Slavearbejde år 2001

Kontanthjælp til ikke-forsørgere beløber sig til 7.711 kr. om måneden før skat. Det svarer til mindre end 50 kr. i timen med en 37 timers arbejdsuge. Er du ung og hjemmeboende, får du 2.398 kr. Unge og udeboende modtager 4.969 kr. om måneden.
Men du får ikke nogen af delene, hvis du ikke gør dig fortjent til det.

Lovens bogstav siger nemlig, at kommunerne skal pålægge kontanthjælpsmodtagere aktivering, hvilket betyder tvangsaktivering på en lang række arbejdspladser landet over til en timeløn på 10,75 kr. Skriver ti kroner i timen!
Loven siger, at de aktiverede ikke må udføre ordinært arbejde, som normalt ville være udført af overenskomstdækket arbejdskraft. Hvad er det for noget arbejde, som ikke burde udføres af ansatte på overenskomstens betingelser? Kontanthjælpsmodtagere graver jo ikke huller for så at dække til igen. Påstand: Der udføres ikke noget arbejde af kontanthjælpsmodtagerne i dagens Danmark, som ikke har samfundsmæssig betydning og gavn!
Misbruget af denne gruppe, der ikke kun er ladt uden for arbejdsmarkedet, men også er frataget retten til dagpenge og retten til at optjene samme ret, er kolossalt – og har været det i årevis. De gængse arbejdsforhold har ofte været direkte helbredsfarlige. Først for nylig har de fået ret til tillids-, sikkerhedsrepræsentanter, arbejdstøj, hvilepauser og toiletfaciliteter.
Det er flere år siden, at virksomhederne har opdaget denne løntrykkervirksomhed. Disse udstødte benyttes mod egen vilje, som omkostningsbesparende arbejdskraft, hvilket betyder, at andre jages på porten, da de ofte bruges til at udføre almindeligt produktivt arbejde.

Fagbladet – SiDs medlemsblad – har i det sidste nummer en beskrivelse af forholdene i Hal 13, som er en kommunal bygning, der benyttes til at betjene blandt andet BonBon med at pakke slik. Nadia Blenstrup, som fik det at mærke på egen krop, fortæller:
– På kommunen fik jeg direkte at vide, at Hal 13 skulle skræmme folk til at komme i arbejde. Men der er jo ikke arbejde til alle, så nogen er her i årevis. Vi lavede fuldstændig det samme arbejde, som de ansatte gør på BonBons fabrikker. Vi fik bare ikke løn for det.
Nadia måtte som 15 andre i Hal 13 tage til takke med et aktiveringstillæg på 10,75 kr.
Efter 3-4 måneder blev Nadia aktiveret som receptionist på Havnsø Hotel. Da hun spurgte til muligheden for en elevplads, blev hun fyret. Hun skulle angiveligvis vikariere for den normale receptionist i 10 uger. Turen gik videre til Lammefjordsgrønt i Fårevejle med samme resultat. Og hendes historie fortsætter for igen at slutte i Hal 13.

Colon Plast i Frederiksborg Amt blev af en aktiv lokal fagbevægelse stoppet i lignende misbrug. Farum Kommune har i årevis været landskendt for deres lyssky aftaler med lokale firmaer, der har opdaget det fordelagtige i ordningen.
Når nu misbruget i disse borgerligt styrede kommuner dukker op i den faglige, socialdemokratiske presse, så kunne man mistænke dem for at benytte problemet i den foregående valgkamp. Det ville såmænd være et rigtigt godt formål, hvis de havde rent mel i posen. Hvis deres formål var at forhindre misbruget. At sætte en stopper for løntrykkervirksomheden. Hvis formålet var at skaffe arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere retten til arbejde og dagpenge.
Men det er betænkeligt, at det ikke er alle ansvarlige, der bliver trukket frem i lyset.

Det er nemlig den socialdemokratisk ledede regering, der siden 1992 for alvor har sat tommelskruerne på de arbejdsløse og udstødte. Det var Jytte Andersen, der i sin egenskab af arbejdsminister formåede den første lovgivning på dette område, da hun samtidig skar retten til dagpenge ned fra syv år til to. Siden er det gået slag i slag.
Det er den samme regering, der har vredet armene om på kommunerne og pålagt dem at finde penge ved at tvangsaktivere de ledige.
De socialdemokratiske kommuner har da også administreret ordningen uden at kny.
Odense Kommune kan med KL’s formand, Anker Boye som borgmester bryste sig af at være et mønstereksempel. Tidligere på foråret udliciterede kommunen 500 bistandsmodtagere, der kunne fås i stykpris.
Det er ikke fra den etablerede fagbevægelses lokaler, at modstanden vil lyde – det er op til den aktive og kæmpende del af dansk arbejderbevægelse.

KP12, 2001