Total kapitulation

DKP/ML og KPiD er blevet enige om en 'strategi for socialisme': Det gamle DKPs 'antimonopolistiske demokrati'. Det revisionistiske arvegods.

Kommunistisk Politik 4, 2004

Men en triumferende overskrift forkynder dagbladet Arbejderen den 27. januar:
"Kommunister er enige om strategi"
Leaden fortæller:
"En samling af de danske kommunister kom et skridt nærmere, da DKP/ML og KPiD's ledelser diskuterede strategi for kampen for socialisme - de to partier har ingen grundlæggende uenigheder".

Som et led i sammenslutningsprocessen af de to partier afholdes en række møder mellem ledelserne. Først blev man enige om 'klasseanalysen'. Dette var det andet møde, hvor man enedes om 'strategien'. På et afsluttende kommende møde vil man blive enige om 'partiet og partiopfattelsen'.
Derefter vil DKP/ML i påsken afholde en kongres, der skal beslutte partiets endelige likvidation.
Med Arbejderens ord:
"Nu viser diskussioner mellem KPiD og DKP/ML, at enigheden om kommunisternes strategi er stor, i hvert fald de to partier imellem. De to landsledelser diskuterer i disse måneder en række emner for at afklare, om der er grundlag for at begynde en proces frem mod samling i ét parti. Et møde i sidste uge i København viste, at partierne er grundlæggende enige om strategien."

Enige om 'antimonopolistisk demokrati'

Hvad er det, man er blevet enige om? H.C. Andersen fra KPiDs landsledelse forklarer:

- Et anti-monopolistisk demokrati vil indebære voldsomme indskrænkninger i monopolernes muligheder og en voldsom udvidelse af folkets økonomiske og demokratiske rettigheder. Det indebærer væsentlige økonomiske indgreb, nationalisering af nøgleområder, herunder de dele af det offentlige, som er blevet privatiseret. Men det anti-monopolistisk demokrati er endnu ikke socialisme. Det er skridt på vejen til at sikre forudsætningerne for overgang til socialisme.

Det er det DKP/ML og KPiD er blevet enige om: DKPs gamle strategi for det 'antimonopolistiske demokrati'. Herom siger H.C.Andersen:

"I KPiD har vi beskrevet hovedpunkterne i partiets strategi i partiprogrammet fra 2002.
KPiD's strategi for overgang til socialisme i Danmark er strategien for det anti-monopolistiske demokrati, karakteriseret ved et nyt og udvidet demokrati.
Det anti-monopolistiske demokrati er endnu ikke socialisme men er et brud på statsmonopolismen og monopolernes magt; det er et skridt på vejen til at sikre forudsætningerne for overgangen til socialisme. Det åbner for en proces, hvor de samfundsforandrende kræfter sikrer sådanne positioner i og betingelser for den politiske og samfundsmæssige kamp, at overgangen til socialismen kan stilles på dagsordenen.
Det er, med Marx' ord, en
"en tilstand af overgang/overgangstilstand…., hvor på den ene side det eksisterende økonomiske grundlag i samfundet endnu ikke er omformet, mens den arbejdende befolkning på den anden side har samlet nok kræfter til at gennemføre overgangsinitiativer, som sluttelig kan sikre et radikalt skift i samfundsudviklingen".
Opbygningen af den samfundsforandrende kraft sker via anvendelsen af aktionsenhedens metode, dvs. på tværs af uoverensstemmelser mellem de folkelige kræfter, organisationer, mv. at drage dét, der er enighed om i forgrunden, som grundlag for fælles aktion.
KPiD's strategi bygger grundlæggende på den strategi, der blev formuleret i "Kommunisternes Program", vedtaget på kongressen i 1976 i det daværende Danmarks Kommunistiske Parti men må naturligvis tage højde for de omfattende ændringer der er sket siden da, ikke mindst sammenbruddet af de socialistiske lande og udviklingen i imperialismen."

Jørgen Petersen siger til Arbejderen:
- Det var et meget betydningsfuldt møde. Enighed på dette spørgsmål er en afgørende nødvendighed for at kunne danne et nyt parti, og vi kunne konstatere, at der ikke er principielle uenigheder …

Dermed er enhver tvivl væk. DKP/ML har omfavnet DKPs og ni KPiDs 'antimonopolistiske demokrati'
Det er dette revisionistiske program og denne revisionistiske strategi, DKP/ML siden stiftelsen i 1978 og frem til 1997 bekæmpede som en refomistisk afledning af kampen for socialisme.
Det gjaldt også Jørgen Petersen, Søren Becker, Joan Petersen, Karen Sunds, Lotte Rørtoft Madsen, Sven Tarp og et par andre fra den klike i DKP/MLs Centralkomité i 1997, der med et kup gennemførte en sprængning af partiet og anbragte det på sin nuværende linje, der har ført til totalt knæfald for denne revisionistiske strategi - en 180 graders strategisk kursvending.

DKP/ML: 180 graders kovending

Hvor stor en kolbøtte, denne gruppe har slået, dokumenteres f.eks. af en artikel af Karen Sunds 'Et politisk blindspor' fra 1993, der i Arbejderen/Kommunistisk Politik fra april 1993 principielt og i skarpe vendinger imødegik det daværende Kommunistisk Forum (nu KPiDs) forsøg på at genintroducere det 'antimonopolitiske demokrati' i ders program.

