Af Lave K. Broch

Storbritanniens og EU’s repræsentanter er nu blevet enige om den første aftale om samarbejde efter Brexit. Aftalen skal dog godkendes på EU-topmødet den 14. til 15. december. Nederst kan du finde selve aftalen. Jeg har selv altid troet at samarbejde var muligt, og er træt af alle de skræmmescenarier, som mange EU-tilhængere er kommet med og kommer med.

Lad mig lige slå en ting fast: Både Labour og De Konservative i Storbritannien støtter Storbritanniens udtræden af EU. Brexit er derfor en realitet og alle der drømmer om at rulle det britiske folks vilje tilbage må lære at acceptere, at verdens femte største økonomi er på vej ud af EU.

Her er nogle af de væsentlige ting, som er blevet aftalt:

1.  Statsborgere fra EU-landene og britiske statsborgere i EU-landene har ret til at blive. Rettighederne for deres børn og partnere i eksisterende forhold er også garanteret. Britiske domstole vil sikre håndhævelsen af rettigheder for EU-borgere i Storbritannien, men kan henvise uklare sager til EU-domstolen i otte år efter Brexit.
2. Aftalen lover at sikre, at der ikke bliver en hård grænse mellem Nordirland (Storbritannien) og Irland. Aftalen slår fast at hele Storbritannien, herunder Nordirland, vil forlade EU’s toldunion. Det er uklart, hvordan en åben grænse vil blive sikret, men aftalen siger også at hvis det ikke lykkes at nå frem til en senere aftale, vil Storbritannien sikre “fuld tilpasning” med toldunionens og det indre markeds regler i relation til Godfredagsaftalen. Det nordiske parti DUP skal dog godkende evt. barrierer mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
3. Der er ingen tal på, hvor meget Storbritannien forventes at betale, men dokumentet beskriver, hvordan regningen vil blive beregnet. I følge EU-observer tales der om ca. 40-45 milliarder euro netto. Briterne har nemlig også penge tilgode i ECB og EU’s investeringsbank.
4. Storbritannien skal ikke betale for udflytning af EU-institutioner.
5. Storbritannien er indforstået med at fortsætte med at betale til EU-budgettet som normalt i 2019 og 2020 og til pensioner.
6. Storbritannien og EU har også et fælles ønske om samarbejde om nukleare forhold, retspolitik og sikkerhedspolitik.
7. I overgangsperioden vil EU-lovgivningen gælde i Storbritannien.

Her er aftalen: joint_report BREXIT

Af Rina Ronja Kari

Kan I huske i sommers, da EU-toppen fremlagde deres planer om mere EU-militær, blandt andet i form af PESCO, et “permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet”, og en styrkelse af EU’s fælles kampgrupper med kommandocentral i Bruxelles? Et stort skridt frem mod udviklingen af et egentligt EU-militær!

I dag over frokost har EU’s udenrigs- og forsvarsministre så diskuteret planerne, og 23 af dem har meldt deres lande ind i planerne om et tættere militært samarbejde og udviklingen af en fælles forsvarspolitik. Det kan man læse mere om her

Selvom EU godt kan lide at fremstille sig selv som et fredens projekt, er der i høj grad tale om en militær oprustning – og det er hverken godt for freden eller landenes selvbestemmelse over forsvarsområdet.

Danmark er HELDIGVIS ikke et af de lande. Vores militære forbehold gør nemlig, at regeringen ikke kan bare kan sende Danmark ind i et tættere militært samarbejde uden at spørge befolkningen først.

Der skal derfor lyde et stort tak fra min side til de vælgere, der i 1992 stemte NEJ til Maastrichttraktaten, og dermed sikrede Danmarks suværenitet over blandt andet forsvarspolitikken. TAK!!

Men vi ved jo desværre også, at magthaverne ikke bare tager et nej for et nej, og vi oplever et konstant pres både fra EU’s og regeringens side for at gøre op med de danske forbehold.

Hvis de danske forbehold skal forsvares kræver det, at vi er mange, der kæmper sammen mod EU’s militære oprustning.

