KPiD presser DKP/ML

Serien af de meget opreklamerede 'fælles ledelsesmøder' mellem KPiD og DKP-ml er afsluttet med et møde om 'det kommunistiske parti' - og om 'internationale forbindelser'.
Efter DKP-ml's totale ideologiske og politiske kapitulation vil KPiD nu have DKP-ml til at fornægte sin historie og afsværge sine nuværende internationale forbindelser.

Kommunistisk Politik 6, 2004

Det sidste fælles ledelsesmøde mellem KPiD og DKP/ML har ikke fået megen opmærksomhed i de to partiers medier. DKP/ML var længe om at bringe dokumenterne frem - og da man gjorde det, var det i beskåret form.
I stedet har man gjort meget ud af, at dagbladet Arbejderen har fået nyt design, der skal markere vilje til fornyelse og, helst også, ungdommelighed. Der skal en ny indpakning til at sælge et meget gammelt budskab - nemlig at den forestående sammenslutning mellem de to partier, som DKP/ML skal godkende på en kongres i påsken, bliver en samling på det revisionistiske DKP's grundlag - 70'ernes DKP's grundlag.

Når der bliver gået stille med dørene omkring det seneste møde mellem partierne, skyldes det, at KPiD her satte turbo på for at presse DKP/ML til de allersidste indrømmelser: Nemlig at det er 'et alvorligt problem', hvis DKP/ML fortsat mener, at DKP stod til højre i 1978, da DKP/ML blev stiftet - og at DKP/ML bør overtage KPiD's syn på 'den internationale kommunistiske bevægelse'.

Dette sidste gælder ikke mindst i forhold til de nordiske lande, hvor DKP/ML i dag har forbindelser med det norske AKP og det svenske KPML(r), som begge har fastholdt partiforbindelser med DKP/ML efter spaltningen i 1997.
Disse krav fremkom i de to KPiD-oplæg til fællesmødet, af henholdsvis Martin Jensen, der behandlede 'Det kommunistiske parti - organisation og rolle', og af partiformanden Betty Frydensbjerg Carlsson, der havde taget emnet 'Det kommunistiske parti i den internationale klassekamp'.
Begge indlæg kan i deres helhed læses på KPiD's hjemmeside. I gengivelsen hos Dagbladet Arbejderen har man skåret Martin Jensens direkte kritik af DKP/ML væk, så den vil man lede forgæves efter der.

'KPiD og DKP/ML står i dag, hvor DKP stod i 1976'

Jørgen Petersen-gruppen har gennemført DKP/ML's linjeskift, mens den har råbt op om nødvendigheden af fornyelse og af enhed - og samtidig over for tilbageblevne og nye medlemmer og sympatisører svoret på, at man fortsatte DKP/ML's gamle grundlag og linje under nye forhold.

Det er velkendt, at det netop var dette linjeskift, partikampen i DKP/ML i 1997 handlede om. Hen ved en tredjedel af DKP/ML's daværende medlemmer protesterede mod dette linjeskift med dens dramatiske udtryk (eksklusioner osv.).
For næsten enhver pris har Jørgen Petersen og Co. måttet skjule, at deres virkelige politik var en overgang fra marxistisk-leninistiske positioner til DKP's revisionistiske 1976-program.

Derfor har den frem til i dag bortcensureret enhver diskussion herom - ikke mindst i Dagbladet Arbejderen. Selv hvor den nu rejses af de nye sengekammerater i KPiD, fungerer censur-saksen.
I sit oplæg på det omtalte fællesmøde sagde KPiD's Martin Jensen nemlig:
"Vi undrer os derfor over når Jørgen i DKP/ML's jubilæumsinterview i Arbejderen hævdede at DKP/ML blev dannet i 1978 på grund af DKP's højredrejning. I 1976 vedtog DKP sit program, der i mangt og meget svarer til det vi diskuterer på disse 3 møder mellem vores ledelser. (…)
Men grundlæggende er vores program ikke et opgør med 1976 programmet."
(Se hele det i Arbejderen bortcensurerede afsnit under artiklen).

Det er uafviseligt rigtigt: KPiD og det nuværende DKP/ML står nøjagtig samme sted, som DKP gjorde i 1976. Det har APK konstateret, og KPiD fastslår bare det indlysende. Selvfølgelig er Jørgen Petersen og Co. også fuldstændig klar på det.
Men DKP/ML's medlemmer og Dagbladet Arbejderens læsere skal bare ikke have det at vide!

Det er nemt at forstå grunden:
At indrømme det indlysende vil betyde ikke bare en fornægtelse af DKP/ML's historiske berettigelse, men også fjerne Jørgen Petersen-gruppens image af 'fornyere' og 'enhedsmagere' og afsløre deres fraktionelle kamp mod DKP/ML's grundlæggende linje og politik, som de bl.a. har forsøgt at sælge som et 'nødvendigt personopgør' med partiformanden fra 1978-97, Klaus Riis, og hans 'ledelsesstil'.
Jørgen Petersen og Co. måtte da indrømme, at de var partilikvidatorer, ikke partifornyere.
De måtte indrømme, at APK talte sandt, mens de løj. Og at indrømme, at man har bygget sin politik på løgne, er ikke godt for 'autoriteten' hos folk, der endnu har karriereambitioner.

Derfor venter vi ikke, at KPiD får den ønskede indrømmelse. Det ville glæde os, hvis den kom, og det kan ikke helt udelukkes. Men KPiD burde sagtens kunne leve med 'bare' at snuppe dagbladet og medlemmerne og bestemme politikken og ideologien for den ny partisammenslutning.

'ML-partierne arbejdede mod de eksisterende kommunistiske partier'

Så er der mere kød på partiformand Betty Frydensbjerg Carlssons forlangender. Hun behandler det kommende partis forhold til 'den internationale kommunistiske bevægelse' - det vil sige den organisering af de gamle pro-sovjetiske revisionistpartier, som KPiD er tilsluttet, og som har det græske parti KKE som en slags bannerfører.

Betty siger blandt andet:
"I det naturlige samarbejde der er vokset op imellem vore to partier gennem de senere år, har spørgsmålet om DKP/MLs deltagelse i de årlige Athen-møder været diskuteret mellem vore 2 partier. Det har ikke kunnet lade sig gøre, og det er der både nutidige og historiske forklaringer på. Athen møde forsamlingen blev som nævnt samlet i den første uafklarede tid efter partisplittelser og sammenbrud og opsamling efter Korea mødet. Forretningsgangen har været, at forsamlingen kollektivt har diskuteret og henholdsvis optaget eller afvist kommunistiske partiers tilstedeværelse på de faste møder. I denne internationale kommunistiske partiforsamling findes kun ganske få såkaldt ML partier. Det har sine gode, historiske grunde, hvor DKP-ML partier i sin tid, ligesom jeres, blev dannet og arbejdede imod de eksisterende kommunistiske partier."

Athen-møde-forsamlingen er med andre ord en international gruppering af de gamle sovjetrevisionistiske partier, som ikke grundlæggende har ændret ideologi eller politik, men fastholder linjen fra de glade 70'ere. Ligesom KPiD betragter sig som 'det sande kommunistiske parti i Danmark', betragter denne sig som 'den sande internationale kommunistiske bevægelse'.

DKP/ML's internationale kolbøtte

I 1997 - op til DKP/ML's 7. kongres - skrev Jørgen Petersen et oplæg som led i kampen mod partiets hidtidige linje, betitlet 'Om kommunistisk samling', som siden har udgjort en demagogisk platform for DKP/ML's politik over for andre erklærede kommunistiske partier og organisationer nationalt og internationalt.