Karen Sunds var medlem af det dengang revolutionære DKP/MLs Centralkomité - og det daværende 'Kommunistisk Politik' var et debatblad for den kommunistiske bevægelse, DKP/ML udgav i 1993 og 94. Efter sprængningen af DKP/ML i 1997 og med dannelsen af den partiforberedende organisation Oktober blev Kommunistisk Politik navnet på dettes blad - og senere på APKs Centralorgan.

Dengang erklærede Karen Sunds utvetydigt:
"Man kan vel sige, at det antimonopolistiske demokrati var et blindspor, som dele af den kommunistiske bevægelse blev ført ind i, fordi man lod sig forvirre af en langvarig højkonjunktur under kapitalismen. Et økonomisk "boom", der skabte grundlag for, at arbejderklassen tiltvang sig en række rettigheder, og der blev opbygget et socialt system, som misvisende kaldes "velfærdssamfundet".
Men nu er vi tilbage i den normale tilstand: at der føres åbenlys, benhård klassepolitik, uden glasur. Jeg mener, det vil være politisk selvmord at klynge sig til illusioner, der er i åbenlys modstrid med virkeligheden."
(Se Karen Sunds: Et politisk blindspor i sin helhed her).

I dag er hun ved at begå politisk selvmord. Hun har ikke engang den undskyldning, at hun ikke vidste bedre.
Det var denne kolbøtte, denne kursændring og dette linjeskift i DKP/ML, partikampen i 1997, der medførte en sprængning af partiet - og eksklusion og afskalning i KPiD - handlede om.

DKP/MLs formand fra 1978-97 Klaus Riis nedlagde sit hverv på et Centralkomitémøde i februar 1997, da et flertal i Centralkomiteen havde forkastet hans udkast til beretningen til DKP/MLs 7. kongres (som afholdtes i marts 97).
Umiddelbart efter sin fratræden skrev han et oplæg til partiet i det interne blad Partiarbejderen. Det hed 'En højrestrømning i partiet banker sig igennem' - og hensatte kliken omkring Jørgen Petersen i et sandt raseri.

I denne artikel advarer Klaus Riis mod Jørgen Petersen-gruppens kurs. Gennemføres den 'vil det revisionistiske arvegods fra DKP, som er udbredt i den kommunistiske bevægelse som helhed naturligvis sætte sig igennem' hedder det.
Det 'antimonopolistiske demokrati' er kronjuvelen i det revisionistiske arvegods fra DKP.

'Samlingsprocessen' - skabelsen af et stærkt kommunistisk parti på marxistisk-leninistisk grund - er som resultat af denne klikes virksomhed endt i splittelse, med udsigten til sammenlægning af de to revisionistiske grupper KPiD og DKP/ML.

Dokumentation
En højrestrømning banker sig igennem (uddrag)
Af Klaus Riis, februar 1997

Kommunistisk Politik offentliggør et afsnit af Klaus Riis' ovennævnte artikel her - og APK vil senere offentliggøre en række dokumenter omkring partikampen i DKP/ML, der med Jørgen Petersen-gruppens fraktionelle magtovertagelse nu fører til partiets endelige likvidation:

I kammerat P.s (Jørgen Petersens) debatoplæg "Om kommunistisk samling" (Kongresekstra 3, jan. 97) hedder det, at den 5. Kongres definerede linjen for samlingsprocessen, og der citeres herfra (i kursiv):

"-En sådan samling må finde sted på marxismen-leninismens grund, på basis af en klar politik for 90erne og på basis af udviklingen af et mere konkret samarbejde med forskellige revolutionære kræfter."
Direkte derefter fortsætter Jørgen:
"Eller sagt på en anden måde. Samling kræver et tidssvarende kommunistisk program, et handlingsprogram og etablering af aktionsenhed." (Side 3)

Jørgens udlægning er imidlertid ikke korrekt. Samling er ikke et spørgsmål simpelthen om partiprogrammer og aktionsenhed. Det altafgørende er den ideologiske og politiske samling, samling på marxismen-leninismens grund, på basis af en fælles ideologi og teori, nemlig den videnskabelige socialisme, på basis af den leninistiske partiopfattelse. Jørgen fordrejer dette spørgsmål til et punkt, hvor det ikke eksisterer. Samling bliver hos ham alene et spørgsmål om udarbejdelsen af programmer, som socialismeprogrammerne, og aktionsenhed.

Partiets afgørende forsvar for marxismen-leninismen er pist væk. Det er kun vort parti, der er i stand til at sikre en samling på basis af marxismen-leninismen, og den leninistiske partiopfattelse. Det er en af de kampe, partiets ledende rolle i samlingsprocessen forpligter os til at gennemføre. Ellers vil det revisionistiske arvegods fra DKP, som er udbredt i den kommunistiske bevægelse som helhed (som teori og praksis) naturligvis sætte sig igennem.

Det er med sådanne tricks som det her påviste, at højrestrømningen i partiet sætter sig igennem: Man postulerer kontinuitet, men forvrænger partiets linje og åbner for en ny (som Jørgens oplæg yderligere udvikler på samme fordækte og "taktiske" vis).

Se artiklen i sin helhed her
Klaus Riis: En højrestrømning i partiet banker sig igennem
Februar 1997

Se dokumenter omkring partikampen 1997 og DKP/MLs degeneration
Kommunistisk Arkiv - DKP/ML

Netavisen 14. februar 2004