Unge snydes for løn

Det offentlige skal spare. Og kreative besparelser er jo tilladt, så længe de blot overholder to krav: De må ikke gå udover eliten og de velbjærgede, samt statsmagtens værn, tjenester og korps. Og de må ikke helst ikke opdages.
I undervisningsministeriet har man fundet en besparelse på en kvart milliard kroner ved at snyde voksne praktikanter i løn.
Det drejer sig om voksenelever i skolepraktik, der ikke får overenskomstmæssig løn i praktikperioden. I stedet aflønnes de som elever under 21 år.
For unge under 21 år er løn under praktik 8.034 kr. på 1. praktikår og 8.452 kr. på andet praktikår. Mens den for elever over 21 år er 14.-16.000 kr. første år og 15.-17.000 kr. på andet praktikår.
Det er altså anselige beløb, det drejer sig om, for dem der ikke får praktikophold i private virksomheder, men tilbudt skolepraktik i stedet.

I HK har man indsamlet over 300 af sådanne sager på blot få måneder, efter HK langt om længe besluttede sig til at tage spørgsmålet op. Skive Handelsskole er stævnet, som den første skole, med krav om at elever i skolepraktik skal betales overenskomstmæssig løn.
Sagen fra denne handelsskole er da også til at tage og følge op. De har nemlig systematisk brugt skolepraktikanter som billigt arbejdskraft.
Her lod man i 1997-98 en voksenelev med en god lang erhvervserfaring arbejde 12 måneder i en ubesat administrativ stilling som sekretær i skolens HG-afdeling til en løn for elever under 18 år. Det blev kaldt “forlagt undervisning”.
Normalt tilbød skolen jobbet som sekretær hver tredje måned til en ny skolepraktikant. Da det samtidig er staten der betaler for praktikophold, er der tale om en gensidig god forretning for staten og skolerne.
En anden skolepraktikant blev sendt op på skolebiblioteket, hvor der manglede en administrativ medarbejder til samme lave løn.
Skive Handelsskole slap således for at ansætte arbejdskraft til overenskomstmæssig løn og kunne i stedet håndplukke den langt billigere arbejdskraft blandt deres elever.
Også på Købmandsskolen i Aabenrå har man benyttet sig af skolepraktik på 1 års varighed, i modsætning til de fastsatte tre måneders praktik.

Sagerne viser, at mange steder er skolepraktikanter, skønt de udfører “normale” jobs, end ikke omfattet af de minimumsregler der gælder på arbejdsmarked for andre praktikanter. De optjener f.eks. ikke ret til ferie eller får løn under barsel.
I HK forklarer man årsagen til, at det har taget 3 år at rejse sagen med, at man fandt Undervisningsministeriets egne vejledninger om, hvordan reglerne for skolepraktikanter skulle forstås uklare og derfor vanskeligt kunne afgøre, om de blev overtrådt.
Undervisningsministeriet har ikke haft travlt med at skabe klarhed. Hvis sagen fra Skive Handelsskole med en afgørelse om et år tid falder ud til praktikanternes fordel, vil den sammen med lignede sager udløse et erstatningskrav om efterbetaling til voksenelever i skolepraktik på omkring 250 millioner kr. – en kvart milliard.

Staten lever således helt op til sit ønskede ry om at være lige så god og effektiv som de private arbejdsgivere. Vi bombardes med krav om, at hvis vi vil kunne sælge vores arbejdskraft, skal vi videreuddannes, opkvalificeres, efteruddannes og omskoles til helt nye job og fag.
Når vi så gør det – skifter om til en helt ny erhvervsuddannelse- tøver staten ikke med at stjæle af lønnen og rettigheder.
Som den arbejdsgiver det offentlige er, er den storforbruger af billig underbetalt arbejdskraft med et ansættelsessystem, der producere og er selvforsynende med arbejdskraft i det gråsorte 3. arbejdsmarked.
Poul Nyrup havde i sin nytårstale de klamme valgfingre ude efter udmattede privatiserede rengøringsfolk og omklamerede sagesløse skolelærere på det groveste.
Det virkede som at strø salt i sårene. Han manglede bare at beklage de tvangsaktiverede arbejdsløse og bistandsmodtagere eller de grovsnydte praktikanter. og de andre ofre for kapitalistisk grådighed og Nyrup selv.

Vito
KP3, 2001