Dårligt arbejdsmiljø koster milliarder

Stress på arbejdspladserne som følge af for højt arbejdstempo og for lange arbejdstider koster dyrt – og både private og offentlige arbejdsgiver lader borgerne betale.
Det er veldokumenteret, at det såkaldte ‘psykiske arbejdsmiljø’ får det stadigt dårligere, og at stress, depressioner og andre behandlingskrævende psykiske sygdomme er hastigt voksende. Alligevel fortsætter både det offentlige og de private arbejdsgivere at lade folk ødelægge af knokleri.

Stress og udbrændthed er blevet et stadig større problem blandt de 370.000 kommunalt ansatte danskere, og fagforbundet FOA råber vagt i gevær. Men der findes ingen effektive midler til at gribe ind over for det dårlige psykiske arbejdsmiljø: den væsentligste medicin hedder nemlig væsentlig kortere arbejdstid.

Der findes ingen danske undersøgelser af samfundets omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø, men i går fremlagde den svenske viceerhvervsminister Mona Sahlin en rapport, der viser, at stress, nedslidning og dårligt arbejdsmiljø årligt koster svensk økonomi 80 mia. kr. (ca. 66 mia. danske kr.), og fremlagde samtidig en handlingsplan i forhold til problemet – uden at sætte arbejdstiden i centrum.

Den svenske rapport dokumenterer, at den negative udvikling for alvor tog fart i sidste halvdel af 1990erne, hvor antallet af sygemeldinger, udbrændthed og tilfælde af langtidssygdom hastigt skød i vejret. Nøjagtig det samme er sket i Danmark – af hensyn til ‘produktivitet’ og ‘konkurrenceevne’ på de arbejdendes bekostning.

Ca. halvdelen af alle langtidssygemeldinger kommer fra dårligt arbejdsmiljø og ringe arbejdsforhold, siger Mona Sahlin. Stress er hovedproblemet. Over 15 pct. af alle langtidssygemeldinger skyldes langvarig overanstrengelse. Depressioner – en anden stress-relateret sygdom – tæller også væsentligt i statistikken. Desuden fysiske arbejdsskader – herunder museskader og andre nye skader som følge af rutinearbejde med ny teknologi.

Netavisen 1. juni 2001