Artiklen var et opgør med DKP/ML's hidtidige linje for samling af de danske kommunister i ét stærkt parti på marxismen-leninismens grund (med DKP/ML som kerne og ledende kraft). Den affærdigede diskussionen om det marxistisk-leninistiske grundlag med en enkelt sætning:
"Omkring principperne er der ingen tvivl, her vil vi stå fast i en kammeratlig debat." (!!!)

Dengang, i 1997, erklærede han også:
"Den kommunistiske samling i Danmark er naturligvis en integreret del af de processer, der foregår i hele verden i disse år … Vi har arbejdet bevidst for at undgå, at forhold i den kommunistiske bevægelse i udlandet på ny kunne virke splittende i forhold til kommunisterne i Danmark.
Når det gælder partiforbindelser med udenlandske partier, er det DKP/MLs holdning at søge kontakt og forbindelse med alle erklærede kommunistiske partier og grupper og lægge en stor vægt på vore nabolande.
Vi er imod ethvert forsøg på monopolisering af forbindelser, som reelt virker i retning af nye internationale blokdannelser, der blot vil forlænge opspaltningen unødigt."


Den første konsekvens heraf var et brud med de (fleste) marxistisk-leninistiske partier, DKP/ML havde forbindelse med. I 2004 står Jørgen Petersens DKP/ML uden for døren og banker på hos den genopstandne blok af tidligere prosovjetiske partier.

'Skrot AKP i Norge og KPML(r) i Sverige!'

Hvilke betingelser stiller så denne blokdannelse, som Jørgen Petersen og Co. tilsyneladende ikke brød sig så meget om i 1997? Det er meget konkret. DKP/ML's nuværende broderparti i Norge, AKP, er sekterisk og splittende, og dets broderparti i Sverige, KPML(r), er 'småborgerligt', mener KPiD.

Betty Frydensbjerg-Carlsson forklarer:
"I Norge f.eks. er samarbejdet mildt sagt dårligt. Ifølge vores broderparti i Norge, opfatter det norske ML parti fortsat de "gamle" kommunistiske partier som fjender, både nationalt og internationalt …
I Sverige er situationen stort set det samme. Forholdet mellem de to partier er som det var for 20 år siden, og vort broderparti betragter det svenske ML parti som beklageligt småborgerligt."
(Se hele dette afsnit fra Betty Frydensbjerg-Carlssons oplæg under denne artikel).

KPiD-formanden formulerer det ikke direkte som et krav og en betingelse for sammenlægning af partierne, at DKP/ML skal bryde med AKP og KPML(r). Men hun gør det klart, at KPiD fastholder deres forbindelser til de 'rigtige' kommunistiske partier i Sverige, Norge, Finland osv., og at DKP/ML's nordiske venner er 'rester af 68'ernes studentermarxisme'.

Betty og KPiD har i al tilfælde ikke rokket sig en millimeter i de sidste mange, mange årtier, uanset hvad der så er sket i verden: ML-partierne verden over, der opstod i kølvandet på den moderne revisionismes gennembrud i Sovjetunionen og en række partier i den internationale kommunistiske bevægelse efter SUKP's 20. kongres i 1956, var simpelthen 'småborgerlige og splittende'.
Dem har DKP og i dag KPiD betragtet som fjender og bekæmpet lige siden. Og det vil man blive ved med.
Fes dén ind, Jørgen Petersen?

Vi må tilføje, at APK med stor interesse afventer, hvordan DKP/ML's broderpartier i Sverige og Norge osv. reagerer på disse fakta omkring sammenslutningen af KPiD og DKP/ML i Danmark.

KP

DOKUMENTATION

Misforståelse - eller et alvorligt problem?

Dette er det afsluttende afsnit på KPiD'eren Martin Jensens oplæg 'Det kommunistiske parti - organisation og rolle', som Dagbladet Arbejderens læsere ikke må kende.

