Kommunistisk Politik 9, 2005
De amerikansk-dominerede danske medier har travlt med 'de demokratiske revolutioner' i de tidligere sovjetrepublikker, som forløber efter et skema, der er designet, udstyret med penge kampagnemærker og farver og iværksat fra Washington.
Medierne tøver ikke med at bruge ordet 'revolutioner' om disse paradeforestillinger, som fører til indsættelsen af proamerikanske regimer og styrker USA's globale dominans som Serbien (2000), Georgien (2003) eller Ukraine (2004-05).
De virkelige folkelige og demokratiske opstande finder i disse år især sted på det latinamerikanske kontinent i Venezuela, Ecuador, Colombia og andre lande.
Masseprotester førte til Gutiérrez' fald i Ecuador
Her forholder medierne sig bemærkelsesværdigt tavse. For disse bevægelser har brodden rettet mod den amerikanske imperialisme og dens diktat og indblanding i regionen.
Som det besatte Mellemøsten udgør denne region et af verdens brændpunkter i dag. Revolutionen de ægte folkelige og demokratiske revolutioner banker på i Latinamerika.
Men de dramatiske begivenheder i Ecuador, hvor Lucio Gutiérrez er den tredje præsident er blevet afsat af en folkelig opstand inden for en kort årrække, er dårligt blevet nævnt i de danske medier.
Arbejderpartiet Kommunisternes ecuadorianske broderparti, Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti (PCMLE), har spillet en væsentlig rolle i begivenhederne. Dets pressetjeneste og blad En Marcha udsendte den 20. april, dagen hvor Gutiérrez blev afsat og flygtede en beretning om begivenhederne, som følger herunder.
Billedserie fra folkeopstanden i Ecuador
Ecuador: Folket smed Lucio Gutiérrez på porten Af En Marcha
20. april 2005 kl. 16
De helt store protester tog form fra fredag den 15. april, da Gutiérrez indførte undtagelsestilstand i Quito, hvor de mest omfattende manifestationer fandt sted. Det var imidlertid først fra mandag, at gadedemonstrationerne antog karakter af direkte konfrontationer mellem demonstranter og politifolk, især mellem gymnasiaster og universitetsstuderende og politi. Tidligere havde demonstrationerne været præget af opfordringer til fredelig aktion, ikke-voldelig manifestation.
I dag blev konfrontationerne mellem ungdommen og befolkningen på den ene side og 'ordensmagten' på den anden meget omfattende.
Soldater udkommanderet af Gutiérrez
Demonstranterne gik til angreb på undertrykkelsesmagten hele morgenen. De mere voldelige konfrontationer fandt sted i Alameda-parken og i El Ejido samt i nærheden af det sted, hvor den nationale kongres havde sin samling i dag. Da politikæden først var brudt, kom demonstranterne meget tæt på Uafhængighedspladsen, hvor politimagten og hæren begyndte den voldelige nedkæmpelse. Den fik imidlertid ikke demonstrationen til at gå i opløsning, da demonstranterne spredte sig i de nærliggende gader.
I løbet af morgenen nedlagde chefen for politistyrken Jorge Poveda sit embede. I hele denne regerings tid har den nationale politistyrke været en vigtig støtte til denne og et stærkt undertrykkelsesredskab over for folket. Gutiérrez mobiliserede sympatisører fra forskellige provinser med det formål at angribe alle dem, som kæmpede for regeringens fald.
Gutiérrez' fald
Under konfrontationen mellem demonstranter og undertrykkelsesmagten mødtes nationalkongressen for at befri Gutiérrez for hans byrde, gennem en lovforordning godkendt af 60 deputerede. I denne session deltog hverken deputerede fra den tidligere præsiden Gutiérrez' parti, heller ikke fra den tidligere præsident Bucarams parti, eller fra bananmastodonten og den tidligere præsident Alvaro Noboas parti (alle tre er blevet væltet af folkelige opstande, se note 3) .
Derefter valgte kongressen vicepræsidenten Alfredo Palacio, der er valgt på Gutiérrez' liste, som præsident. Der eksisterer en dyb mistillid over for Palacio.
Frente Populars organisationer (paraplyorganisationen Folkefronten, Note 1) foreslog, at der blev indsat en folkeregering sammensat af de folkelige organisationer og venstrefløjens demokratiske politiske organisationer, af medlemmer af kirken og de væbnede styrker.
Kl. 2 om eftermiddagen nåede de første demonstranter regeringspaladset. Flag fra FESE (gymnasiastorganisationen i Ecuador) , FEUE (studenterorganisationen) og JRE ( Ecuadors Kommunistiske Ungdom) og nationalflaget blev øjeblikkelig rejst på balkonerne i præsidentpaladset Carondelet. Pladsen blev hurtigt fyldt op med demonstranter.
