Der blev ikke fejret noget i Rusland eller Ekssovjetunionen på 10-års-dagen
for det såkaldte augustkup, der førte til Sovjetunionens opløsning
og råkapitalismens triumf.
Der var ikke noget at fejre: Rusland er i krise, de fleste tidligere sovjetrepublikker
i krise. Som Politikens reporter sagde til TV-avisen: Folk har for travlt med
at gå på arbejde (en søndag!), luderne med at betjene forretningsmændene,
og de sidstnævnte med at lave hæderlige eller uhæderlige penge.
Flertallet af befolkningen er blevet stærkt forarmet. 80 procent lever
på eller under fattigdomsgrænsen.
Og ingen var på gaden for at hylde Boris Jeltsins 'heroiske dåd'
fra for 10 år siden, da han under 'den fri verdens' applaus og vejledning
stoppede 'kupmagerne'.
Den 19. august 1991 greb en gruppe parti- og militærledere magten i Sovjetunionen,
indførte undtagelsestilstand og placerede Sovjetunionens sidste præsident
M. Gorbatjov i husarrest. Som bekendt mislykkedes forehavendet - Sovjetunionen
blev opløst, Rusland blev Boris Jeltsins og Gorbatjov var præsident
for et ikke-eksisterende land, indtil han gik af i december samme år.
Så fulgte den uhyrlige privatisering af fabrikker og værdier, der
skabte nogle håndfulde stenrige milliardærer (i dollars, ikke i
rubler), forbudet mod det kommunistiske parti, Jeltsins blodige angreb på
parlamentet i 93 og den kaotiske sociale og økonomiske nedtur.
'Kupmagerne' er gået over i historien som ubeslutsomme dilettanter, som 'generaler uden hær' og 'politikere uden folk'. De havde ingen opbakning, fordi de selv var en del af problemet, produkter af den sovjetiske revisionisme, som efter J.V.Stalins død genrejste et kapitalistisk hybridsamfund, som bevarede en socialistisk maske - og som de sovjetiske folk gradvist mistede al tiltro til.
Baggrunden for deres forsøg på at gribe magten var, at der reelt eksisterede en slags dobbeltmagtsituation i et Sovjetunionen i akut kris og kaos, med eksploderende konflikter i alle retninger. Efter Jeltsins valg til russisk præsident truede han med at trække Rusland ud af federationen. Kupmagerne fik alle amnesti i 94 - og mange af dem støtter i dag Putin.
Det var ikke en ægte folkerejsning, der smed SUKP på porten og
kastede det revisionistiske system på historiens mødding - det
var Jeltsins kup (eller modkup, om man vil). Han lovede befolkningen en 'autentisk
sovjetmagt' til erstatning for det revisionistiske partidiktatur. I stedet kom
rå- og røverkapitalismen for fuld udblæsning, det mest parasitære
kapitalistiske system, verden endnu har kendt.
Rusland og de øvrige tidligere sovjetlande er endnu ikke kommet ud af
den dybe politiske, økonomiske og sociale krise, som revisionismen medførte.
Den er tværtimod blevet stadig dybere.
Jeltsin-æraen varede et langt årti, som ingen savner. Derfor var
der heller ingen på gaden for at mindes kup eller modkup. Heller ingen
ønsker sig det stinkende, bureaukratiske revisionistregime tilbage.
Ruslands fremtid ligger i en ny Oktoberrevolution, i skabelsen af et ægte
socialistisk samfund under arbejdernes klasseherredømme, på den
vej, som marxisterne Lenin og Stalin betrådte.
Der findes ingen anden vej, for der findes ikke et stabilt kapitalistisk regime
i Rusland og det vil ikke kunne skabes, hverken af Jeltsin, Putin eller nogen
anden råkapitalistisk politisk boss.
Se også hvordan det gik kuplederne (engelsk)
Life goes on unrepenting
KP-Netkommentar 20. august 2001