Vejen til et revisionistisk samlingsparti

En sammenslutning af det tidligere kommunistiske parti DKP/ML og KPiD, der viderefører det revisionistiske DKP’s linje fra den sidste del af det 20. århundrede, ser ud til at være på trapperne.
Ikke mindst fra DKP/ML udgår der klare signaler i den retning – som mest af alt ligner et koncentreret frieri. Men også fra KPiD og dets ledelse er signalerne blevet stadig tydeligere. Og da begge de ’kommunistiske’ småpartiers ledelser er korridorpolitikere, tillader vi os at gå ud fra, at røgsignalerne skyldes to hjerter i brand.

Det vil i en ikke alt for fjern fremtid vise sig, hvad der konkret kommer ud af det.
Men det er ikke for tidligt at give projektet en politisk vurdering med på vejen.
For DKP/ML’s vedkommende vil en sammenlægning simpelthen betyde partiets endegyldige politiske og organisatoriske likvidation. Den endelige afsked med partiets historiske udspring i kampen mod den moderne revisionisme internationalt og nationalt og dets formelle inkorporering i revisionismens nuværende skikkelse – uanset hvad et evt. nyt partinavn måtte blive, eller lidt formel skrabud for fortidens indsats. DKP/ML har i de sidste år politisk og ideologisk forberedt sin egen begravelse ved systematisk at antage den moderne revisionismes grundideer og praksis.

Det er også den endegyldige fallit for den programerklæring, som partiets nuværende ledelse gav i forbindelse med linjeskiftet og magtovertagelsen i 1997, som splittede partiet og fik en tredjedel af medlemmerne til at forlade det. Dengang ville man skabe et ’kommunistisk masseparti’ på basis af dets nye linje, der angiveligt ville sikre et hurtigt udviklingstempo og stor tilstrømning af unge og arbejdere. Nu ligner det mere en kollaps – et forsøg på at redde stumperne ved at søge ind i KPiD’s favn.

For KPiD vil der være tale om en fjer i hatten: Nedlæggelsen af DKP/ML og opsamlingen af stumperne, uden at KPiD har opgivet en eneste af sine grundlæggende revisionistiske ideer, indbefattet et verdensbillede, som blev udformet i den sovjetrevisionistiske lejr frem til dennes kollaps i 1989-91.
Det betyder en grundlæggende fastholden af en uafbrudt revisionistisk tradition fra 1960’ernes og 70’ernes DKP – indbefattet den berygtede strategi for et antimonopolistisk demokrati, dets særlige variant af den opportunistiske tese om ’fredelig overgang til socialismen’ og strategisk alliance med det borgerlige socialdemokrati.

Hele processen sælges selvfølgelig som samling af de kommunistiske kræfter, som et kommunistisk enhedsparti. I glade stunder vil man kalde det ’samling på marxismen-leninismens grund’ og forkynde, at det er spiren til det berygtede ’kommunistiske masseparti’.
Det er intet af alt dette. Det er en sørgelig fallit.

APK, 20. maj 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater