Dokumentation omkring Chile
Partiet
DKP var ligesom sit broderparti i Chile siden SUKP's 20. kongres i 1956 en erklæret
tilhænger af tesen om den 'fredelige overgang' til socialismen. Det udmøntedes
efter kuppet i Chile i partiprogrammet fra 1976 ('Det antimonopolitiske demokrati').
DKP's illusioner om den borgerlige statsmagt fremgår i al pinlig tydelighed
af nedenstående klip fra Land & Folk i perioden før og efter
kuppet 11. september 1973. Det er blot en brøkdel af den righoldige dokumentation
af revisionistiske fejltagelser.
Allerede længe før kuppet advarede de danske marxist-leninister derimod mod katastrofekursen og kritiserede 'den chilenske vej'.
Se f.eks. John Max Pedersen: Demokratisk socialisme (Arbejderbladet oktober 1972).
Særlig infam var DKP og Land&Folk, da det efter kuppet søgte at gøre 'venstreekstremisterne', d.v.s. kritikerne af Allende-regeringen på venstrefløjen, til hovedskyldige i kuppet.
Se
også Den 'chilenske vej til socialismen'
2003
Før kuppet skrev Land & Folk f.eks.:
"…Også
i Chile skal der nok være mange, der ønsker arbejderne bevæbnet,
og som ikke stoler på militæret … Situationen er jo den meget
ejendommelige, men altså foreliggende, at militæret i Chile ikke spiller
det yderste højres spil. Officerskorpsets flertal ønsker legaliteten
overholdt."
(Gelius Lund 7.-8. juli 1973)
"…Ifølge
telegrammerne har Allende nu omdannet den chilenske regering, med optagelse af
de tre værnschefer. Det er alt på ét bræt, og det er
umuligt fra Danmark at overse konsekvenserne. Hvis folkestyrets præsident
hermed har bragt de væbnede styrker fast på folkefrontens side, så
har han fået både i pose og sæk - folkefronten vil få
en styrke, som vil gøre borgerkrigsplaner til fantasterier."
(Leder
10. august 1972)
"…Om militæret er en reaktionær
eller progressiv kraft afhænger af de konkrete forhold i det enkelte land.
I Chile har militæret indtil nu vist sig at være en forbundsfælle
for folkefronten, i hvert fald en del af militæret …"
(11.-12.
august 1972)
Efter kuppet sagde Land & Folk:
"…Men
alle disse forsøg (på at styrte Allende-regeringen, red.) var forgæves,
indtil det lykkedes at inddrage Chiles væbnede styrker i rænkespillet.
I denne manøvre fik reaktionen god hjælp af superrevolutionære
provokatører, der med ulydigheds-opfordringer til menige soldater gjorde
det muligt for kupmagerne at presse vaklende officerer over på deres side
…"
(Leder 13. september 1973)
"… Men det var
venstreekstremisternes virksomhed i de væbnede styrker, der skabte de største
vanskeligheder for folkeregeringen, og som muligvis har givet gorillaerne det
afgørende skub i kampen om officersflertallets gunst."
(14.
september 1973)
Se også
Carl
Madsen: Drag lære af Chile
Chile
73: Reformisme - Porten til fascisme
Kommunistisk
Politik 20, 2003