Der er 150.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark – og regeringen og dens støtter vil producere dem i ti-tusindvis hvert år, ikke mindst på grund af dagpengeforliget. Det nye 'moderne' kontanthjælpsloft vil gøre kontanthjælpsmodtagerne og deres børn endnu fattigere end de er i dag og være med til at sikre løndumping.
Protestaktion udenfor LO's kongres: Fagbevægelsens top har overladt dagpengemodtagerne til nedskæringspolitikerne - og kontantjælpsmodtagerne ligger helt udenfor deres begrebsverden
Foto: Marianne Grann
Regeringen forhandler nu deres bebudede kontanthjælpsloft og skærpede krav til de i dag ca 150.000 kontanthjælpsmodtagere, en gruppe der som hovedtendens er vokset kraftigt i de senere år.
At der i de sidste par år har kunnet ses en vis tilbagegang i antallet skyldes den tidligere regerings indførelse af den gensidige forsørgelsespligt, der betyder at en del er faldet helt ud af systemet og modtager 0 kr.
Ca 12 % ud af dem der mister dagpengeretten står helt uden indtægt.
Kraftig nedgang i indtægt
Regeringen arbejder ud fra den forudsætning, at kontanthjælpsmodtagerne sikkert ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men bare er på kontanthjælp fordi det bedst kan betale sig.
Deres udspil til 'moderne kontanthjælpsloft' vil betyde stærkt nedsatte takster, så 'det kan betale sig at arbejde' og krav om at man skaffer sig et lønnet arbejde i 225 timer pr. år.
For den enkelte betyder de nedsatte takster:
For en enlig med børn en indtægtsnedgang på 20-25 % afhængigt af antal børn.
Unge mellem 50 og 29 år sættes ydelsen ned svarende til uddannelseshjælpen
Retten til ferie fjernes for alle. Som kontanthjælpsmodtager står du til rådighed 24 timer i døgnet 365 dage om året.
Krav om 225 timers arbejde
At man som kontanthjælpsmodtager står til rådighed for arbejdsmarkedet skal den enkelte nu bevise for overhovedet at have retten til at modtage noget som helst!
Alle ved, at arbejdsløshed betyder at der er færre jobs end mennesker til rådighed på arbejdsmarkedet.
Kravet om at alle såkaldte arbejdsparate skal finde lønnet arbejde på minimum 225 timer om året kan således kun betragtes som en parallel til kravene i dagpengeaftalen om at tage underbetalt arbejde, arbejde i røgfyldte lokaler, arbejde i krigsindustrien osv.
Venstres valgløfte: Lønfremgang på 21 kr
- Vi skal lave et kontanthjælpsloft, så det kan betale sig at arbejde og samtidig bidrage til at finansiere skattelettelser til helt almindelige hårdtarbejdende danskere, udtaler arbejdsgivernes minister Jørn Neergaard Larsen (V).
'Fordelen' ved at arbejde skabes så ved at sænke indtægten for de arbejdsløse på kontanthjælp og i samme hug for alle dem der overhovedet ikke er i stand til at arbejde. Og så skal trumfes knaldes på – løfter om skattenedsættelse for de lavtlønnede.
Kontanthjælpsloftet vil ramme omkring 30.000 mennesker med store konsekvenser, men vil kun skaffe 370 – 500 millioner til statskassen.
Et af Venstres valgløfter var sænkelse af skatten for de lavtlønnede. Det skal så financieres 100 % i en samlet manøvre med nedskæringen af kontanthjælpen.
Resultat: En skattelettelse på 21 kr om måneden for lavtlønnede!
Alle rammes – men ikke flere i arbejde
I øjeblikket betragtes kun 25 % af kontanthjælpsmodtagerne som 'job-parate'.
Regeringens logik, der siger at man sænker indtægten for at 'hjælpe' folk i arbejde rammer udover denne gruppe i ligeså høj grad de 120.000 der er på kontanthjælp på grund af sygdom eller massive sociale problemer.
For dem er en førtidspension blevet tæt på en umulighed. De rammes nu af endnu mere elendighed.
Alle bliver de fattigere, mens alle ved at arbejdspladserne ikke bliver flere af den grund.
I regeringens egne beregninger skulle nedskæringerne betyde at 650 personer kommer i arbejde.
Dette er meget få, men selv dette lille antal vil næppe være realistisk, når man tager tidligere beregninger af den type i betragtning. De bygger på den sære idé, at øget arbejdsudbud automatisk øger beskæftigelsen.
I øjeblikket er en stor del af kontanthjælpsmodtagerne såkaldt 'ikke job-parate'. De kommer under ingen omstændigheder i job ved at blive fattigere.
Fattigdom og lønpres – brug for fælles kamp
Men det nye loft er sikkert også i høj grad skabt for fremtiden. Når den ny dagpengereform planmæssigt driver arbejdsløse dagpengemodtagerne ud af dagpengesystemet og lægger nyt pres på at man som arbejdsløs siger ja tak til ethvert elendigt og underbetalt korttids-job, er et samlet system nu lagt til rette.
Sænkning af kontanthjælpen lægger et yderligere pres og sikrer at udgiften til kapitalens vedligeholdelse af arbejdskraften bliver gjort endnu mindre.
Denne systematiske fattigdomspolitik kalder på enhed mellem folk i arbejde, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Det nytter ikke at splitte sig op og denne fælles kamp er også en nødvendig opgave for fagforeningerne.
Vær med i debatten om den fælles kamp
Novemberkonferencen 7. november: På vej mod store klasseslag
Se også
Der må mobiliseres til protest: Endnu et råddent og asocialt dagpengeforlig
KPnet 20. oktober 2015
De stjålne satspuljer: Større ulighed og utilstrækkelige lappeløsninger
KPnet 28. oktober 2015
Læs mere om dagpengereformen
Henrik Herløv Lund - Kritiske analyser
Oktober 2015
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen samt KPnetTV -
Find KPnetBlogs her og twitter her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
KPnet 2. november 2015