AF VENEZUELAS KOMMUNISTISKE PARTI (MARXISTER-LENINISTER)
Januar 2019
Som vores partis ledelse har slået fast i adskillige nationale og internationale dokumenter og steder skærpes de grundlæggende modsætninger. Dette har den amerikanske regering og dens lakajer demonstreret på voldsom vis i de seneste dage.
For hvert øjeblik bliver den imperialistiske politik tydeligere, hvad der gør det muligt at fjerne enhver mulig tvivl om følgerne af interventionisternes aggresssive og folkefjendske handlinger mod hele verdens folk, mod regionen og nu imod det venezuelanske folk.
Denne politik har gjort alvorlig skade på økonomien og befolkningen, gennem dens implementering hos det lokale borgerskab, og deres lokale og regionale redskaber, der mere end noget har haft betydning for flertallet, den arbejdende befolkning.
Den ultra-reaktionære Trump-administration har satset på støtte fra regeringer, der er klar til at sælge ud og handle imod retten til selvbestemmelse, og som vil godkende den fordømmelige handling fra marionetten Almagro i OAS, såvel som fra alle monopolernes støttepiller.
Imens tilføjer de antifolkelige foranstaltninger designet af IMF for at øge udbytningen og undertrykkelsen af befolkningens flertal i deres lande. Disse forhold gør det dag for dag stadigt tydeligere for alle revolutionære på hvis side vi må stå i dette øjeblik.
Hovedmodsigelsen i den regionale situation står, generelt sagt mellem den imperialistiske undertrykkelse og kampen for frihed fra denne afhængighed. I særlig grad bliver dette en kamp mellem imperialismen – først og fremmest USA-imperialismen, som historisk set har fastholdt sin dominans – og det udbyttede flertal.
Et flertal der nogle gange støtter de reformistiske eller revisionistiske projekter, andre gange den revolutionære linje. Dette afhænger for en stor del af gennemførelsen af den rigtige taktik, som for ægte kommunister er Den tredje Internationales linje. Selv 100 år efter dens dannelse, står dette stadig ved magt, med taktikken for at forene kræfterne til en konfrontation med imperialismen og dens fascistiske tendenser, for at forene proletarerne i en march fremad for alle verdens undertryktes fulde frigørelse.
I Venezuela udvikler kampen mod den USA-EU-imperialistiske blok sig, med stadigt tiltagende direkte kampe, der involverer flere sociale klasser. Dette fremstilles i de fleste medier hovedsagelig som en kamp mellem det traditionelle pro-amerikanske borgerskab – der ønsker at tage kontrol med regeringen uanset omkostningerne – og en mangesidet strømning med manifestationer for nationale krav.
Denne tendens har markeret sig som stående tæt på den kinesisk-russiske blok, mens arbejderklassens og de brede massers interesser sættes i anden række.
Men vi må slå fast, at vi er på gaden, i hovedkampene, i debatten og i mobiliseringen. Dette åbner for store muligheder for at styrke den folkelige linje i kampen for national frigørelse og socialisme. Det rejser en enorm udfordring for de revolutionære kræfter; vi arbejder uophørligt for at konsolidere organiseringen og mobiliseringen af den revolutionære folkelige bevægelse.
Vi marxister-leninister har en pligt til kontinuerligt at opnå befolkningens tillid for at konsolidere en selvstændig klassepolitik. Dette kræver en forøgelse af egne kræfter og alliancer for at organisere modstand mod den imperialistiske USA-EU-blok, såvel som i kampen for at forbedre levevilkårene for befolkningens flertal.
Dette vil hjælpe befolkningen til at indentificere sine fjender, kapitalismen og imperialismen, på et højere plan, som årsagen til trængslerne, i forening med de hjemlige og de udenlandske medskyldige. Den venezuelanske arbejderklasse går fremad under forskelligartede vanskeligheder, med klarhed over de objektive roller for arbejderklassen, bønderne og folket, på en position af kritisk støtte forenet med krav til en regering der er under angreb fra imperialismen.
Vi tilpasser vores taktik med den størst mulige objektivitet ifht omstændighederne, og vores parti har ud fra kampens betingelser forstået, at vi ikke alene gennemlever en kompleks politisk situation, der er mærket af følgerne af den økonomiske krise og en tiltagende imperialistisk aggression, men også af de nutidige og fortidige fejl i regeringens politik og fejl og svagheder i den revolutionære bevægelse.
På trods af dette er den revolutionære bevægelse vokset gennem de seneste 20 år, men udover den aktuelle situation eksisterer der et problem der angår den borgerlige stat. Denne stat har vist en nedbrydningstendens, der kan ses af den manglende evne hos aktørerne ifht at holde deres modstander nede og lade dem dukke frem som en parallel magt.
Dette siger os, at denne konflikt i den strukturelle base ikke vil blive løst på kort sigt og at den åbner for muligheden af fundamentale ændringer. Det er derfor at vi også må arbejde med det strategiske perspektiv.
De seneste dages begivenheder bekræfter vores tese om nedbrydningen af staten, såvel som rollen for den USA-EU-imperialistiske blok og dens lakajer. Selv med modsætninger, der er en følge af deres indbyrdes kamp, fastholder de en linje for at udnytte de økonomiske, politiske og sociale vanskeligheder som Venezuela oplever, og en deltagelse i nedbrydningen af staten.
Denne proces uddybes dag for dag og leder frem mod en forhandling hvor man vil dele landets værdier mellem de imperialistiske magter, til fremmed aggression, et kup, eller måske en revolutionær situation. Dette er konsekvensen af kampen mellem de forskellige indbyrdes kæmpende retninger og fremkomsten af folkelige aktører, som det er set i andre perioder af landets historie.
Stillet overfor disse scenarier, der leder frem mod voldelige situationer, opfordrer vi alle revolutionære, patrioter og demokrater, verdens arbejdere, bønder og alle agtværdige mennesker til at forberede betingelserne for konkret solidaritet, ud fra en sikker forvisning om at Venezuelas folk vil vise modstand og kæmpe. Det vil fastholde modstand og kæmpe under enhver tænkelig situation; arbejderklassen, vi marxister-leninister og i særlig grad vores parti arbejder for at organisere og forsvare, bygget på legitimiteten af de handlinger som arbejderklassen vil foretage for at sikre deres og flertallets interesser, i overbevisning om, at de nuværende modsætninger der findes i regionen skaber forudsætningerne for en kamp der vil vinde fremgang og med målet at arbejde for enheden i arbejderklassen og folket på basis af en regional taktik for at konfrontere vore folks fælles hovedfjende uden at sprede kræfterne ved at angribe gråspurve.
Socialisme opbygges kun gennem en arbejder-bonde alliance og et væbnet folk!
Se hjemmeside
Partido Comunista Marxista Leninista de Venezuela, PCMLV
Læs også
Vi fordømmer den danske regerings anerkendelse af kuppræsidenten i Venezuela!
KPnet 26. januar 2019
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 29. januar 2019
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
