Aldrig har planerne om fælles militær og fælles krigsdeltagelse været så langt fremme som nu. EU-toppen har varmet op til konkrete planer for dannelsen af et fælles EU-militær siden februar, og Angela Merkel er nu på vej med 10-punkts plan for de 'villige'. En plan for den militære del af det kommende "Europas Forenede Stater"
Den traktatmæssige mulighed for EU-hæren kom med i Lissabon traktaten og i 2007, inden traktaten var vedtaget luftede den tyske forbundskansler Angela Merkel idéen til ugebladet Bild med ordene:
- Vi er nødt til at bevæge os tættere på en fælles europæisk hær i de kommende år.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ønskede bestemt ikke at dette fremtidsperspektiv skulle til debat. Hans kommentar lød:
- Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig noget sådan.
Efter vedtagelsen af Lissabon traktaten, der fastlagde muligheden for et egentligt fælles militær lagde man i EU diskret sagen i skuffen, for først at tage den op igen 'til sin løsning' i 2013, hvor det blev besluttet at der nu skulle skabes en fælles 'forsvars – og sikkerhedspolitik'.
Emnet skulle tages op i EU i juni 2015, og der skulle lægges op til en beslutning i 2016. Der blev dog ikke meldt noget konkret ud og målsætningen blev rykket til 2020.
I de senere år har EU gennemført en række fælles militære 'kriseløsninger' og militært samarbejde, men med nationale militærstyrker.
EU lader kriserne arbejde for sig
EU har ladet krisen i Ukraine, flygtningekrisen og den almindelige krigspropaganda arbejde for sig, og ifølge Eurobarometer er tilslutningen til fælles sikkerhedspolitik i EU-landene stigende.
EU-toppens begrundelse for at tage et nyt skridt mod den fælles hær og fælles udenrigspolitik er først og fremmest Ruslands angivelige aggression, krise og krig i Ukraine og de kaotiske tilstande i en række lande i Mellemøsten.
Alt sammen fænomener som EU-landene i høj grad har været medansvarlige i at fremkalde og kriser som EU kun vil forværre gennem en fælles militær optræden og indgriben.
Forsvarsunion i EU for de villige
Den tidligere NATO sekretær Javier Solana fremførte i februar idéen om en forsvarsunion i EU i rapporten More union i European Defense .
Det skete parallelt med at ledende tyske politikere skiftede kurs og meldte ud, at den antimilitaristiske tid var slut for Tyskland.
Rapportens konklusion lød:
- Vi tror fuldt og fast på, at tiden er inde til skabelsen af The European Defence Union (EDU) der understøtter NATO i dets territoriale forsvar".
Se Jean Claude Juncker: "Tiden er inde til fælles EU-hær"
Initiativet kunne tages ved at bruge den særlige paragraf i Lissabon traktaten, der giver mulighed for at en mindre kreds af EU-lande kan danne et integreret sikkerhedssamarbejde, fælles hær mm. uden at skulle have godkendelse fra de øvrige EU-lande.
Mekanismen kaldes PESCO (Permanent structured cooperation).
Javier Solana skrev i EU Observer:
- Skønt processen med at bringe de europæiske hære frem til et mere struktureret samarbejde, og når det er passende til en tættere integration bestemt vil være kompleks, har de mange kriser Europa står overfor gjort forandring mulig.
Disse kriser giver os en mulighed for at sikre en mere fredelig og lysere fremtid for EU.
Kommissionen anbefaler samordnet militær
I juni kom så rapporten “In Defence of Europe” udarbejdet af EU Kommissionens formand Jean Claude Junckers særlige rådgiver Michel Barnier
Den anbefaler igen den fulde brug af Lissabon traktatens 'muligheder' gennem PESCO, hvor de mest krigsgale EU-lande kan gå sammen om fælles militær og udenrigspolitik og lade resten følge efter senere.
Rapporten anbefaler bl.a. et fungerende militært hovedkvarter med en fælles helikopterstyrke til en start. Desuden skulle EU's udrykningsstyrke sættes i aktiv kamp.
EU har haft udrykningsstyrken på 1.500 mand siden 2007, men de har endnu ikke været i kamp.
En af stopklodserne har været Storbritanniens afvisning af fælles EU-militær. Mens Tyskland, Frankrig, Benelux landene, Italien, Spanien og Polen er positive, har Storbritannien modsat sig idéen med henvisning til, at en EU-hær kunne svække NATO.
