I Sverige indførte Bildt-regeringen i 1992 det markeds- liberale privatskolesystem, der gjorde undervisning til en vare og et område for investering og profit. Midt i eksamentiden i juni i år stod 11.000 svenske erhvervs- og grundskoleelever pludselig uden skole. Den var gået fallit. 'Skolefesten' er historien om den profitdrevne JB Education, hvor den privatiserede undervisning huggede en stor del af undervisningsmidlerne til profit, gav discountskoler og endte med at dreje nøglen om
Med computerbaseret undervisning kan læreren nøjes med at komme forbi en gang imellem
Midt i eksamenstiden i juni i år stod ca. 11.000 skoleelever i Sverige pludselig uden skole med dags varsel. Det var ikke som herhjemme en blokade af skolelærerne der afbrød undervisningen og lukkede skolerne. Det var deres skoler - erhvervs- og grundskoler - der blev erklæret konkurs.
Sveriges næststørste undervisningskoncern JB Education med 36 skoler rundt omkring i landet drejede nøglen om og erklærede sig som konkursbo.
Skolerne var privatskoler, der gennem de sidste13 år havde udviklet sig til en gigantisk pengemaskine, hvor millioner af kroner i profit var blevet trukket ud af skolerne og undervisningssystemet og gemt i skattely.
En uenighed mellem konkursejerne og de forrige ejere om, hvem der havde snydt hvem for mest af kagen, løftede en flig af den skandale, som nu i Sverige kaldes ”Skolefesten”.
Profit på dårlig undervisning til arbejderbørn
Skolefesten startede i 1992, da den borgerlige Bildt- regering med en reform indførte det markeds- liberale privatskolesystem. Det gjorde undervisning til en vare på det frie marked, en vare der kunne tjenes penge på.
Skolernes indkomst var de kommunale tilskud pr. elev, som de fik år efter år.
JB Education byggede fra starten på computerbaseret undervisning i samarbejde med IBM. Hver elev fik foræret en computer, når de startede på en JB-skole (JB står for John Bauer), der i starten kun var almene og erhvervsgymnasier. Et salgstrick der trak mange elever til.
Der var ikke tale om dyre privatskoler for de riges børn, men derimod fagligt set discountskoler, som forældre med små indkomster kunne sætte deres børn og unge i.
Skolerne voksede hurtigt i antal og fik to år i træk Svensk Industris Vækstpris for højeste vækstrate på markedet.
Fra 2006 og frem accelererede opbygningen af koncernen som pengemaskine. Nu trak man ikke kun profit ud gennem skolernes budgetter, man lavede også dyre videresalg til sig selv finansieret ved millionbanklån, som ejerkredsen fik udbetalt i salgspris, men som de enkelte skoler betalte større og større renteudgifter på.
Spekulationsfond accelererede pengemaskinen
2008 gik det så godt for profitten, at den danske spekulations- og kapitalfond Axcel opkøbte JB koncernen for 450 millioner kr. Axcel var af den mening, at så længe denne investering kom dobbelt hjem hvert andet år, ville det være en rentabel forretning.
Denne handel fik JB-skolernes samlede årlige rentebetaling op på 115 millioner kr., før der overhovedet kunne bruges penge på undervisning af eleverne.
Skolerne var nu så udsultede og dårlige, at eleverne begyndte at forsvinde. 2013 anså Axcel ikke længere skoleeventyret for rentabelt og erklærede John Bauer-skolerne konkurs.
Indtægterne fra de offentlige kommunale tilskud på 1,4 millarder kronor var ikke længere nok til at drive en rentabel virksomhed, ifølge Axcel.
Myndighederne vendte det blinde øje til korruption
Den svenske undervisningsminister og tilsynsmyndighederne har siden haft travlt ved håndvasken. Deres egne rapporter viste år efter år, at det faglige niveau var alt for lavt. Kun halvdelen af eleverne bestod eksamen. Eleverne fik ikke tilstrækkelig undervisning og halvdelen af tiden var såkaldt gruppebaseret computerundersvisning med tilkaldelærer.
Lærerne fik udbetalt bonus for at give eleverne højere karakterer for at hæve gennemsnittet og bonus for at se igennem fingre med udeblivelse for at sikre elevtallet. Skoleinspektionen skrev denne kritik år efter år, men der blev aldrig fulgt op. Samtidig blev der givet tilladelser til at åbne nye skoler på samlebånd og til at starte grundskoler.
I dag er 1/3 af skolerne helt lukket, mens 2/3 er opkøbt af en af de tidligere ejere til en ukendt pris. Regningen for de tidligere læreres manglende løn og pension er overladt af staten.
Ligner Venstre politik
Ved at slanke den offentlige sektor og bruge pengene på at hjælpe erhvervslivet sikrer man finansieringen af velfærdsstaten, udtalte den svenske finansminister Anders Borg på en konference i København i september i år.
På mange måder ligner det, svenskerne har gjort, Venstres dagsorden. Svenskerne har vist, at det er muligt at sænke skattetrykket uden at udhule velfærden, kvitterede Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Læs også
Gigantisk spekulationskapital bag svenske friskoler
Netavisen 28. oktober 2013
Netavisen 26. oktober 2013