"Skattereform": Asocial, ungdomsfjendsk og kvindefjendsk

Igennem rigtig lang tid har politikere og medier tudet folk ørene fulde om, at det smarte spindoktorer kalder ’skatten på arbejde’ (dvs. topskatten – som om kun de rigeste arbejder!) er alt for høj og bør fjernes. Det skulle samtidig bidrage væsentligt til at løse det problem, som bedrageren Anders Fogh og hans flok gennem mange år har kaldt landets vigtigste – nemlig at få folk til at arbejde mere, i det daglige, og livet igennem.

Denne vanvittige og historisk og socialt bagvendte og ’unaturlige’ bestræbelse er der nærmest konsensus om i Christiansborg-politikken. Radikale, socialdemokraterne og SF er med, og LO-toppen har udtalt sig for en skattereform af Fogh-typen. Den barslende skattekommissions formand var den tidligere socialdemokratisk minister Carsten Koch.

Det er et udtryk for, at socialdemokraterne og LO-toppen med SF på slæb har opgivet enhver antydning af kamp mod ulighed, for en mere social omfordeling og for væsentlige arbejdstidsforkortelser. Den nyliberale dagsorden, som også er EUs, er generel.

Der er forhåndsenighed om ’reformen’. Resten er  det parlamentariske skuespil for galleriet. Absolut ingen, heller ikke af de ’kritiske’ røster fra de parlamentariske partier eller fagbevægelsne har i sinde at gøre noget som helst for at få stoppet den nyliberale galskab.

Der er grunde nok til at stoppe den:

’Reformen’ er asocial. Den er en kæmpemæssig omfordelingsplan. De fattige betaler til de rige. Bankdirektører og læger på privathospitaler og Foghs øvrige bistandmodtager scorer titusinder af kroner på fjernelsen af topskatten og de øvrige tiltage, mens arbejdsløse direkte kommer til at betale og den minimale skattegevinst for almindelige arbejdende hurtigt bliver ædt op af afgifter og prisstigninger.

En skattereform med positive sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger ville gå den modsatte vej: Progressionen i beskatningen skulle øges, så de rigeste betaler mest. I stedet for at fjerne topskat, skulle den øges, især for de rigeste – og formuebeskatningen skulle genindføres, så nogle af de asociale gevin´ster, Fogh-regeringen og før ham Nyrup, har begunstiget de rigeste med, kan socialiseres.  

Der er ingen som helst positive incitamenter i Fogh-reformen til at områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, som f.eks. sosu-stillinger, får øget tilgang. Det sker gennem højere løn og bedre arbejdsforhld.

Den foreslåede nedsættelse af rentefradaget vil også have negative sociale konsekvenser. Der bør skelnes mellem velstilledes spekulant- og forbrugslån, og de boliglån, som almindelige mennesker, ikke mindst unge, har været nødt til at tage for at få et sted at bo. Disse kunne omlægges til billige statsgranterede lavrentelån for at sikre at ingen tvinges fra hus og hjem p.g.a. de stærkt øgede låneomkostninger.
Og så favoriserer Fogh-reformen endnu engang boligejere og diskriminerer lejerne. Foghs skattetænkning er asocial fra A til Z.

’Reformen’ er ungdomsfjendsk. Det gælder alle dens elementer som helhed, der gør det vansleige at være ung og først i gang med at etablere sig med familie, bolig, uddannelse og arbejde. Forslaget om at skære i SU’en på de langvarige uddannelser mødes med store protester fra de studerende. Det vil øge den sociale skævhed på de højere uddannelser, for det er ikke de riges børn, der vil være tvunget til dobbeltarbejde under uddannelsen.

Og ’reformen’ er kvindefjendsk – børnefjendsk – familiefjendsk. Det er nemlig især kvinderne Fogh og Co. vil have til at knokle endnu mere på jobbet, selvom de både har erhvervsarbejde og hovedansvaret for børnene og familierne.Formanden for skattekommissionen Carsten Koch erklærer, at det først og fremmest er kvinder, der skal levere det ekstraarbejde, som er hele begrundelsen for ’reformen’.

Direktørfruen og vicestatsministeren Lene Espersen afslører hele svineriet med følgende kommentar:
”For mange kvinder kan det bedre betale sig at arbejde på nedsat tid, selv om de har brugt mange år på at tage en uddannelse. Lavere skat kan gøre det mere attraktivt at arbejde noget mere og sørge for, at de ting, der skal klares i hjemmet, klares af nogen, som er bedre egnet til det.”

De gyldne tider med billig hushjælp, unge piger og andre tjenende ånder i overklassehjemmene, der er 'bedre egnet til det',   er igen på vej. Men så skal de polske rengøringskoner også lære dansk i en fart!

Direktørfrue Espersen har al mulig grund til at være begejstret for 'reformen'. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud, at en direktørfamilie med en samlet årlig indkomst på 1.723.000 og egen bolig får en gevinst på 97.870 kroner ud af reformen. Derimod får en typisk 3F-familie, også med egen bolig, kun 780 kroner om året. Mens direktøren får en skattelettelse på 5,7 procent, får den ufaglærte en lettelse på 0,2 procent.

At 'reformen' også er ældrefjendsk - og rammer folkepensionister og andre på overførselsindkomst særlig hårdt - giver sig selv! Det sker bl.a. ved at hæve de 'grønne' afgifter.

Netavisen 4. februar 2009