Tunesien har op til tre årsdagen for revolutionen fået en ny forfatning og en ny premierminister i spidsen for en overgangsregering, der skal forberede nyvalg senere på året.
Den 14. januar er tre-årsdagen for den revolutionære tunesiske opstand, der væltede det dikatoriske Ben Ali-regime og satte landet ud på en kurs for overgang mod et progressivt demokrati.
Det er ikke blevet nået. En revolutionær proces er ikke nogen lige vej, men kan være fuld af modgange og tilbageslag.
Et større tilbageslag skete med valget i oktober 2011. Det fandt ikke sted på baggrund af en ny forfatning fra den grundlovgivende forsamling, som blev nedsat efter Ben Alis fald og opløsningen af regeringspartiet. Valget bragte det islamistiske Ennahda-parti til magten. Det kan nærmest betegnes som en tunesisk gren af Det muslimske broderskab.
Siden har det forsøgt at introducere islam som basis for den ny forfatning og for den tunesiske stat. Den gamle forfatning var på en række punkter, såsom med hensyn til kvindernes rettigheder, foran de fleste andre arabiske lande. Det ville Ennahda lave om på. Men voldsomme folkelige protester og modstand fra de sekulære partier har bremset dette forehavende.
Efter mordet den 25. juli 2013 på oppositionslederen Muhammed Brahmi fra Folkefronten blev Ennadha tvunget til at gå med til en køreplan, hvorefter den skulle træde tilbage til fordel for en overgangsregering af teknokrater, som skal forberede et nyt valg senere i 2014.
Tidsfristen både for vedtagelsen af den ny forfatning og Ennahda-regeringens afgang og indsættelsen af en ny premierminister for en overgangsregering blev netop sat til tre-årsdagen for revolutionen den 14. januar.
Det ser ud om tidsfristen bliver overholdt. Den tidligere industriminister Mehdi Jomaa er ny premierminister og den bredt upopulære Ennahda-regering, der har splittet Tunesien, har måttet gå af. Ennahda anden regeringschef efter revolutionen Ali Laarayedh gik af den 9. januar, og Jomaa tiltrådte dagen efter.
Samtidig er den ny forfatning godt på vej i den parlamentariske beslutningsproces. Det er ikke lykkedes Ennadha at trumfe sin politik igennem. Først og fremmest er det ikke lykkedes for Ennahda og de islamistiske kræfter at gøre islam til udgangspunkt for grundloven. Den fastslår Tunesiens status som republik, som demokratisk civilstat og folkets suverænitet, og forkaster Ennahdas forsøg på at dreje dem i religiøs retning gennem upræcise definitioner.
Forfatningen garanterer tros- og meningsfrihed og afviser at give moské’erne en politisk rolle.
Med hensyn til kvindernes rettigheder er der sket fremskridt. Den tidligere forfatnings formulering om ’komplementaritet’ mellem kønnene, som de islamiske partier ville opretholde, afløses af en formulering om kønnenes ’ligestilling’ efter stærke kvindeprotester i gaderne. I forfatningen indgår en formulering om sikring af de opnåede fremskridt for kvinderne.
Den ny forfatning fastslår retten til sundhed; individets ret til beskyttelse af privatlivet; ytringsfrihed og mediefrihed, og retten til faglig organisering.
Selvom de fleste partier tidligere har lovet at kriminalisere en nomalisering af forbindelserne til ‘den zionistiske enhed’ – Israel – fik en del af dem kolde fødder, og de forkastede Folkefronten forslag om at forfatningen skulle understrege, at ’den zionistiske besættelse er racistisk’.
På dette og en række andre punkter kritiseres forfatningen for ikke at gå langt nok, for ikke at være konsekvent demokratisk. Det gælder i forhold til aktivt at fremme kvindernes ligetilling, fuldstændig afskaffelse af dødsstraf og andet.
Dermed træder Tunesien ind i en ny politisk fase. Talsmanden for Folkefronten og formanden for Tunesien Arbejderparti (medlem af den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer) betegner den næste tid som afgørende for, hvor Tunesien bevæger sig hen.
Se interviewet med Hamma Hammami om den politiske situation og perspektiverne for Tunesien
De progressive kræfter i den arabiske verden må koordinere deres virksomhed
Selvom de islamistiske anslag mod politisk demokrati ser ud til at være afværget i denne omgang, står den demokratiske revolutions økonomiske og sociale mål endnu tilbage bare at begynde at blive realiseret.
I forhold til den nye overgangsregering vil Folkefronten fungere som kritisk opposition.
Læs også
Tunisia puts Arab Spring back on the secular path
ALMONITOR 13. januar 2014
Den islamistiske regering i Tunesien går af: Vigtigt skridt mod fredelig løsning af krisen
Netavisen 29. september 2013
Politisk styrkeprøve efter snigmord på oppositionsleder
Netavisen 7. februar 2013
Fordøm det foragtelige drab på Chokri Belaid i Tunesien!
Netavisen 11. februar 2013
Folkefronten dannet iTunesien: Revolutionen går videre
Kommunistisk Politik 21, 2012
Tunesien: Fra spontane protester til regulær opstand
Kommunistisk Politik 13. januar 2011
Netavisen 14. januar 2014