Ebbe Riis Klausens tale ved festmødet i København den 8. november i forbindelse med konferencen ’Socialisme: Hvis ikke i morgen – hvornår så?’
Det var i begyndelsen af 2011. I mange år kom der stort set kun dårlige nyheder fra Mellemøsten og de arabiske lande. Skuepladserne for Vestens terrorkrige. For imperialistisk krige, massakrer og ødelæggelser, Enten var man med USA eller blev knust. I medierne blev enhver modstand fremstillet som islamistisk fundamentalisme, mørkemænd med middelalderideologi.
Pludselig kom der en nýhed fra Tunesien. Om en ung arbejdsløs, en mand der havde studeret, der satte ild til sig selv i protest mod de umulige levevilkår og Ben Ali-regimets undertrykkelse. Hans død antændte en steppebrand. På få dage og uger rejste en folkeopstand sig, som krævede at den amerikansk-støttede og EU-støttede diktator forsvandt. Og Ben Ali valgte at forsvinde.
Det der snart blev kaldt ’det arabiske forår’ var i gang. Branden fra Tunesien bredte sig.
Men hvem var det, der greb situationen med den døde martyr og rejste masserne til landsdækkende protester? Det var det forbudte Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti, medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer.
Opstanden demonstrerede, at de arabiske og de muslimske masser ikke drømmer om at vende tilbage til et middelalderligt kalifat, men om moderne demokratiske samfund, befriet både fra religiøse eller politiske diktaturer, som de er blevet lænket med.
For en uges tid siden skete der noget i et afrikansk land. Som i mange andre afrikanske lande er Burkina Faso blevet regeret af de fakto militærdiktaturer, der støtter sig på gamle og nye kolonimagter. I dette tilfælde både Frankrig og USA.
En folkeopstand udviklede sig hurtigt, som greb hele landet. Frankrig hjalp sin lydige lakaj gennem 27 år med at flygte til nabolandet Elfenbenskysten. Så greb militæret igen magten, og kampen for at nyde frugterne af opstanden fortsætter, og udfaldet err endnu ikke givet.
Men hvem har sammen med stået i spidsen for den opstand, som hurtigt er blevet betegnet som indledningen til et ’afrikansk forår’, opstande mod de imperialistiske lakajregimer i det sorte Afrika? Det var Øvre Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti, medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiike Partier og Organisationer siden dens stiftelse for 20 år siden.
Opstandene og revolutionerne kommer altid overraskende og pludseligt for de herskende, for imperialismen. Fordi de revolutionære kommunistiske partier, de marxistisk-leninistiske partier eksisterer ikke i de borgerlige mediers skinvirkelighed. Ligesom utilfredsheden og vreden hos de udbyttede masser ikke gør det, selv om den når som helst kan eksplodere. Ingen må få indtryk af, at det bobler af revolutionær aktivitet under overfladen. Det er ikke desto mindre det, der er tilfældet.
IKMLPO fastslog i sin 1. maj-udtalelsen, der hyldede vores revolutionære verdensorganisations første 20 år:
”Arbejderklassen rejste sig for første gang i protest mod det kapitalistiske tyranni i det 19. århundrede med de opstande, der fandt sted på hele det europæiske kontinent og med magterobringen med Pariserkommunen i Frankrig for en kort periode i 1871. Så fulgte omstyrtelsen af det kapitalistiske herredømme i Rusland med Den store Oktoberrevolution i 1917, da den organiserede sig som herskende klasse for at opbygge Sovjetunionen og i et halvt århundrede tog kæmpeskridt i retning af afskaffelse af menneskets udbytning af mennesket.
Vi, verdens marxistisk-leninistiske partier og organisationer, forenede i Den Internationale Konference (IKMLPO), opfordrer i anledning af 20-året for dannelsen af vores organisation arbejderklassen i hele verden, de undertrykte folk, ungdommen i alle lande til at forene sig mod det internationale bourgeoisi og imperialismen, og på denne måde styrke kampen for frigørelse.
Verden, som er delt mellem udbyttere og udbyttede, mellem imperialistiske herrer og undertrykte folk, bevæger sig hen imod en ny periode af opstande og revolutioner.”
Marxistisk-leninistiske partier på alle kontinenter arbejder vedholdende, konsekvent og fast besluttet på at lede den store sociale forandringsproces med at forberede revolutionerne i deres lande.
