Pasfrihed? Nå, ikke!

I Sverige har der allerede i lang tid raset en debat om konsekvenserne af medlemsskabet af Schengen-aftalen, når landet sammen med bl.a. Danmark indtræder deri den 21. marts. Aftalen er som bekendt markedsført som indgangen til det pasfri Europa og som sikring af borgernes øgede frie bevægelighed.

Det drejer sig om alt andet. Faktisk berører kun fire af traktatens 142 artikler øget bevægelighed, mens de øvrige handler om øget personkontrol og opbygningen af de ydre grænser omkring Fort Europa.

Fra slutningen af marts ophæves altså paskontrollen ved grænserne. Til gengæld kræves, at man medbringer en eller anden form for nationalt identitetsbevis, som kunne være et pas eller et ‘nationalt identitetskort’, der godtgør, at man er dansk statsborger, og derfor som medlem af Schengen har ret til at rejse uden at vise pas!

Det er netop forslaget om at indføre et nationalt identitetsbevis, som har udløst diskussionen i Sverige, hvor Rigspolitistyrelsen for nylig har fået til opgave at undersøge, om det er muligt at indføre en eller anden form for nationalt identitetskort.

Ifølge Schengenkonventionens artikel 2.3 indebærer afskaffelsen af personkontrollen ved grænserne nemlig ikke, at man ikke skal kunne identificere sig. Og stadig flere af Schengenlandene har indført obligatoriske ID-kort.

Det gælder bl.a. Frankrig, som har indført obligatoriske identitetshandlinger og givet politiet ubegrænset mulighed for at gennemføre identitetskontroller. Det vil sige, uden at der behøver foreligge begrundet mistanke om kriminalitet.

Finland har i et halvt år haft et nationalt ID-kort. Og i Holland skal borgerne nu medføre gyldige identitetsbeviser i en række særlige tilfælde, f.eks. på arbejdspladserne, når de anvender almene kommunikationsmidler, og når de deltager i offentlige demonstrationer.

I stedet for paskontrollen indføres stadig mere omfattende former for personkontroller i landene selv. I Danmark og Tyskland kan trafikpolitiet kontrollere pas under en almindelig trafikkontrol.

Schengentraktaten medfører endvidere (ifølge artikel 45), at der skal gennemføres en såkaldt ‘hotelkontrol’. Det indebærer f.eks. at hotelejere, pensionatsholdere, indehavere af campingpladser og lystbådehavne skal sikre, at udenlandske gæster udfylder registreringskort samt godtgør deres identitet med en godkendt identitetshandling (altså fremviser et dokument, der angiver nationalitet).

Det gælder også for borgere i de nordiske lande, hvor der hidtil har været reel pasfrihed. Altså: Passet skal med, hvis man skal på højfjeldshotel eller hyttetur.

Jan van Dedem, sekretær ved den hollandske Schengen-delegation, siger det sådan:
‘Når der ikke længere foretages nogen kontrol ved de indre grænser, må folk være i stand til at identificere sig selv med pas eller andet gyldigt dokument.’

Han mener også, at det indebærer, at politiet i Schengenlandene må sikres beføjelser til at gennemføre personkontrol.

I praksis vil det ikke mindst rette sig mod synlige udlændinge – d.v.s. folk med en anden hudfarve end arisk hvidt – selv om der ikke foreligger nogen begrundet mistanke om, at de opholder sig ulovligt i landet, eller evt. er nationale statsborgere.

I Danmark er konsekvenserne af Schengen-konventionen på dette som på de øvrige områder stort set ukendte. En offentlig debat om dem er omhyggeligt blevet undgået.
Det kan være, den kommer. Et nyt nationalt identitetsbevis kan være under opsejling, uden at forberedelserne behøver at være kendt.

Det må imidlertid slås fast, at pasfriheden og den papirløse bevægelighed over grænserne for folk fra Schengen-landene er ren myte og løgn. Det er formen for personkontrol, der ændrer sig. Ved rejser til og fra lande uden for Schengen-området vil grænsekontrollen blive øget i forhold til, hvad den er i dag.

Det forventede resultat er både en styrkelse af kontrollen ved de øvrige grænser og en større personkontrol – indbefattet en forstærket udlændingekontrol i Schengenlandene selv – med ny og flere identitetshandlinger og flere identitetspapirer, sammen med kraftigt øgede politibeføjelser.

Så: Husk endelig at have passet med, når du rejser, altid. Også når du tager til Sverige eller Norge. Eller til en af EU’s metropoler.

Du skal nemlig med dit pas kunne bevise, at du er borger i et bestemt Schengenland, der giver dig ret til at rejse til andre Schengenlande uden pas!

Og måske vil du en dag blive den lykkelige indehaver af et ID-kort, der kan legitimere dig som dansk statsborger, når du opholder dig her!

-lv
KP1, 2001