Derfor håber jeg, at du vil være med:
Bliv medlem af Folkebevægelsen!

Se også

Rina Ronja Kari på facebook

Af Lave K. Broch

Briterne stemte som bekendt for udtræden af EU i juni sidste år. Det burde have ført til en stor selvransagelse i EU. Men unionstoget er ikke stoppet. EU-toppen har i stedet besluttet, at unionen skal styrkes.

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker gav i sin ”state of the union” tale i går udtryk for, at EU skal have endnu mere magt. Målet er bl.a. en militær union senest i 2025, en EU-finansminister, flertalsafgørelser på det udenrigspolitiske område, at få alle EU-lande med i EU’s bankunion og at gøre euroen til valuta for hele EU.

Her er nogle citater fra Junckers tale den 13. september 2017:

• “We set out to complete an Energy Union, a Security Union, a Capital Markets Union, a Banking Union and a Digital Single Market. Together, we have already come a long way.”
• “We need a European Minister of Economy and Finance: a European Minister that promotes and supports structural reforms in our Member States”
• “The euro is meant to be the single currency of the European Union as a whole. All but two of our Member States are required and entitled to join the euro once they fulfil all conditions… “
• “If we want banks to operate under the same rules and under the same supervision across our continent, then we should encourage all Member States to join the Banking Union.”
• “I want our Union to become a stronger global actor. In order to have more weight in the world, we must be able to take foreign policy decisions quicker. This is why I want Member States to look at which foreign policy decisions could be moved from unanimity to qualified majority voting.”
• “By 2025 we need a fully-fledged European Defence Union. We need it. And NATO wants it.”
• “I also have sympathy for the idea of having transnational lists – though I am aware this is an idea more than a few of you disagree with. Such lists would help make European Parliament elections more European and more democratic.”
• “If you want to strengthen European democracy, then you cannot reverse the democratic progress seen with the creation of lead candidates – ‘Spitzenkandidaten’.”

Juncker siger i sin tale, at EU ikke er en stat. Men undskyld mig. Det er jo netop i den retning EU bevæger sig. Alene spørgsmålet om, at EU skal have overstatslig magt inden for den udenrigspolitiske område burde få advarselslamperne til at lyse for os, der ønsker at bevare Danmark, som et selvstændigt og samarbejdende land.

Vi bevæger os i øjeblikket i retningen af skabelsen en ny statsdannelse. En udvikling, som kan betyde, at Danmark bliver en delstat i stedet for at være en selvstændig stat. Det vil få stor betydning for demokrati, men også inden for de forskellige politikområder – ikke mindst vores velfærd og miljøet.

Det er ikke udvikling, som jeg kan støtte. Min vision for vores land er, at vi bevarer suveræniteten over udenrigspolitikken, bankerne og alle de andre spørgsmål, som EU ønsker magt over. At vi har et levende folkestyre, et nordisk velfærdssamfund og et bæredygtigt miljø.

Vi skal ikke sige ja til mere centralisering af magt. Vi bør i stedet arbejde for, at Danmark bliver en god nabo til EU – og ikke en delstat i Europas Forenede Stater. Vi bør simpelthen være venner med naboerne i syd uden at underlægge os den nye statsdannelse.

For at vinde denne kamp er vi også nødt til at se på alternativer til EU. Vi kan ikke overleve uden samarbejde og handel med andre lande. Et dansk EFTA-medlemskab vil sikre os handelsforbindelser til EU og andre lande. Jeg er også varm tilhænger af, at vi laver et tættere nordisk samarbejde, og at vi aktivt arbejder for en styrkelse af Europarådet og FN.

Norden kan blive et Canada i Europa. Jeg ser meget gerne, at det nordiske samarbejde bliver til et nordisk statsforbund. Det er en sammenslutning af selvstændige stater i en tæt alliance. Det vil gøre, at vi står stærkere. Men vi skal ikke begå samme fejl i Norden, som det der sker i EU. Vi skal i Norden give plads til forskellighed og bygge samarbejdet nedefra. Og det er værd at huske at et massivt flertal af danskerne gerne ser mere nordisk samarbejde, mens danskerne er delte i forhold til EU. Det samme gælder i de andre nordiske lande.

