Bekæmper arbejdsløshed med mindre uddannelse: Regeringen vil skære 4.000 pladser


Regeringen vil nu skære 4.000 uddannelsespladser væk, så der ikke bliver så mange arbejdsløse efter endt uddannelse. Siger de.
Det er den største nedskæring af uddannelser nogensinde.



Fra SU-protesterne i 2013

Nu begynder man at skære de unges studiemuligheder ned – samtidig med at man taler om at få den bedst uddannede ungdomsgeneration nogensinde.

På erhvervsuddannelserne er tusindvis af unge ikke i stand til at afslutte deres uddannelser. Mangelen på praktikpladser bliver stadig større. Lige nu mangler der omkring 14.000. De manglende praktikpladser og den lave skolepraktikydelse får masser af unge til at droppe ud af erhvervsskolerne.

Sandheden er, at der ikke er brug for dem, trods al snakken.

Nu er det de videregående uddannelsers tur. 4000 studiepladser skæres væk, så 4000 mister muligheden for videregående uddannelse - uden at der skabes tilsvarende nye arbejdspladser. De ramte vil simpelthen stå med ringere jobmuligheder uden uddannelsen.

- Der er ikke et eneste nyt job i det her forslag. Forslaget vil ikke betyde, at der bliver skabt én eneste ekstra arbejdsplads til unge. Det vil bare betyde, at færre unge vil få adgang til at tage en videregående uddannelse, hvilket vil stille mange unge dårligere på et arbejdsmarked, der desværre stadig er præget af høj ungdomsarbejdsløshed, udtaler formanden for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Jacob Ruggaard i en pressemeddelelse.

Når der er færre uddannelsespladser vil det presse adgangskravene på de resterende pladser højere op, og endnu flere studier vil kræve karakterer på mellem 10-12 for at komme ind.

Regeringens forslag favoriserer ubestrideligt også denne gang klassemæssigt unge fra velstillede og akademikerfamilier.


Et ’meget radikalt’ indgreb

Danske Studerendes Fællesråd kalder regeringens nye forslag om at skære 4.ooo uddannelsespladser væk for et meget radikalt indgreb:

- ”Det er uhørt brud med den måde, der hidtil er blevet ført uddannelsespolitik på i Danmark, siger Jakob Ruggaard, DSF.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil skære de 4000 uddannelsespladser både på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det er humanistiske fag, der skal skæres i.

Alene på universiteterne skat der på tre år skæres 2.363 pladser væk. Det vil blandt andet betyde, at der optages 30 procent færre på kandidatdelen af uddannelser på sprogfag og kommunikation.

Erhvervslivet med Dansk Industri i spidsen kalder et ’tiltrængt indgreb’ og roser regeringen få at fremsætte samme forslag - som de selv har propaganderet for i månedsvis.

EUs arbejdsmarkedsbehov: Ingen brug for 20 % af ungdomsårgang

Et andet af uddannelsesministerens argumenter er, at regeringen ønsker at imødekomme arbejdsmarkedsbehov for arbejdskraft, og at de mangler ingeniører.

Hvis det sidste var problemet, skulle det nok løses på anden måde end ved at skære 4.000 andre uddannelsespladser væk.
Hvad ministeren ikke nævner er EU-kommissionens 2020-plan for uddannelserne i EU, som danske uddannelses- og undervisningsministre har været med til at vedtage og nu er i gang med at implementere nationalt.

Ifølge den skal 40 % af arbejdskraften have en videregående uddannelse, og disse skal være direkte rettet mod EU monopolerne behov og krav.

Samme 2020-plan kalkulerer helt kynisk med fremover ikke at investere uddannelse i næsten en femtedel af kommende ungdomsgenerationer. Der er ikke brug for deres arbejdskraft.

Kvalitetsudvalg og skindemokrati

Regeringens udmelding kommer kun en måned før deres eget ’Kvalitetsudvalg’ udsender sin næste rapport om, hvordan reformerne for de videregående uddannelser skal se ud.

Tilbage i april, da udvalget kom den første rapport med forslag til store ændringer, understregede uddannelsesministeren behovet for tid til dialog med universiteterne, uddannelsesinstitutioner og de studerende om hvordan uddannelserne skulle ændres.

Men ligesom hendes kollega undervisningsminister Antorini snakkede om dialog efter folkeskolereformen var banket igennem, har uddannelsesministeren heller ikke taget nogen dialog før nedskæringsdiktatet.

Uforpligtende parlamentarisk brok

Dansk Folkeparti fisker i rørte vande og erklærer sig uenig med den udemokratiske måde, det er foregået på, men er samtidig helt enig i indholdet i regeringens udspil. Nøjagtig samme taktik som i forhold til EU, hvor DF som ’modstanderparti’ går ind for både EU og dansk medlemskab - bare med lidt mere rødt og hvidt og færre muslimer.

Enhedslisten kalder det et ’brud på universiteternes selvbestemmelsesret’ og uddannelsesordfører Rosa Lund mener ikke, at forslaget skal vedtages med Enhedslistens gode vilje.

Ved den tidligere finanslov i 2011 stemte Enhedslisten for store nedskæringer for de studerende på universiteterne.

- Vi har tænkt os at stemme for finansloven, fordi disse forringelser, som vi fuldt ud anerkender, er vedtaget tidligere af VK-regeringen. Det er ikke nye forringelser, sagde Pernille Skipper dengang til Børsen.

Ikke nye forringelser: Det samme sagde Helle Thorning om sit løftebrud om at rulle den tidligere VK-regerings nedskæringer tilbage.

Nu står nye forringelser i kø.



Se også


Dårlig erhvervsskolereform betales af lærere og elever
Netavisen 25. februar 2014






Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !


Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)

- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !

 

 

Netavisen 24. september 2014