Til sidst: Disse betragtninger over hvad der kendetegner et kommunistisk parti var også DKP's varemærke i 1985, da vi gik sammen med arbejderklassen ud i de omfattende strejker.
Vi undrer os derfor over når Jørgen i DKP/ML's jubilæumsinterview i Arbejderen hævdede at DKP/ML blev dannet i 1978 på grund af DKP's højredrejning. I 1976 vedtog DKP sit program, der i mangt og meget svarer til det vi diskuterer på disse 3 møder mellem vores ledelser. Udviklingen er fortsat siden 1976, derfor har både vi og I vedtaget nye programmer, der modsvarer den nye virkelighed. Men grundlæggende er vores program ikke et opgør med 1976 programmet. De 8 punkter vi vedtog på vores kongres og jeres 5 punkter, var også ufravigelige krav til et kommunistisk parti i 1976. Jeg håber da at det beror på en misforståelse, ellers har vi et alvorligt problem, vi bliver nødt til at få afklaret.

AKP i Norge og KPML(r) i Sverige: 'Beklageligt småborgerlige'

Uddrag af KPiD-formanden Betty Frydensbjerg-Carlssons oplæg 'Det kommunistiske parti i den internationale klassekamp' om KPiD's forhold til erklærede kommunistiske partier i de nordiske lande.

Vort parti har og har haft et særligt tæt samarbejde mellem de kommunistiske partier i de nordiske lande, Danmark, Norge, Sverige og Finland. En fælles kultur, og på mange punkter fælles politisk udvikling, har gjort et sådan samarbejde naturlig igennem mange år. Vi lægger stor vægt på dette samarbejde, hvor vi gensidigt støtter og styrker hinanden. Et af de fælles initiativer vi her vil fremhæve, er vores fælles holdning og kamp mod EU, og vores fælles optræden om dette spørgsmål overfor resten af den kommunistiske bevægelse. Udviklingen i samarbejdet mellem forskellige kommunistiske partier i de nordiske lande har imidlertid været meget forskellig. Et eksempel er den udvikling teoretisk og praktisk der er sket her i Danmark mellem vore to partier i de senere år. En sådan udvikling er ikke sket i vores broder/ søster lande. I Norge f.eks. er samarbejdet mildt sagt dårligt. Ifølge vores broderparti i Norge, opfatter det norske ML parti fortsat de "gamle" kommunistiske partier som fjender, både nationalt og internationalt. Fælles opstilling ønskes ikke, hverken lokalt eller nationalt. Deres avis, som har pæn udbredelse, ligner i stil vores danske avis "Information", dvs. intellektuelt diskuterende og observerende, ikke mobiliserende med udgangspunkt i arbejderklassens problemer og mål. I Sverige er situationen stort set det samme. Forholdet mellem de to partier er som det var for 20 år siden, og vort broderparti betragter det svenske ML parti som beklageligt småborgerligt. Begge partier har sin opståen i kølvandet af strukturkrisen i de kapitalistiske produktionsbetingelser som den teknisk videnskabelige revolution er årsag til. I studentermiljøet studerede man marxisme med småborgerskabets tankesæt og mente at have fundet de vises sten; hvorefter man gik ud til arbejderklassen med sit budskab.
Vi hverken kan eller vil her fra Danmark påvirke dette. Men fra vores side lægger vi stor vægt på at fortsætte de tætte bånd der er mellem vores nordiske kommunistiske partier, også i et eventuelt fremtidigt nyt og samlet kommunistisk parti.

De to oplæg fra KPiD i deres helhed:

Det kommunistiske parti – organisation og rolle
Af Martin Jensen

Dagbladet Arbejderens beskårne udgave af samme artikel
Det kommunistiske parti – organisation og rolle

Det kommunistiske parti i den internationale klassekamp
Af Betty Frydensbjerg Carlsson

Se også

Kommunistisk strategi - et udviklingsforløb
Af Henning Påske Jensen
Kommunistisk Politik 5, 2004

Total kapitulation
DKP/ML og KPiD er blevet enige om en 'strategi for socialisme': Det gamle DKPs 'antimonopolistiske demokrati'. Det revisionistiske arvegods.
Kommunistisk Politik 4, 2004

Netavisen 12. marts 2004