Sommertid betyder:
Den tid du bruger på at forny din viden

Indtryk fra APKs sommerlejr 2003
Ved Franz K

Kommunistisk Politik 15, 2003

Der er ikke nemt at give indtryk videre fra dette år. Stemningen fra de første års sommerlejre, med ukuelighed og
kammeratskab, er til stadighed blevet suppleret med den smittende ungdommelige optimisme fra den fortsat større
ungdomslejr, men det særlige år, der gået, har givet lejrens deltagere det særegne glimt af viden. Verden er under
dramatisk forandring, og i den kamp, der er startet, står vi på den rigtige side den side der vil vinde det afgørende
slag.

Den dansk-amerikanske Journalist Ron Ridenour (fredsaktivist mm.), slog tonen an til en weekend, der var usædvanlig høj international standard. Hans foredrag om amerikansk imperialisme vævet sammen af hans meget personlige og engagerede fortælleevne rammer det, der optager os alle: Hvordan skal man bekæmpe imperialismen.

Maria Graversen - dansk fredsvagt i Palæstina - vidne til mord og terror mod palæstinenserne og de internationale fredsvagter

Få timer efter står den unge Maria Graversen og fortæller hendes beretning fra dette forår som Palæstina-fredsvagt. Hun ejer den sjældne evne roligt at genfortælle utallige verbale konfrontationer med israelske soldater, som om hun havde set det på sikker afstand, med tid og ro til at huske alle detaljer - varmen, de ophidsede stemmer, lugtene.
Hun gør besættelsen, dagliglivet og kampen for overlevelse tydeligere end nogen film. Bare at genkalde sig hendes beretning nu gør mig så oprørt, at jeg ryster.

Hvad der har været savnet i Danmark, blandt danskerne, har været diskussionen af situationen i Mellemøsten i sin sammenhæng. En lang imperialistisk tradition kaldet ”divide and conquer” er også gældende politik hos nogle venstrekræfter, der med mere eller mindre held har forsøgt at sætte sig på solidaritetsarbejdet.
Omar Dhahir, som er irakisk flygtning, universitetslærer, bosiddende i Odense, og Naser Alsehli, palæstinensisk flygtning, journalist, bosiddende i Århus, drøfter situationen i Mellemøsten, som den er i sin kompleksitet i dag, og hvad det betyder for fremtiden.

Den palæstinensiske journalist Naser Alsehli sammen med den irakiske forfatter og universitetslærer Omar Dhahir under banneret 'Not In Our Name'

Denne formiddag kunne have varet resten af ugen. De overvejelser, frygt og drømme, som denne diskussion mellem to verdensmænd, i ordets egentlige betydning, inddrog sommerlejren i, åbnede døren på klem til den rigdom af menneskelige ressourcer og intellektuel formåen, som denne del af verden ejer.
En befrielse i disse mørke tider i Danmark, hvor de stereotype ariske tendenser breder sig fra folketinget.

Fredsbevægelsen og dens danske udløbere er naturligt dette års smukkeste og mest livsbekræftende begivenhed. Maleraktionen var i denne sammenhæng et lille bidrag, men voksede gennem krigen til at blive et selvstændigt højdepunkt.
Da de to aktivister endelig kom for retten, var krigen længe slut, og de medvirkede til at danne en ramme for de
dele af fredsbevægelsen, der ønsker at forsætte kampen mod besættelsen.

To sangerinder

Sommerlejrens første weekend blev gennem maleraktivisternes historie naturligt ført over i de kommende opgaver i kampen mod det danske folketings beslutning om at medvirke til besættelsen af Irak. I sommerlejren mødesal kunne man se det seneste udslag af dette, et banner med påskriften ”Not In Our Name” var medbragt direkte fra Rebild, hvor Udenkrigsminister Møller var blevet afbrudt i talen om Danmark, der står last og brast med USA.

Selvom antiimperialisme og fredsbevægelse er de vigtigste politiske spørgsmål, og alle andre politiske områder må indrette sig efter denne dagsorden, blev der også tid til at behandle mange særlige spørgsmål: fra flygtninge og indvandrere og arbejderbevægelsens rolle og ansvar til den kommunistiske bevægelse og ungdommens kampe.
Her kan jeg til sidst måske fremhæve et element fra debatten ”Opvarmning til folkeafstemning”. Et nyt land har overtaget EU-formandskabet, og som det ser ud med udkastet til den nye forfatningstraktat, er det et af de sidste. Fra engang i 2005 vil ”formandsland” være udskiftet med en præsident, og hans kontor vil være fast placeret i Brusseles.

Fra fodboldturneringen

Tue Sylvest, suppleant til Folkebevægelsen mod EUs forretningsudvalg, gav et foruroligende indblik i de tanker, som Folkebevægelsen har gjort sig. ”Det er en generel holdning, at den folkeafstemning er vundet på forkant”, sagde han bl.a. Intet kan være mere forkert. Diskussionen af forfatningstraktaten og den kommende folkeafstemning viste, at EU-modstanden trænger til en meget seriøs debat om taktik.

Gennem en hel uge blev der lyttet og leget, diskuteret og dramatiseret. Gensyn og gamle venner, nye og unge
kammerater. Jeg kan ikke få det hele med: du må selv komme med til næste år og se og fornemme det selv. Til da:
Fortsæt kampen - bekæmp imperialismen!

Se også
Ron Ridenour: Brev til Kommunistisk Politik

Netavisen 2. august 2003