USA truer med at sende våbenhjælp til Ukraines regering, så slaget mod selvstyreområderne i øst kan vindes. Samtidig opruster NATO gennem opstillingen af den forstærkede indsatsstyrke i de østlige medlemslande, mens EU forsøger på at få en pause i kampene i Ukraine, hvor 'seperatisterne' i øjeblikket vinder frem. Alt i alt en yderst farlig situation.
Demonstration ved NATO's topmøde i Wales i september 2014
Det er USA's mål at opnå en fuld overtagelse af Ukraine både politisk og økonomisk, så landets store ressourcer kan blive udnyttet og grænsen mod Rusland rykkes endnu en tak.
Der kan ikke herske tvivl om, at USA og EU har været drivkraften i det kup der ved hjælp af fascistiske kræfter afsatte landets regering. Hvor langt man vil gå i den nuværende situation og hvilke metoder man vil tage i brug venter endnu på en afgørelse.
På baggrund af 'seperatisternes' fremgang overfor regeringen i Kiev forsøger både USA og EU sig i øjeblikket med forskellige strategier: Mens de truer med at give våbenhjælp til Ukraines regering og udstationerer en stærkt forøget udrykningsstyrke i områderne op mod Rusland, rejser EU-repræsentanter til Rusland og forhandler våbenstilstandsaftale.
Danmark lægger sig som sædvanlig i slipstrømmen af de imperialistiske stormagter. Martin Lidegaard afviser principielt set at sende våben til Ukraine, men holder en dør åben, for 'man ved jo aldrig':
”Vil jeg udelukke det i al fremtid? I politik og i den her krise skal man aldrig udelukke noget”, udtalte Lidegaard om en eventuel våbenhjælp.
I følge Ukraines Nato-ambassadør, Ihor Dolhov gives der dog allerede våben til Ukraines regering fra ikke-navngivne lande. Han udtalte på NATO-mødet:
”Vi har spurgt alle Nato-medlemmer. Nogle har reageret negativt, nogle har lavet foreløbige beslutninger, og nogen har leveret noget”,
EU er i øjeblikket kraftig fortaler for en våbenhvile i Ukraine, hvor styret er trængt af modstanden i de østlige områder. EU's udenrigschef, Federica Mogherini udsendte en pressemeddelelse med en appel til de kæmpende parter i området om at lægge våbnene i mindst tre dage, "så det bliver muligt for civile at komme på afstand af kampene".
Hun lagde naturlivis skylden på volden hos 'seperatisternes provokationer'.
Der er fredag blevet aftalt en 7 timers våbenhvile og samme dag tager Merkel og Hollande på besøg hos den russiske præsident, Vladimir Putin for at tale for en våbenhvile. Den ukrainske præsident Petro Porosjenko støtter planen.
Når de taler om fred forbereder de krigen
I kulissen lige bagved disse forhandlinger og truslen om den direkte våbenhjælp vendt mod Østukraine, er NATO i fuld gang med en optrappet og farlig oprustning i Europa i direkte konfrontation med Rusland. På mødet for forsvarsministrene i NATO d. 5. februar blev planerne sat på skinner.
Allerede på NATO topmødet i Wales i 2014 lagde NATO de overordnede retningslinjer for deres 'Readiness Action Plan', nu bliver den så konkretiseret og ført ud i livet.
På den økonomiske front har den vestlige kapital fået godt greb om Ukraine gennem kuppet og ved brug af lån med barske betingelser fra Den internationale Valutafond. Betingelserne består i krav til privatisering og sociale nedskæringer fuldstændig som i Grækenland og andre sydeuropæiske lande.
I det østlige Ukraine sultes befolkningen ud gennem regeringens stop for udbetaling af sociale ydelser, lønudbetalinger, elforsyning og stop for medicin og nødhjælp.
Forstærket udrykningsstyrke
NATO's forsvarsministrene besluttede på deres møde d. 5. februar, at gå videre med oprustningsplanen i Europa.
Der skal opbygges en hurtigere og større reaktionsstyrke, og viljen til at bruge den er tydeligvis øget. Den nuværende 'NATO Responce Force' er i dag på 13.000 mand, fremover skal styrken råde over 30.000 mand og som det nye tiltag skal der dannes en særlig spydspids 'Very High Readiness Joint Task Force', hvor en multinational brigade på 5.000 mand skal danne rygraden.
Udrykningsstyrken skal være udstationeret i de baltiske lande, og i Rumænien, Polen og Bulgarien. Her oprettes nye kommandocentre og den skal være klar til at rykke ud med 48 timers varsel.
Danmark skal være en del af NATO's spydspids
Den danske krigsminister Nicolai Wammen har på torsdagens møde indgået en samarbejdsaftale med de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.
Derudover har ministeren underskrevet en aftale med Polen og Tyskland om at styrke deres multinationale korpshovedkvarter i den polske by Sczcecin.
Det betyder blandt andet, at det danske bidrag i korpshovedkvarteret bliver fordoblet.
Wammen meldte ikke ud på mødet, om Danmark sender soldater til Natos nye hurtige reaktionsstyrke, mens Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Storbritannien har meldt sig klar.
Udover planerne om den forstærkede udrykningsstyrke presser NATO på for at medlemslandene igen skal øge deres bidrag til NATO op til de 2 % af bruttonationalproduktet.
Påskuddet for hele den intense oprustning og krigsforberedelse er de russiske reaktioner, som NATO og EU helt bevidst har kalkuleret med og provokeret frem, gennem den aggressive overtagelse af Ukraine gennem kuppet i 2014.
NATO beskriver modsætningen til Rusland som værende i en helt ny fase. Gennem beskyldningerne mod Rusland giver de sig selv tilladelse til ubegrænsede reaktioner, og hvor NATO's udrykningsstyrke tidligere blev beskrevet som en styrke til brug på NATO-landenes eget territorium, er der nu i princippet ingen begrænsninger for hvor de kan sættes ind.
En yderst farlig situation for Europa.
Læs også
Ukraine efter kuppet: Krig, udsultning og økonomisk chokterapi
Netavisen 28. januar 2015
Ukraines arbejdere siger nej til regeringens nedskæringspolitik
PSI 12. januar 2015 (eng)
Ukraine: Voldeligt regimeskifte orkestreret af EU og USA
Netavisen 25. februar 2014
Ukrainekrisen: Ny kold krig i Europa
Af Stop Terrorkrigen
10 år siden august-kuppet
KP-Netkommentar 20. august 2001
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen og KPnetTV - Se KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 6. februar 2015