Græsk lån: Danmark trækkes ind i Eurozonen

 

Danmark står udenfor Eurozonen, men alligevel vil regeringen indgå i et akutlån til Grækenland fra eurozonens stabilitetsfond. Det er ikke til gavn for grækerne, og ikke for Danmark.

 



Den ny 'støtteordning' for Grækenland er endnu ikke fuldstændigt på plads. Selvom Eurogruppen har godkendt planen efter at et flertal af EU-tro borgerlige og socialdemokrater samt en stor del af regeringspartiet SYRIZA i det græske parlament accepterede Merkel og Co.s reformdiktat, skal betingelserne først godkendes i en række Euro-landes parlamenter, og de beskidte detaljer skal sikres.

Men alle EU-lande – der blev holdt uden for de afgørende forhandlinger på et topmøde i eurozonen, trækkes nu ind i deres Projekt Eurokoloni Grækenland. Det sker efter forslag fra eurolandene og på EU-kommissionens initiativ.


Dansk bidrag til akutlån?

I første omgang vil man skrabe penge sammen til et akutlån til Grækenland - så landet kan betale forfalden gæld til IMF, sådan at hele Trojkaen kan være funktionsdygtig og på plads til sin rolle som græsk diktator i De skal udbetales fra EU's fælles lånefacilitet EFSM – den såkaldte stabiliseringsmekanisme.

Danmark skal ifølge denne plan, som er aftalt med den danske regering, bidrage med en milliard kr. til afdrag på den forfaldne græske gæld til IMF.

I følge de selvbestaltede regler i EU kan det flertal, der udgøres af Euro-landene, faktisk godt stemme lånet fra EU's lånefond igennem, hvis de vil. Nu vælger de at lade som om de enkelte lande udenfor eurozonen har selvbestemmelse over deres bidrag.

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen er ikke helt sikker på at få opbakning til den danske del af lånet i folketinget, da De Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten er imod, mens Venstres partnerparti Dansk Folkeparti , som udgiver sig som seriøst EU-kritisk, er vaklende.

Men skulle det knibe er socialdemokraterne og de radikale igen parat til at assistere – som ved Hjorts diktat om kommunale velfærdsnedskæringer på 1 pct. om året.

Men det er i grunden også lige meget med et flertal, oplyser Finansministeriet. Folketinget gav nemlig allerede sit mandat til denne type lån i 2010!

Danmark mister ikke penge – og alle de andre støtter lånet, siger finansministeren. Claus Hjorth Frederiksen forholder sig her kun til om lånet er 'sikkert', ikke til det faktum at Danmark trækkes ind i en union og en eurozone, som et flertal igen og igen har sagt Nej til.

Og med hensyn til sikkerhed: er det eneste sikre, at Grækenland aldrig vil kunne betale sin horrible gæld tilbage. Og at euroen er et yderst usikkert projekt.

Som en trøstpræmie til de svegne grækere åbner bankerne igen, så almindelige mennesker kan komme til deres indeståender. EU sørgede for at lukke dem, da Tsipras-regeringen udskrev folkeafstemningen, der resulterede i et klart Nej til trojkaen og reform-diktatet.


Milliardspørgsmålet: Vil grækerne finde sig i det?

Men nu lyder det, at Grækenland ikke er 'endegyldigt reddet' trods den nye aftale. Ét er at det står klart, at grækerne aldrig vil kunne betale gælden og komme ind i en positiv udvikling med de lænker, de er lagt i af EU og IMF. De internationale kapitalkræfter føler sig heller ikke sikre på fuld stabilitet i landet, når afdrag og renter skal betales af den græske befolkning.

Der tælles og regnes. Kapitalstærke virksomheder står på spring for at gøre en god handel. AP Møller Mærsk er ude efter de to største græske havne, i Piræus og Thessaloniki. Andre udenlandske investorer som Citygroup stiller derimod tvivl om hvorvidt deres muligheder for at spinde profit på Grækenland er helt gode nok.

For Grækenland går ind i en periode med endnu større økonomisk, social og politisk ustabilitet. Vil de planlagte privatiseringer nu også indbringe de 50 milliarder, der er øremærket til banker og gældsbetaling? Vil Grækenland i sidste ende beholde euroen og EU-medlemskabet og slavebindingens lænker?

De frygter med god grund harmen over , at den aftale, som et stort flertal vendte tomlen nedad til med et rungende OXI, nu alligevel er gennemført med regeringens hjælp. Vreden kan blive vendt til til et oprør mod euroen og EU-medlemskabet, selvom Tsipras og det meste af det venstrereformistiske Syriza har meldt sig som brandværn.

Og så vil EU’s og finanskapitalens sejr over grækerne være en Pyrrhus-sejr.

 




Dette er en artikel fra kpnet.dk - Nyheder hvor der kæmpes !

Klik på ikonerne øverst på siden og gå til
kpnet, facebook KPnetavisen og KPnetTV - Se KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK


- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !

Netavisen 17. juli 2015