Foghs skattereform: Den skæve streg

Skattereformen for velhaverne kan gå hen og blive Anders Fogh Rasmussens sidste større politiske kunststykke i Danmark. Den er så nyliberalt skæv, som han kunne drømme om

Kommunistisk Politik 5, 2009

Aldeles gavmilde skattelettelser  til de rige. Stort set ingenting eller minus til almindelige arbejdende, fattige og folk på overførselsindkomster. En stor del af regningen betales senere -  i form af velfærds- og budgetnedskæringer.

Det er i ganske få ord hovedindeholdet i den skæve streg af en ’skattereform’, Anders Fogh Rasmussen og hans regering er i færd med at hastebehandle som et smalt forlig mellem hans regering og støttepartiet DF.

Det  bliver sandsynligvis Foghs svanesang som statsminister, og den er skæv – som tårnet i Pisa. Eller som om hele regeringen var på stoffer, og ikke bare på sprut. Socialt skæv altså.

En klassereform til fordel for borgerskabet, fra profitørere og spekulanter til bankdirektører og ministre. Til fordel for de besiddende.

Kommunistisk Politik har tidligere – ved fremlæggelsen af det første udkast – karakteriseret den såkaldte reform som arbejderfjendsk, kvindefjendsk, ungdomsfjendsk og pensionistfjendsk.
Det er den stadigvæk – også efter at voldsomme protester fra de uddannelsessøgende har fjernet planen om at beskære SU-tiden og beskæringerne af rentefradragene er reduceret. 


Det nyliberale skatteprojekt

I 90erne blev det god tone at reducere selskabsskatterne og gradbvist fjerne formuebeskatningen. Det blev i EU-Danmark i vidt omfang gennemført af den socialdemokratiske Nyrup-regering. Fogh er fortsat, hvor den slap, og har udvidet det med skattestop og skattelettelser for de rige.

Det blev anset for et toppunkt af nyliberal økonomisk visdom i den allerede svundne Bush-periode – sammen med skabelsen af et økonomisk boom på kredit. Fogh kører linen ud med massive skattelettelser til de rige – selvom disses påståede gavnlige samfundsøkomiske effekter for længst har vist sig lige så umulige og tilmed skadelige som det oppustede og kollapsede kreditboom, der har udløst måske den største økonomiske krise i imperialismens tidsalder.

Det eneste pengestrømmen til de rige vil sikre er at fastholde deres luksusforbrug. Det er mindre end 20 pct. af befolkningen der får reelle gevinster af reduktionen i topskatten og fjernelsen af mellemskatten. Regningen får de arbejdende – nu og senere. Allerede nu bl.a. i form af forøgede ’grønne’ afgifter og sociale nedskæringer, der vil blive forøget med behovet gennem de næste ¨år for finansiering af de riges skattelettelser.

Den ny skattereform skal ses i sammenhæng med krisen som endnu et tiltag for at vælte krisens byrder over på den brede befolkning og undgå at de rige kommer til at betale – sammen med Bankpakke I og Bankpakke II og andre tilskudsordninger til profitører og spekulanter.

Regeringen forsøger dårligt nok længere at fremhæve de positive beskæftigelsesvirkninger af de riges skattelettelser. Det er let at pille fra hinanden, for der er ingen. Det løser f.eks. slet ikke problemet med flere hænder til store dele af den offentlige sektor.

Samtidig har regeringen stort set afvist større offentlige investeringer og ’vækstpakker’, som vil have langt større jobskabelseseffekt i en krisetid med daglige massefyringer.

0 selskabsskat,0 formueskat, minimal indkomstskat: Skattereformerne har alle taget sigte på at afskaffe al progressivitet i beskatningen og ideen om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, til fordel for en variant af den middelalderlige kopskat: fattig og rig betaler lige meget, ikke procentuelt, men kontant!


Sosu’er og andre lavtlønnede sorteper

VK-regeringen påstår at der ikke er tale om en rigmandsreform, fordi erhvervslivet skal betale nogle af personskattelettelserne til de rige. Men disse omkostninger kan væltes over på priserne, og vil også blive det. Almindelige arbejdende, arbejdsløse, studerende og pensionister vil altså blive straffet med forhøjede grønne afgifter og prisstigninger på anslået 1000 kr. om året for hver enkelt som følge af at erhvervsskatten kastes over på priserne.

Fagforbundet FOA har beregnet, at 88 pct. af dets medlemmer kun vil få en halv pct. i skattelettelse – nemlig lettelsen af bundskatten. Men det vil allligevel blive til et samlet minus pga de grønne afgifter og prisstigningenre.

En gennemsnitlig pædagogmedhjælper vil se en lille tilbagegang i den disponible årsindkomst.  En gennemsnitlig social- og sundhedsassistent (som arbejder 33 timer om ugen) vil efter indregning af grønne afgifter og grøn check vinde cirka 256 kroner årligt. Men skal så betale ekstra fordi erhvervsskatterne væltes over priserne, viser FOAs beregninger.

Alle klager – ingen gør noget

Socialdemokraterne og SF er pjattede med det parlamentariske forligsspil – men røg uden for døren, da det blev alvor med regeringsforslaget. Efterhånden som det blev klart, de ikke kom med i forlig, blev kritikken af reformen skarpere.

Også den forligsglade fagtop bruger hårde ord. 3F's formand, Poul Erik Skov Christensen, kalder det ’den største sociale uretfærdighed i VK-regeringens levetid'.

-Det bliver en rødvinsreform. De rigeste sikres, at der fortsat kan stå årgangsvin på bordet, mens de lønmodtagere, der i øjeblikket fyres i bundter, får en lang næse. Det er en ren overførsel af penge, som man så håber vil risle ned til de fattige. Den sociale profil er så skæv, at den er uden sidestykke i nyere danmarkshistorie, siger Poul Erik Skov Christensen.

Fobundsformand Dennis Kristensen FOA erklærer:
- Det er så skævt og så absurd, at det er vanskeligt at forstå. Regeringen sender penge med ud til borgerne. Alligevel får den kringlet det sådan, at de laveste indkomster også skal sende nogle af deres penge med til topskattelettelserne.

Ingen af partierne eller fagorganisationerne har gjort noget som helst for at mobilisere den eneste kraft, der er i stand til at bremse VK-regeringens asociale felttog for omfordeling fra fattig til rig i en krisetid. Dfe studerende måtte selv gå på barrikaderne for at bremse SU-attentatet.

Men intet er gjort for at udløse harmen og protesterne mod at spillelystne bagdirektører reddes og forgyldes, mens tusinder mister deres job og oplever drastiske reallønsfald og flås af renter og afgifter.

Foghs taktiske spil – som indregner S, SF og fagtoppene som let manipulerede brikker – ser ud til at lykkes – igen, igen.

Se også om skattereformen

De rige flyder ovenpå
Kommunistisk Politik 4, 2009

"Skattereform": Asocial, ungdomsfjendsk og kvindefjendsk
Kommunistisk Politik 4, 2009

Netavisen 26. februar 2009