Fredsaktivisten
o.m.a. Ron Ridenour på APKs sommerlejr 2003Af Ron Ridenour
Kære Kammerater,Fredsaktivisten
o.m.a. Ron Ridenour på APKs sommerlejr 2003
Jeg vil gerne -
også på vegne af Charlotte - sende en tak og en påskønnelse
for vores oplevelser med mange af jer på sommerlejren. Det var politisk
spændende og produktivt, og desuden kærligt. I opfører jer
ikke, som man (jeg) oftest forventer af “Stalinister”, du ved, dem med
tykke øjenbryn, krogede øjne, studse svar, intimiderende stands
... Nej, I er engagerende, vellæste, dygtige til at argumentere. Kort sagt,
jeg var imponeret.
Der er mere, det forener os end der skiller os ad, især
om hvad vi gør og skal gøre i dag imod vores fælles fjender
og i solidaritet med os selv og vores brødre og søstre, med vores
klasse. I sætter verber og handlinger forrest, og det er altid det vigtigste
for revolutionære.
Vores forskellige syn på statssocialismens fortid
og teoretiske spørgsmål kan altid diskuteres, mens vi kæmper.
Og
her vil jeg gerne minde om nogle af de taktikker/aktioner vi snakkede om.
For
det meste var vi enige. Hvor vi ikke var det, var det et spørgsmål
om ressourcer, om hvad der er muligt.
Jeg refererer først til Klaus
Riis’ analyse af KPiDs ’Otte kommunistiske principper’, i KP
juni. Jeg kan ikke nok understrege det vigtige i synspunktet om “antimonopolitisk
kamp og demokrati” og “aktionsenhedens metode.”
Klaus’
citat fra Carl Madsens udtalelse i 1975 (DKPs programdebat) viser en mere dialektisk,
mere fleksibel og duelig måde at tænke og handle på, lige som
når Klaus refererer til aktionsmetode:
“Enhver metode bæres
af et formål formål og er ikke et formål i sig selv,”
og aktionsenhedens metode er “blot én
metode i det revolutionære
arsenal.”
De enkle/simple kommentarer er kernen i, hvad skal gøres.
For eksempel med Lars og Rune og blodige hænder; med Ulla Røder og
sabotage; med guerillaerne i Colombia/Filippinerne, og måske en dag i USA
og for den gangs skyld i Danmark. Møller-Mærsk overgiver ikke nøglen
til Christiansborg til os, bare fordi vi kunne have et flertal af stemmer.
Ud
fra dette vil jeg nævne nogle muligheder for i dag:
1) Forstærke
og udvide folkets alternative fora til de borgerliges. Eksempler for i dag kunne
være:
a) En national og international folkets domstol mod krigsforbryderne
Bush, Blair, Rasmussen, Aznar og den australske
Howard. Vi kunne holde høringer
tæt på domstoles retttergang. Vi kunne indkalder vidner fra Irak og
Afghanistan, fra Palæstina, fra Filippinerne, Colombia, og måske Cuba.
Vi kunne samle eksperter og kendte kultur/politiske folk som nævninge og
dommere.
b) Vi kunne gøre noget lignende overfor de trælbundne torturerede fanger i Guantanamo.
c) Vi kunne gøre noget lignende overfor skueprocessen mod Ulla Røder, hvor myndighederne ikke vil lade hende forsvare sig selv.
d) Vi kunne gøre noget lignende overfor de fem cubanere, der er fængslet på livstid i USA for at forsvare forsvare deres land imod terroristerne i Miami og Langley.
2) Vi kunne forberede os på at sende os selv og mange andre til Cuba (og andre lande) som menneskeskjolde, når USA og konsorter optrapper deres krigsmaskiner.
3) Vi kunne begynde en kampagne for at boykotte USA, især Coca Cola som førende eksempel på dens imperialisme og the American Dream. Vi kunne male ordet her og der, distribuere badges, klistermærker, og bære T-shirts, lige som vi gør mod Israel - og udvide når vi kan.
4) Vi kunne lave kulturstykker (radio, drama, teaterstykker, noveller, digte) om den absurde, orwellske retssag og hetz mod Lars/Rune.
Ron Ridenour
20.
juli 2003
Se også:
Sommertid betyder:
Den
tid du bruger på at forny din viden
Indtryk fra APKs sommerlejr
2003
Kommunistisk Politik 15, 2003