Tusinder mister dagpengeretten

Resultaterne af den socialdemokratisk ledede regerings arbejdsmarkedspolitik gennem de sidste snart ti år er ved at vise sig i al sin gru. Det vurderes nu, at 6.000 arbejdsløse i løbet af året mister retten til dagpenge, blandt andet fordi de i modsætning til tidligere ikke kan genoptjene retten til dagpenge, mens de er i aktivering. Denne ret blev frataget dem af Jytte Andersen.
Vurderingen af omfanget stammer fra PMF. Det er en kendsgerning, at antallet af de reelt truede er betydeligt større. For SiD´s vedkommende vurderes det, at omkring 1.000 er i fare, mens det reelle antal pr. 1. januar var fire gange så stort, nemlig 4.000!

Udstødningen politisk
Mere end halvdelen af de truede hører til i de ufaglærtes rækker, som i forvejen har sværest ved at finde nye arbejdspladser. SiD, KAD, PMF og HK tegner sig alene for 3.500. Arbejdsløsheden svinger i takt med kapitalismens konjunkturer, men behandlingen af de arbejdsløse er besluttet og bestemt af de til enhver tid ansvarlige politikere og ministre. Schlüterregeringerne gennem 80´erne satte deres egne angreb ind på de arbejdsløse, hvilket blandt andet udløste den store havnearbejderstrejke i starten af 80´erne. De sidste ti år viser, at den socialdemokratiske regering har fået frit løb.
Inden Nyrup Rasmussen trådte til (og på de arbejdsløse), havde man som arbejdsløs 7 års dagpengeret, hvilket i dag er reduceret til ét år (!), efterfulgt af tre års tvangsaktivering. På samme tid kunne man genoptjene sin dagpengeret, hvis man fik arbejde, også hvis det var offentligt støttet arbejde. I dag tvangsaktiveres man som løntrykker uden at genoptjene dagpengeretten. Tidligere krævede det et halvt års arbejde for at opnå retten til dagpenge. Det har Nyrup-regeringen fordoblet.
Arbejderne og den kæmpende fagbevægelse har længe krævet oprettelse af normale job med fulde overenskomstmæssige og øvrige rettigheder i stedet for aktiveringscirkuset – suppleret med en markant nedsættelse af den ugentlige arbejdstid – frem mod en 30 timers arbejdsuge. Nyrupregeringen har valgt konfrontation.

Minister på krigsstien
Tvangsaktiveringen blev ved introduktionen i ’93 præsenteret som en garanti for at skaffe de arbejdsløse arbejde. I dag har det vist sig, at mindre end 20 pct. får regulære job. I stedet for at efterkomme kravene fra den kæmpende del af fagbevægelsen imødekommer arbejdsminister Ove Hygum (S) arbejdsgiverne og de åbent borgerlige politikere.
Hygum vil reformere systemet, så det ”tilpasses den enkelte ved at gøre det mere individualiseret”. Formålet er at tilpasse de forsikrede arbejdsløses og bistandsmodtagernes kvalifikationer endnu bedre til arbejdsgivernes stadigt skiftende og øgede behov for veltrænet, billig eller helt gratis arbejdskraft.
Det er måske de forbedringer, arbejdsministeren tænkte på, da han indkaldte til en konference den 6. april om aktivering af de arbejdsløse, angiveligt for at ”hjælpe de mennesker, som risikerer at ryge ud af systemet”.
Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) – det populære postbud fra Nordjylland og eneste eks-arbejder i regeringen – præsterede i sidste uge med sine ideer til bistandsmodtagerne. Ministeren har nu fået ondt af Brian på bænken med bajeren og Pernille med psykiske problemer. Så nu skal Brian og Pernille i arbejde.
Medicinen hedder forlængelse af tvangsaktiveringen det samme sted op til 4 år:
– Nogle har ikke haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet i 15-20 år. Folk med misbrugsproblemer. Folk med manglende kompetence. Derfor skal vi have en betydelig mere individuel tilgang. Et halvt år er ikke nok. Det kan være op til et fireårigt projekt, siger Henrik Dam Kristensen til Aktuelt.
Når nu man har erstattet kontanthjælpen med en spisekupon i tilfælde af arbejdsvægring, så må man hellere ”hjælpe” bistandsmodtagerne med et krav om fire års gratis tvangsarbejde.

-gri
KP7, 2001