Det vil sige på at skabe stærke partier, en stærk revolutionær og progressiv presse, på at skabe stærke alliancer og fronter, så al modstand mod imperialisme og reaktion kan flyde sammen i massive enheds- og folkefronter, der kan smide diktaturerne og imperialismen på porten, hvad enten det er brutale militærdiktaturer, enevældige kronede dynastier eller bare kapitalens almindelige diktatur, som i Danmark, EU eller USA.
Og pludselig rammer resultaterne af deres arbejde forsiderne, bliver news i en kort periode, fordi de revolutionære kampe bringer reaktionære regimer til fald. Imperialismen og reaktionen forsøger desperat at putte den revolutionære trold tilbage i flasken igen og forhindre at den som et andet spøgelse hjemsøger ikke bare Europa, men alle kontinenter.
Det revolutionære forberedelsesarbejde foregår over hele kloden. Og det sker altid under ekceptionelt vanskelige betingelser - hvad enten partierne er forbudte og arbejder i yderste hemmelighed, eller de er ’legale’ og virker i de kapitalistiske skindemokratier.
For vores fjender ved hvem vi er, frygter og bekæmper os, også når vi er ganske små og tilsyneladende ubetydelige.Og borgerskabet, reaktionen, fascismen, socialdemokratismen og revisionismen har store muligheder for at bekæmpe de marxistisk-leninistiske partier.
Med vold, terror, fængsel om nødvendigt, men også gennem antikommunistisk hetz, løgne og tavshed, gennem betalte agenter og infiltration. Det hele tages i brug.
Var revolutionernes og socialismens kontinent i sidste og forrige århundrede Europa – for at udvides til nye kontinenter efter sejren over fascismen – rejser de sig i dag i nye regioner, hvor den antiimperialistiske og i sidste ende socialistiske revolution sættes på dagsordenen. I Arabien! I det sorte Afrika!!!
Arbejderklassen i det gamle revolutionære Europa er svækket af mange års reformisme og revisionisme., af revisionistisk kontrarevolution og åben kapitalistisk kontrarevolution. Alligevel er nye revolutionære processer i gang. I Grækenland, i Spanien, i Sydeuropa. I folkerepublikkerne i Ukraine.
Intetsteds kan de herskende vide sig sikre!
IKMLPOs internationale tidsskrift ’Enhed og kamp’ udkommer først på spansk, senere følger tyrkiske og engelske udgave, undertiden franske og tyske. Nogle artikler oversættes til endnu flere sprog. IKMLPO har en særlig styrke i det spanske sprogområde, fra Madrid til Ecuadors hovedstad Quito, hvor organisationen blev grundlagt for 20 år siden.
Det spanske og ecuadorianske parti fejrer i år også 50 året for deres stiftelse. Det var partier som blev dannet som resultat af kampen for at forsvare de kommunistiske principper, imod den sovjetiske og senere kinesiske revisionismes forsøg på at forvanske dem og gøre dem til redskaber for deres stormagtspolitik, og som sidne har kæmpet i den marxistisk-lenistiske bevægelses forreste rækker..
I sommers blev der holdt et festmøde i Quito i anledning af 20 året og 50 året. Senere i november i år vil det europæiske og globale festmøde blive afholdt, i Istanbul, Tyrkiet.
Vi i APK er stolte over at være en del af denne kommunistiske verdensorganisation og verdensbevægelse. Vi har været medlemmer siden partistiftelsen i april 2000 og vores kampfællesskab med en lang række af partierne rækker endnu længere tilbage, til det revolutionære DKM/MLs og den gamle danske ml-bevægelses tid.
Vi ved, at IKMLPO en bevægelse, som vil skabe nye sejre for arbejderklassen og folkene, være aktive i nye folkeopstande og revolutioner. For at knuse de herskende udbytterregimer og gøre op med de kapitalistiske diktaturer i enhver form.
For at bygge et nyt samfund, fremtidens samfund, arbejdernes, det store flertals socialistiske samfund.
Leve Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer!
Leve den proletariske internationalisme!
Leve maxismen-leninismen!
Se også reportagen
Hvis ikke i morgen – Hvornår så?
IKMLPO 20 år: Novemberkonference om socialismen og revolutionen i dag
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen og KPnetTV - Se KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
10. november 2014