Mens elever og lærere vender tomlen nedad til den nye erhvervsskolereform er politikerne, Dansk arbejdergiverforening og Dansk Industri dybt tilfredse med sig selv og reformen. De grundlæggende problemer om at hver 2. på uddannelsen falder fra er ikke løst.
Adgangskrav på karakterer først på erhvervsskolerne, senere på gymnasierne, og 3 timer mere undervisning om ugen, men i kortere forløb.
Det er noget af indholdet i den nye erhvervsskolereform, som regeringen indgik forlig om med blå blok mandag aften.
Mens Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri er dybt tilfredse og mener, at det er hvad erhvervslivet har brug for, så har politikerne hverken lyttet til eleverne eller lærernes argumenter og forslag til reformen.
Skal selv betale reformen
Erhvervsskole reformen skal ligesom som folkeskolereformen finansieres ved nedskæringer og ved at lærerne skal undervise flere timer uden mere forberedelsestid. Lærerne skal fremover undervise 26 timer i stedet for 23 timer.
Den nye erhvervsskolereform kommer ikke til at styrke erhvervsskolerne, tværtimod er den klare udmelding fra Uddannelsesforbundet, som repræsenterer 11.000 lærere, ledere og vejledere
- Det er underligt, at man mener, man kan hæve kvaliteten ved at få lærerne til at løbe hurtigere. Det er en god ide at sikre eleverne mere undervisning, men kun hvis det er velforberedt undervisning, siger Hanne Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet.
Flere timer- kortere forløb
Til gengæld for de flere timer om ugen er der skåret på længden af uddannelserne. Man skal hurtigere igennem sin uddannelse fremover.
Reformen af erhvervsuddannelserne vil føre til ringere uddannelser. Det mener formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Zacharias Polonius.
Det er ikke mindst halveringen af det toårige grundforløb på HG-uddannelse (handelsuddannelse), der får handelsskoleeleverne til at reagere.
- Denne reform, og halveringen af HG'en, svækker både de stærke og svage elevers uddannelse markant. Det kan godt være, at eleverne få en smule mere undervisning om ugen, men det klinger meget hult, når de kun skal gå i skole halvt så meget, siger Zacharias Polonius.
Halveringen af de merkantile uddannelser vil uden tvivl gøre det endnu sværere for handelseleverne at finde en elevplads, der imødekommer erhvervslivets strenge krav, konstaterer vZacharias Polonius.
Ikke flere praktikpladser
Det helt store problem i erhvervsuddannelserne i dag – manglen på praktikpladser – er slet ikke berørt af reformen.
11.000 unge mangler akut en praktikplads for at kunne gennemføre uddannelse. Hver anden elev på erhvervsskolerne falder fra i øjeblikket – ikke mindst på grund af mangelen på praktikpladser.
I stedet for at gøre noget ved dette problem lancerer regeringen et tomt slogan ” 25 procent af de unge skal vælge en Erhvervsskoleuddannelse i 2020.”
Adgangskrav
Det nye adgangskrav på mindst 02 i dansk og matematik er koblet sammen med, at der også skal indføres adgangskrav på gymnasierne senere. Folkeskolen skal for alvor igen blive en eksamensskole.
At en stor gruppe unge helt skal afskæres fra uddannelsessystemet og ungdomsuddannelserne synes at være en del af det egentlige indhold i reformen.
- Det er træls, at man indfører adgangskrav, som er grebet ud af den akademiske blå luft. Det er fair nok at sætte nogle krav, men de skal være relevante. 40 procent af de elever der fik et svendebrev i 2011 havde ikke bestået folkeskolen. Så det er ikke relevante krav på erhvervsuddannelserne, udtaler Morten Ryom fra Erhvervsskolerne elevorganisation.
Ufaglært til lokalt arbejdsmarked
Heller ikke reformens nye 2 årige ungdomsuddannelse "fleksuddannelsen” får roser med på vejen fra Uddannelsesforbundet.
Uddannelsen var tiltænkt de unge der har svært ved at komme ind i det eksisterende system. Det er imidlertid lykkedes regeringen at lave en ny uddannelse med et indhold stik imod, hvad lærere og elever har peget på, at der er brug for.
Ifølge Uddannelsesforbundet har regeringen lavet en standardløsning uden tilstrækkelig fleksibilitet til denne gruppe af unge. Det vil blive en uddannelse der alene kvalificere til et ufaglært lokalt arbejdsmarked.
Der skal desuden oprettes særlige tubor spor på uddannelserne og et særligt højnivo spor, hvor eleverne kan tage en EUX-udannelse med fag på gymnasialt niveau.
Strukturen ændres så indgangen for grundforløbene reduceres fra 12 til 4 indgange med et bredere erhvervsforløb på kortere tid. Det merkantile (handel) grundforløb skæres fra 2 til 1 år.
Og så skal eleverne på landets erhvervsskoler have 45 minutters motion hver dag indlagt i undervisningen . . .
Se også
Eleverne skal betale ny erhvervsskolereform
Netavisen 17. september 2013
Tilbage til fortiden: Unge lever i et workfare system
Netavisen 2. december 2013
Netavisen 25. februar 2014 .