Gutiérrez forlod Carondelet i helikopter med retning mod lufthavnen for at forlade landet. Men den stedfortrædende indenrigsminister Cécilia Armed beordrede tilbageholdelse af den tidligere præsident, af Abdala Bucaram, som for nylig er vendt tilbage fra sit 'eksil' i Panama, og af Guillermo Castro, den tidligere højesteretspræsident, som nationalkongressen afsatte sidste søndag.
Hundreder af demonstranter besatte landingsbanerne i den internationale lufthavn for at forhindre den afsatte præsidents flugt.
Demonstrationerne var ikke begrænset til Quito. I den sydlige provins Azuay indtog medlemmer af Folkefronten provinsregeringens poster og sammenkaldte en regional folkeforsamling, som bragte repræsentanter for alle arbejdernes, bøndernes, indianernes, studenternes osv. organisationer for at diskutere et specifikt program for provinsen. Regeringsbygningerne i provinserne Loja og Cotopaxi blev besat af borgerne.
Den politiske krise ikke slut
Disse begivenheder betyder ikke afslutningen på den politiske krise, for spørgsmålet om præsidentvalg er stillet på dagsordenen. Dertil kommer at parlamentsflertallet i nationalkongressen anført af det Kristelige Sociale Parti (PSC) og det Demokratiske Venstre (ID) måske vil restrukturere højesteretten og forfatningsdomstolen.
Alfredo Palacios regering fremstod som resultat af krisen, af omfanget af den folkelige kamp og af skærpelsen af modsætningerne i middelklassen. Det er en regering, som er født i slipstrømmen fra USA's regering, af de herskende klasser og mere specifikt med støtte fra det Kristelige Sociale Parti og det Demokratiske Venstre.
Det er en regering, som dårligt er blevet født og allerede er miskrediteret.
Folkefrontens organisationer, MPD (Den Folkelige Demokratiske Bevægelse, parlamentarisk liste støttet af PCMLE, Note 2) og vores parti insisterer på nødvendigheden af at kæmpe for en folkeregering.
I forhold til udnævnelse af Palacio som præsident forlanger vi gennemførelse af alle valgløfterne, som han udstedte i kampagnen sammen med Gutiérrez. Med hensyn til indsættelsen af en ny højesteret insisterer vi på, at den må vælges ved almindeligt valg.
Et slag mod USA's politik
Det lykkedes for det ecuadorianske oligarki at finde en konstitutionel vej ud af krisen, og det ønsker at give den legitimitet og sikre opbakning til den nye præsident. Det søger at redde de dybt splittede middelklasse-institutioner.
Ecuadors folk har kæmpet stolt, modigt, men den folkelige bevægelses manglende magtmidler har endnu engang gjort det muligt for oligarkiet at finde en udvej.
Gutiérrez er den tredje præsident siden 1997, som er afsat fra embedet af massemobiliseringer. De sidste tre præsidenter, som er valgt ved præsidentvalg, måtte alle flygte for den folkelige vrede.
Regeringen, som faldt i dag, havde udnævnt sig selv som Bush-regeringens bedste allierede. Dens fald er et slag mod den amerikanske politik i hele regionen og en ny sejr for det ecuadorianske folk.
Noter:
1. Folkefronten er en stor gruppering af politiske, sociale og faglige kræfter i alle landets provinser. Den spillede sammen med den anden store politiske og sociale strømning, CONAIE, en stor rolle ved den tidligere præsidents fald.
2. MPD har en parlamentarisk blok i nationalkongressen og adskillige deputerede i provinsparlamenterne samt en række borgmestre og byrådsmedlemmer. Dens leder, den tidligere præsidentkandidat Jaime Hurtado, blev myrdet på åben gade nogle få hundrede meter fra kongressen den 17. februar 1999. Bagmændene for dette politiske mord blev aldrig opsporet.
3. I februar 1997 fordrev en folkelig opstand populisten Bucaram. Den folkelige bevægelse i januar 2000, organiseret af CONAIE, Pachakutik og Folkefronten, væltede Mahuad. På en dag, den 21. februar 2000, blev en 'junta til national frelse', hvori den daværende oberst Gutiérrez deltog, installeret.
Oversat og forkortet af Kommunistisk Politik
Baggrund om Latinamerika og Ecuador:
De revolutionære og antiimperialistiske kræfter vinder frem
Sluterklæring fra Det 4. Møde for Antiimperialistiske og Revolutionære Partier og Organisationer i Sydamerika, der fandt sted fra den 12. til 14. september 2002 i Cochabamba, Bolivia.
Erobringen af magten og kampens forskellige former
Sluterklæring fra Det 5. Internationale Seminar "Revolutionens problemer i Latinamerika", afholdt fra d. 23. til d. 27. juli 2001 i Quito, Ecuador.
Netavisen 27. april 2005