En personlig krigskommentar
Af fsk
At det primært er udenlandske interesser der hiver Syrien fra hinanden synes oplagt, og det er naturligvis de samme aktører, der er indblandet, som det har været al den tid der har været mennesker i området.
Egypten vil blande sig, Den arabiske halvø, Tyrkiet, England, Frankrig, Rusland og naturligvis Israel og USA.
Tilfældigvis de samme magter, der en gang i fortiden har haft en indflydelse eller direkte har holdt området som koloni, og derfor alle synes, at de har ret til at bestemme over de syriske folk.
Ingen af disse regimer har nogen som helst glorie at pudse. Det er det værste af det værste, som disse lande har udsat verdens folk for.
Dobbeltmoralen synes at flyde i ubegrænsede mængder, og Fogh og Thorning er med helt fremme.
Så lad den kaste den første sten, der ikke har begået en synd . . .
En netop hjemvendt dansk- syrisk læge har været et af de store slagnumre til fordel for ”den syriske revolution”.
De seneste dage har hun fyldt på Information og Danmarks Radio, som glødende tilhænger af det syriske regimes fald. Hun er både sekulær og progressiv og en intelligent person - men besat af en usædvanlig selvretfærdighed i forhold til modstanderne af hendes verdensbillede.
Jeg oplevede sidste år samme indædte begejstring for en borgerkrig og det væbnede oprør mod Assad hos en venstreorienteret palæstinenser med familierelationer i Syrien.
Der bliver ikke talt med viden og erfaring. Der blev talt med følelsesfuld forurettethed. Men der er det problem, at den for et køligt eftersyn fremstår som følelser uden substans og mål. Og hvad værre er: Uden antikolonialistisk eller antiimperialistisk rygrad, uden klassesolidaritet og med en selektiv almen medmenneskelighed.
Det er måske den simple personlige uretfærdighed eller den simple forestilling om overlevelse, menneskelige følelser som magt, angst og hævn, kombineret med en ideologi, der tilbyder drømme om guds rige på jorden, som skaber en sådan hovedløs fanatisme selv hos grundlæggende progressivt indstillede og sekulære personer.
.
Som det ofte opleves er de, der hæver stemmen, ikke altid de der har ret. Det er netop arketypen på en sådan syrisk oprører, der intet vil lade komme i vejen i kampen for hans/hendes interesser, og da slet ikke sandheden, eller den oplyste demokratiske samtale.
De systemstøttende danske medier går omhyggeligt uden om det vigtigste ’danske’ indslag i oprøret mod Assad: Fanatiske jihadister, der sammen med al Qaeda-relaterede sunnimislimske militser fører deres egen sekteriske krig i Syrien: Rettroende mod shi’itter og alle andre vantro - allavitter, kristne, ateister ....
Som feks Syrien-krigeren Abu Khattab fra Brønshøj. Han støtter Jabhat al-Nusra og er rejst til Syrien for at dræbe alle shia-muslimer, som man kan læse om det her
De borgerlige medier lader som om de fundamentalistiske terrorister ikke er en væsentlig part i borgerkrigen, selvom de spiller en hovedrolle i den væbnede kamp mod den syriske hær. Det er ikke Khattabs meningsfæller, der inviteres i TV-studiet.
Tilbage ved den gode læge: Jeg skal jeg ikke dømme om, hvad hun har følt eller har set og oplevet.
Det er dog begribeligt, at hun ikke var kommet i en eneste avis eller i tv, havde hun haft et andet standpunkt.
En stemme på Assads side i konflikten har vi endnu til gode at høre.
Det er ikke oplysning man bliver fed af i Danmark.
Se også
Over 17.000 udlændinge fører krig i Syrien – mindst 65 fra Danmark
Netavisen 15. juli 2013
Israels, USA's, EU's og NATO’s nye krig
Netavisen 2. juni 2013
Netavisen 29. august 2013