Genforhandling af Storbritanniens's EU-medlemskab som pression?
For nylig udtalte Jean Claude Juncker at Storbritanniens genforhandling om grundlaget for EU-medlemskab måtte gå sin gang, men at deres holdninger ikke måtte blive en stopklods for EU's videre integration.
Det er Camerons holdning, at NATO skal have den fulde ledelse på det militære område og GB har blokeret for flere tiltag i retning af fælles militærpolitik.
Nu lader det til at EU vil forsøge at bruge Storbritanniens ret til at genforhandle nye betingelser for deres EU-medlemskab som pression for at få deres accept af en fælles EU-hær for 'de villige'.
Angela Merkel: 10 punkts plan for fælles EU-militær
Angela Merkel Merkel bakker op om Jean Claude Junckers ønske på at få sat EU-hæren på skinner og planlægger at lancere en større 'forsvars'plan for EU og forsøger nu at få accept til at GB forholder sig passive, mens hun forsøger at samle opbakning.
På samme tid udtaler Juncker, at GB kan få en aftale, hvis de samtidig accepterer en række store integrationsprojekter i EU.
- Hvis EU vil have en fleksibel ordning, må de samtidig tillade mere integration i resten af EU”, udtaler en kilde til The Telegraph.
The Telegraph angiver at være i besiddelse af et lækket dokument, der beskriver Merkels parti CDU's detaljerede 10-punkts plan for militært samarbejde i EU. Indbefattet et militært hovedkvarter, koordineret våbenindkøb og fælles militær doktrin.
Frances Burwell fra den amerikanske tænketank Atlantic Counsil mener, at USA vil opfatte et samlet EU militær som en effektiv søjle i NATO, men at forholdet til GB vil blive nedgraderet til fordel for det 'meget aktive' Frankrig, hvis GB forlader EU.
- Hvis det skulle ske ville de naturlige ledere blive Frankrig og Tyskland og vi ville tilbringe en masse tid sammen med dem...Tidligere var der ingen tvivl om hvem vi ville ringe til først – men nu er tingene mere komplicerede, udtaler han til The Telegraph.
Hvad skal EU-hæren bruges til?
En række lande i EU er meget aktive deltagere i de USA-ledte krige for nyopdeling af verden. Og blandt de mest krigeriske finder vi også de lande, der nu er positive overfor at opbygge EU's militære side. Det gælder bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.
Militær indgriben i kriser under dække af forsvar mod terrorisme eller for at 'genoprette demokratiet' - med andre ord krige under EU-kommando - vil være meningen med EU's militær. I EU-sprog kaldet ”fuldbyrdet stabiliseringsindsats i verdens brændpunkter”.
EU's plan er en fuldt udbygget unionsstat i 2025. I EU's imperialistiske tankegang er det utænkeligt, at der til denne stat ikke også hører en hær og en militær magt, centralt styret fra Bruxelles.
Hvor står Danmark?
Danmarks elite af EU-politikere, våbenindustri og andre multinationale har gjort landet til en af USA's tætteste allierede og er på samme tid yderst integrationsvillige i forhold til EU.
Det er tilsyneladende samarbejdet mellem EU og NATO der dominerer på nuværende tidspunkt frem for rivaliseringen, og NATO-alliancen er da også integreret i EU's traktater. NATO er positiv stemt overfor EU som militær supermagt og støtter opbygningen af en EU-hær.
Det danske borgerskab arbejder både med fuld og aktiv deltagelse i NATO og frem mod mere EU og har da også allerede annonceret, at det er et stort ønske at få afskaffet det danske forsvarsforbehold.
Der kan kun være én grund til det, nemlig ønsket om at blive en del af den overnationale EU-stat, fuldt udbygget med hær, retsvæsen, politi og centralt styret politik og økonomi.
EU opruster: Tysk regering fortaler for EU-hær
KPnet 2. februar 2014
Danmark i EU's militære opbygning og krige
Dorte Grenaa - oplæg på Fredsfestival Århus 2013
Stop Terrorkrigen
Download gratis
Danmark og EU’s militærstrategi
Pjece af Dorte Grenaa Oktober Forlag
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen og KPnetTV - Se KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
KPnet 21. september 2015