Af Özgür Serin
Özgur Serin er læge. Dette er hans tale ved demonstrationen for sundhedsarbejdere, patienter og pårørende foran Christiansborg den 2. oktober 2015
Da mine forældre kom til Danmark for 35 år siden blev de meget begejstrede for det danske sundhedssystem. Men ikke bare sundhedsvæsenet. Hele velfærdssamfundet og alt hvad det indebærer af socialt sikkerhedsnet.
Jeg husker, at jeg som barn fik fortalt forfærdelige historier om det tyrkiske sundhedsvæsen, når jeg i sommerferierne besøgte min familie. Jeg havde ondt af min familie, men mest af alt var jeg glad for at jeg var født i Danmark. Men jeg var jo bare et barn.
Men er det velfærdssamfund som mine forældre mødte for 35 år siden, også det vi oplever i dag?
Jeg har været læge i godt 4 år. Det er ikke længe. Men i den korte tid har jeg stiftet bekendtskab med flere hospitaler og mange forskellige afdelinger. Jeg har oplevet en hverdag på akutmodtagelser hvor plejepersonale har været presset til det yderste. En susen og løben på gangene, larm, kaos, og overfyldte sengeafdelinger er den virkelighed, som jeg har mødt. Personalet har været frustreret over, at de mangler hænder til at udføre helt basale opgaver, og hverdagen har været præget af det, vi kalder ”overlevelse”.
Jeg har været vidne til arbejdsdage med overfyldte akutmodtagelser, hvor patienter blev undersøgt på gangene. Patienterne blev endda udsat for at blive afklædt på gangene, og fik foretaget intime undersøgelser hvor andre fik mulighed for at følge med. Personlige samtaler med lægen blev ligeledes foretaget på gangene. Brandvæsenet troppede op på akutmodtagelsen for at meddele, at patienterne omgående skulle fjernes fra gangene grundet brandsikkerheden.
Jeg spurgte mig selv ? Var det derfor jeg blev læge? Var det et mareridt eller den barske virkelighed ? Det var desværre ikke et mareridt. Det var den forråede virkelighed jeg mødte, når jeg tog på arbejde.
Forringelser og besparelser på sundhedsområdet har været hverdag i flere årtier. I starten lagde vi måske ikke engang mærke til, at systemet blev forringet. Men nu er der blevet skåret så meget ind til benet, at det gør ondt på personalet og patienterne. Sosu-assistenten, sygeplejersken, jordemoderen, lægen og rengøringsassistenten kan ikke løbe stærkere, og har fået nok. Vi får sværere ved at hjælpe syge borgere, når vi selv bliver syge og nedslidte af vores arbejde.
Men problemet er ikke et dansk anliggende. Overalt i EU landene har der i flere årtier været ført en hård og kynisk nedskæringspolitik.
Det er især gået udover landene i sydeuropa. Finanskrisen har for alvor accelereret nedslagtningen af velfærdsydelser i EU-landene. En politik som folkene i Grækenland, Spanien og Portugal lider under, men når landene søger en løsning indenfor EU-rammerne, bliver de enkelte lande bedt om at skære yderligere i de offentlige udgifter. En politik som er direkte dikteret af EU og de internationale kreditorer.
Alt i mens banker får hjælpepakker, multinationale selskaber får skattelettelser og direktører får gyldne håndtryk. Politikerne har belønnet medicinalfirmaer med tårnhøje medicinpriser, der sprænger sygehusenes budgetter. De siger, at vi skal løbe stærkere. Men vi kan ikke mere. Vi går ned med stress og depression.
Velfærdssamfundet blev ikke bygget på en dag. Det tog mange år. Derfor vil afviklingen af velfærdssamfundet tage mindst lige så mange år. Det er grunden til, at vi ikke ser et fuldstændigt kollaps af velfærdssamfundet fra dag til dag. Udviklingen skal ses henover flere årtier. Vi har endnu ikke sydeuropæiske tilstande i Danmark, men vi kan ende hvor de er, medmindre vi bremser udviklingen i tide.
Jeg mener ikke at EU handler i den brede befolknings interesse. Derfor går kampen for bevarelsen af velfærdssamfundet hånd i hånd med EU-modstand.
Mange af Jer har sikkert bemærket, at der i disse dage er stort fokus på sundhedsvæsenet. TV2 har endda lavet et dokumentar program. ”Patienten der fik nok”, bliver der sagt. Fik nok af hvem spørger jeg? ”Af et sygt system” bliver der sagt.
Jeg har intet imod, at der kommer fokus på problemet i medierne. Men måden hvor på TV 2 udstiller personale, afdelinger og sygehuse er uacceptabel. Hvorfor? Fordi det ikke tjener andet formål end at give medierne en god historie.