Udviklingen i EU gør, at arbejdet for dansk frigørelse for EU bliver vigtigere end nogensinde. Storbritannien forlader EU i 2019 og målet må være at vi også kommer ud af EU.

Ja til selvstændighed, samarbejde og et tættere nordisk samarbejde – Nej til EU-staten!

Ud af EU-bloggen har til formål: At bidrage til at skabe bredest mulig enhed i hele den folkelige modstand mod EU og at bidrage til størst mulig slagkraft i den samlede front for at komme ud af EU.

Bloggen støtter Folkebevægelsen mod EU, som er den samlende organisation for kravet om udtræden.

Vi har inviteret en bred kreds af EU-modstandere til at bidrage. Flere kan komme til. Den enkelte hæfter kun for egne synspunkter.

Emner kan være afsløringer af EU, hvordan vi styrker modstanden, hvordan Folkebevægelsen fortsat udvikler sin bredde og sin handlekraft, hvordan vi kommer du af EU.

EU udvikler sig med stor beslutsomhed nærmere og nærmere en EU-stat. Der arbejdes med fælles socialpolitik, med EU-hæren, med direkte skatteopkrævning.

Midt i dette har EU fået et kæmpe slag med Brexit. Det er en historisk chance for modstanden i Danmark som i hele EU.

Det er EU-politikerne klar over, derfor mødes vi af en syndflod af demagogi. Brexit omtales igen og igen som identisk med Trump og de rabiate højekræfter i Europa.

Vores modsvar er at øge afsløringerne om EU og være i offensiven med vores krav om udtræden.

Målet for hele den brede modstand er at komme ud af EU. Det kræver en konstant opmærksomhed om dette mål, om muligheden af at følge Storbritannien, om de fordele en udtræden vil give os.

Alternativet til EU er i sin kerne: Genvindelse af den nationale selvstændighed, retten til selv at bestemme i vores land. Det vil blandt meget andet sige: Retten til at lave socialpolitik, miljøpolitik, flygtningepolitik UDEN diktat og styring fra EU. Retten til at lave de handelsaftaler og internationale aftaler vi vil – med hele verden. Ret til at sige fra overfor EU’s fælles militær. Og friheden fra EU’s forenede stater.

Dette er en kamp som ikke er nationalistisk indadskuende men i hele sit fundament er international og solidarisk.

Solidaritet med østeuropæiske arbejdere og danske arbejdere, som monopolkapitalen med EU’s regler og politik sætter op mod hinanden. Solidaritet med flygtninge som behandles umenneskeligt af EU. Med Afrikas bønder som udkonkurreres i deres egne lande af EU-støttede produkter fra Europa. Med folkene som ikke ønsker endnu mere militær i verden.

Grundene til at ville være fri for EU er mange og til en vis grad forskellige for forskellige mennesker.

Derfor er det så afgørende, at den fælles front mod EU hviler på de vigtigste ting, der kan forene alle.

Lisbet Bonde

Kampen mod CETA fortsætter! Nu gælder det om at lægge maks pres på Folketinget. Læs med her om den proces og om hvorfor der er gode grunde til at sige klart og tydeligt NEJ:

Man kunne måske forledes til at tro, at kampen om CETA sluttede, da et flertal i EU-parlamentet i sidste uge trodsede de højlydte protester og stemte ja til den omstridte handelsaftale mellem EU og Canada.
Det gjorde den langt fra.

De nationale parlamenter i 27 af EU’s medlemslande skal nemlig også godkende aftalen. Hvis bare et af landene afviser den, kan det sætte hele processen i stå.

Udenrigsminister Anders Samuelsen ventes at fremsætte et beslutningsforslag om at Danmark skal tilslutte sig CETA nu på tirsdag den 28. februar.

Læs hele indlægget på Berlingske politiko.

Læs mere om CETA-aftalen på kampagnesiden www.stop-ceta.dk