Regeringen og Venstre vil udlicitere børnene til kapitalfonde


Privatiseringen og udliciteringen af børneområdet er i fuld gang. Det vil betyde at virksomheder og kapitalfonde vil kunne overtage driften, så længe de kan hive profit ud. Sverige bruges som model.

 



Regeringen og Venstre lader som om privatisering og udlicitering af børneområdet ligger ud i fremtiden. Det fremgår af deres kommentarer til Produktivitetskommissionens nye rapport om øget privatisering og udlicitering af samfundsmæssige opgaver som bl. a. uddannelse, ældre- og børneområdet.

Men det er allerede en udvikling, der er i fuld gang. 2012 sendte stat og kommuner hver fjerde opgave - for i alt 385 milliarder kroner - i udbud. Det var arbejdsopgaver lige fra vedligeholdelse af veje og rengøring til pasning af børn og ældre.

Nu skal der sættes turbor på som led i den EU dikterede nyliberale foræring af den offentlige sektor til private aktionærer. Det vil betyde at virksomheder og kapitalfonde vil kunne overtage driften, så længe de kan hive profit ud.


Dårlige erfaringer i Sverige


Sverige bliver brugt som foregangsland i politikkernes og medierne debat om udlicitering af samfundsopgaver.

Det har da også været succes - for kapitalfonde som Wallenbergs EQT. Set fra den almindelige befolknings side opleves det som det svenske uddannelses-, sundheds- børne- og ældre område er ved at bryde sammen.

Sverige er et virkeligt skrækeksempel på kapitalistisk statsstøttet rovdrift og tyveri af offentlig ejendom.

- Når man har gennemført noget, som er blevet en fiasko i Sverige, så ville det da være tåbeligt at gennemføre det samme i Danmark, udtaler Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og henviser til, at Sverige har overladt til private virksomheder at drive folkeskoler.

I Sverige overtog den danske spekulations- og kapitalfond Axcel folkeskoler og gymnasier, så snart det blev attraktivt nok, for så at lade dem konkurs, når de havde trukket profitten og overskuddet ud.

Se

Skolefest i Sverige: skoler blev til korrupt profit
Netavisen 26. oktober 2013

- Det er endt i, hvad vi godt kan kalde kaos. Sverige fik elendige Pisa-tal i december, og den mest brugte forklaring både fra politikere og forskere var, at man havde privatiseret folkeskolen på den måde, siger Anders Bondo Christensen.

I dag mener over 90 % af de svenske lærere at svenske folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler igen skal være en samfundsopgave i offentlig regi, hvis de svenske undervisningssystem skal kunne rettes op igen. Det viser en undersøgelse fra det svenske l ærerforbund i januar i år.

Se

Profit på undervisning: Gigantisk spekulationskapital bag svenske friskoler
Netavisen 28. oktober 2013

Venstre lovliggjorde profit på børnehaver

Herhjemme har det ikke været lovligt for private virksomheder at trække fortjenester og profit ud af driften af børneinstitutioner, før VK-regeringen (Venstre og Konservative m ed støtte fra Dansk Folkeparti) gennem en række lovændringer fik dette gennemført i 2010.

Det skete med  ”Lov om udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem, klubtilbud m.v. til private leverandører”.

Den nuværende regering styrkede privatiseringen af børneområdet yderligere, da de fik vedtaget Dagtilbudsloven.

Den giver privatskoler mulighed for at udvide børnepasning til også at gælde helt små børn fra 0-2½ år. Dermed er både fødekæden til private skoler sikret og muligheden for at skabe store børnefabriks koncerner.

Samtidig er kommunerne forpligtet til at skaffe pladser, hvis en privat børnepasser lukker eller går konkurs, til de børn de berører, ifølge Dagtilbudsloven. Og det kan hurtigt blive virkelighed. I Sverige stod 11.000 folkeskoleelever i 2013 uden skole fra den ene dag til den anden kort før eksamen.

Det fremgår desuden af dagtilbudsloven, at private virksomheder er fritaget fra en række krav til kvaliteten, som f.eks. sprogvurderinger hos børnene.


Privat børnepasning fordoblet

Indtil nu er der ikke de helt store private virksomheder på det danske ”børnepasningsmarked”. Men det er et spørgsmål om tid.

De seneste år er det ikke kun forældreoprettede institutioner, dannet på baggrund af de kommunale nedskæringer og lukninger, der ser dagens lys.

Både Produktivitetskommissionen og Økonomi-og finansminister Margrete Vestager (R) slår til lyd for, at lovgivningen skal ”smidiggøres” og ”afbureaukratiseres”, så det bliver nemmere for de private virksomheder at operere på markedet.  

På fem år er antallet af 0-5-årige børn i privatinstitution eller privat børnepasning fordoblet til over 21.000 i 2012.

Andelen udgør 7 procent af pasningen, men private virksomheder står på spring til at udnytte en lovændring fra 2010, der gør det muligt at hive profit ud af børnepasningstilbud.


Norske børnehavebaroner

Også i Norge er børnepasning blevet en lukrativ forretning for de private aktører. De norske aviser har døbt ejerne ’børnehavebaroner’ på baggrund af deres millionoverskud.

Norges største børnepasningsfirma, Espira, driver 64 børneinstitutioner med i alt 1.800 ansatte og 6.500 børn. Firmaet har egne arkitekter og ingeniører, som bygger og indretter institutioner og legepladser. De har oprettet sit eget pædagogiske akademi, hvor de selv står for uddannelsen af deres personale. Så de har kontrol over det hele.

Espira hed oprindelig Barnebygg Gruppen AS . I 2008 solgte aktiemajoriteten til den nordiske investeringsfond CapMan Buyout med en gevinst på over 300 millioner kroner, ifølge norske Dagbladet.


Videre til Danmark

Norges fjerdestørste børnehaveselskab, Acea Holding AS ejes af millionær og tidligere Høyre-politiker Benn Eidissen.

Selskabet er gået ind på det svenske marked med opkøbet af  selskabet Ett Tu Tre Förskolor AB, som ejer syv børnehaver med over 600 børn i Stockholmsområdet, ifølge Finnmark Dagblad.

- Vor ambition er at vokse i Sverige og derefter Norden
, siger Benn Eidissen fra Acea Holding AS


EU-krav

Der er stadig opgaver for 290 milliarder kroner i den offentlige sektor, som ikke udbydes, ifølge Produktivitetskommissionen.

EU’s udbudsregler betyder helt konkret, at når kommunerne skal have udført opgaver, der overstiger 1,5 mio. kr., skal de sendes i EU-udbud. Det er EU lov, at virksomheder fra alle EU-landene kan byde på opgaven.

Så når regeringen siger, at de vil se på alle gode og billige muligheder, inklusive privatisering, så skjuler den, at de handler som EU-marionetter.

'Rød' og blå blok er enige om ikke at røre ved, at kapitalfonde og private virksomheder allerede i dag fuldt lovligt kan trække profit ud af og få kontrol over helt centrale samfundsopgaver som pasning og uddannelse af vores børn.


Se også

Produktivitetskommission og Koch-udvalg: Nyliberale alibier for reaktionær nedskæringspolitik

Netavisen 18. februar 2014




Netavisen 27. februar 2014