Et uhørt angreb på fagligt aktive arbejdere

Nu kan det koste aktive arbejdere og deres fagforbund dyrt at kæmpe aktivt for sine rettigheder. Det viser en kendelse fra Højesteret, hvor 150 søfolk, der indtil sommeren 1993 arbejdede på færgeruten Europa-Linien her 8 år efter en langvarig arbejdskamp imod rederiet er blevet pålagt at skulle betale 13.5 millioner i erstatning til Europa-Linien, dvs. til rutens nye ejere, Scandlines.

Det er en voldsom skærpelse af den hidtidige praksis, hvor det har været Arbejdsretten, der har afgjort om en konflikt har været lovlig efter de fagretslige regler på arbejdsmarkedet. Nu mener Højesteret, at fagligt aktive arbejdere, der i dette tilfælde med opbakning fra deres fagforening vover sig ud i en konflikt/blokade mod et firma, bagefter skal betale erstatning til firmaet.
En erstatning, der udregnes i forhold til det tab, som blokaden skønnes at have kostet firmaet.

Det er et klart angreb på mulighederne for at gå aktiv kamp mod arbejdsgivere, som koldt og kynisk undergraver de ansattes løn- og arbejdsforhold. Omkostningerne for de fagligt aktive arbejdere samt de fagforeninger, som kæmper aktivt for ordentlige løn- og arbejdsforhold, vil fremover kunne blive enorme, når ikke kun Arbejdsretten som i dag, men også de almindelige domstole stilles til rådighed for arbejdsgiverne som klassedomstole mod den aktive del af arbejderklassen.

Optakten til blokaden mod Europa-Lines var, at rederiet under overenskomstforhandlingerne i 1993 nægtede at føre reelle forhandlinger med de ansatte sømænd og deres fagforening om indgåelsen af en ny overenskomst.
I overensstemmelse med de fagretslige regler opsagde Sømændenes Forbund den 17. februar 1993 den gældende overenskomst – med henblik på forhandling af den ny overenskomst, der skulle træde i kraft fra 1. Juni. Den 24. maj 1993 udsendte Sømændenes Forbund 1.strejkevarsel som konsekvens af forhandlingerne var endt totalt resultatløse. Igen i overensstemmelse med de fagretslige regler. Så kom chokket. Helt bagom ryggen på de ansatte og Sømændenes Forbund indgik Metal Søfart på de ansattes vegne overenskomst med Europa-Lines
.
På trods af, at de ansatte på Europa-Lines var organiseret i et andet forbund, gik Metal Søfart ind og tegnede ny overenskomst for sømændene. En overenskomst, der var klart ringere end den gældende, som var udløbet. De ansatte fik af Europa-Lines sat pistolen for panden..
Den 28 maj 1993 sendte rederiet brev til samtlige matroser og medlemmer af Sømændenes Forbund, hvori der stod: “Opsigelse med tilbud om ansættelse på nye vilkår”. I brevet blev det oplyst, at den søfarende var opsagt med gældende varsel, men dog kunne fortsætte jobbet på en ny overenskomst indgået med Metal-Søfart.
Et gement overenskomsttyveri, der betød, at Metal Søfart og Europa-Lines i fællesskab sparkede de 150 sømænd ud i arbejdsløshed, da de naturligvis nægtede at acceptere de nye overenskomster. Det drejede sig herunder om ansatte, der i årevis, enkelte i op til 25 år, havde arbejdet på færgeruten, der går fra Gedser til Travemünde. De nu tidligere ansatte på Europa-Lines reagerede med blokade mod Europa-Lines støttet af deres forbund, Sømændenes Forbund.

Sagen blev rejst i Arbejdsretten, som på ny viste sin sande karakter som en klassedomstol vendt mod arbejderklassen. Rederiet fik, som man vel kunne forvente det, medhold i, at de kunne slippe af med Sømændenes Forbunds medlemmer og overenskomst – på en så svinsk og helt uhørt måde, som det skete. Med aktiv hjælp fra Metal Søfart: Europa-Lines nærmeste allierede i det beskidte spil.

Alligevel: Arbejdsrettens dom var åbenbart ikke straf nok overfor de arbejdere og de fagforeninger, der aktivt kæmper mod arbejdsgivernes skalten og valten.
Sagen blevet derfor rejst ved de almindelige domstole med kravet om, at de aktive sømænd og deres fagforening skulle betale erstatning for de tab, som rederiet blev iført som følge af blokaden. Og for første gang i Danmarkshistorien er en fagforening blevet dømt til at betale erstatning for driftstab til en arbejdsgiver i forbindelse med en arbejdskamp/faglig konflikt. Sømændenes Forbund skal betale 13,5 millioner til rederiet Scandlines, de nye ejere af Europa Line.
Højesterets dom er en undergravning af mulighederne for at føre faglig kamp i Danmark. Et angreb, der må fordømmes og tilbagevises at de fagligt aktive kræfter.
KP-Netkommentar 3. juni 2001