Det bliver fremstillet som om, at læger og andet sundhedspersonale i det offentlige er inkompetente og uansvarlige. Det private sundhedssystem bliver derimod fremstillet som en sektor med høj faglighed og tilfredse patientforløb.
Men bliver der nævnt et ord om, at det offentlige sundhedssystem er blevet presset så meget at lederne næsten udelukkende tænker på produktivitet frem for kvalitet?
Der eksisterer en fabriksmentalitet på de danske sygehuse. Derfor vender jeg mig imod denne overfladiske mediedækning af problemerne i sundhedsvæsenet.
Jo læger og sundhedspersonale laver fejl ...
Men såfremt læger og andet sundhedspersonale forsat skal arbejde under urimelige forhold med højt arbejdstempo, overbelægninger, manglende supervision og stress , ja så vil sandsynligheden for at der sker fejl logisk nok være større.
Jeg var til et lægemøde i Roskilde i lørdags hvor Yngre lægers formand også var tilstede. Her fortalte hun, at når læger udsættes for en stor arbejdsbyde, så stiger deres produktivitet, men kvaliteten af arbejdet falder. Vores samvittighed tillader os ikke at lægge arbejdet fra os.
En anden ting der også sker med os alle sammen, når vi bliver udsat for en alt for stor arbejdsbyrde er, at vi med tiden mister empatien. Vi bliver udbrændte og mere ligeglade overfor patienterne. Manglende empati medfører at patienter ikke bliver taget alvorligt. Alvorlige tilstande bliver overset, og i værste tilfælde dør patienten.
Jo, der er også dårlige ledere og der kan helt sikkert laves forbedringer på det område. Problemet er bare, at det overordnede ansvar ikke skal placeres hos en gruppe læger eller en bestemt sygehusledelse.
Vi har længe følt os alene, magtesløse og frustrerede. Men sådan skal det ikke nødvendigvis være, og en anden vej er mulig. Denne vej skal bygges med solidaritet og faglig kamp som grundsten.
Jeg ved ikke med Jer. Men jeg kender både mine venner og fjender.
Jeg er ikke i samme båd som Novo nordisk eller andre medicinalfirmaer. Jeg har aldrig været venner med dem der holder profitfest, og tjener penge på folk der er syge og lider. Men jeg er i samme båd som sygeplejersken, sekretæren, sosu-assisten, radiografen, portøren, jordemoderen, fysioterapeuten, rengøringsassistenten og ikke mindst patienten.
Derfor er min opgave også, at kæmpe side om side med Jer. Denne kamp kan have mange former, men vi skal vænne os til at stå sammen på tværs af faggrupper.
Det er sandt at velfærdssamfundet er truet. Men den største trussel mod Danmark er ikke indvandringen. Det er heller ikke flygtninge eller truslen om terror.
Den største trussel mod Danmark er efter min mening den asociale og kyniske nedskæringspolitik som skiftende regeringer har ført i flere årtier. En politik der i sidste ende vil føre til en afvikling af velfærdssamfundet og en forråelse af os som mennesker.
Der er grund til at gentage, hvad jeg før sagde. Nøgleordene er solidaritet og faglig kamp på tværs af faggrupper, sociale skel, køn og etnicitet. Men vi skal ikke kun være solidariske når vi oplever forringelser på vor egen arbejdsplads.
Vi skal også reagere når buschauffører, SAS kabinepersonale, pædagoger, lærere , slagteriarbejdere og andre faggrupper oplever forringelser af arbejdsvilkår.
Ville vi ikke stå stærkere hvis de også stod her i dag? Og ville de ikke også stå stærkere hvis vi støttede dem i deres kamp. Velfærdssamfundet blev ikke foræret som en gave. Mange tusinde mennesker har kæmpet for velfærdssamfundet, og udviklingen viser, at vi også skal kæmpe for at bevare det.
Vore paroler må være :
VI MÅ KRÆVE ET STOP FOR NEDSKÆRINGER .
ARBEJDSTEMPOET SKAL NED.
FLERE HÆNDER I SUNDHEDSEKTOREN.
RESTRIKTIONER OVERFOR MEDICINAL INDUSTRIEN.
NEJ TIL TOPSTYRING.
LAD OS SAMMEN KÆMPE FOR ET SAMFUND MED SOCIAL RETFÆRDIGHED, HVOR DET IKKE ER MEDICINALFIRMAER OG KYNISKE POLITIKERE SOM BESTEMMER!
Se talen i video fra KPnetTV
Læge Özgür Serins tale til demonstration for sundhedsfagligt personale og pårørende - 2/10 2015
Se billedreportagen fra demonstrationen
Sundhedsarbejdere siger Nok er nok
KPnet 2. oktober 2015
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen samt KPnetTV -
Find KPnetBlogs her og twitter her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
KPnet 14. oktober 2015