Af Gert Madsen
Hvem har ikke hørt om ”Dovne Robert”. En lad mandsperson der har ligget hjemme på sin sofa i mere end et årti, forsørget af et velfærdssamfund han ikke gider bidrage til? ”Dovne Robert” ville ikke tage imod jobtilbud, kurser eller uddannelse. Han lå på sin flade og lod sig forsørge. Det kunne hverken en borgerlig eller socialdemokratisk regering leve med.
En anmeldelse af bogen “Stemmer fra dybet” – en af de vigtigste bogudgivelser i mange år
I årtier havde det danske velfærdssamfund været under beskydning fra både blå og ”røde” regeringer.
Men nu var det tid til en bredside af format.
Man indførte en lav integrationsydelse og et såkaldt kontanthjælpsloft.
Den Dovne Robert skulle op af sofaen og i arbejdstøjet.
Det skulle kunne betale sig at arbejde.
Men hvad nu hvis man ikke kan arbejde?
Hvad nu hvis man er for syg?
Hvad nu hvis man bliver fastholdt i kontanthjælpssystemet i årevis?
Svaret er enkelt: Man sulter!
Og det er det som Stemmer Fra Dybet handler om.
Den handler om de mennesker der har måtte leve med konsekvenserne af nedskæringspolitikken, og den meget voldsomme retorik og hadkampagne som syge og arbejdsløse blev udsat for, både inden, under og efter nedskæringerne blev vedtaget.
Mennesker der ikke kom til orde i debatten, men som har måtte prøve at overleve med konsekvenserne.
Dorte Hummelshøj Jakobsen har samlet ti historier, fra personer med vidt forskellig baggrund, men som alle er havnet på bunden af et af verdens rigeste samfund.
Hun udtaler: ”Hovedformålet er at formidle, at mennesker på overførselsindkomst er nøjagtig lige så forskellige som de mennesker, der befinder sig på arbejdsmarked: Deres sociale baggrund, uddannelsesniveau, politiske holdninger, livssyn, ønsker og drømme er forskellige. På ét punkt er de dog ens – de er alle mennesker med menneskelige følelser.”
Og det gør hun eftertrykkeligt.
Bogen beskriver i ti korte kapitler, ti vidt forskellige personer, der med deres egne ord fortæller, hvordan de er end i et system der hverken kan eller vil hjælpe dem.
”Hvis man vælger at være arbejdsløs” eller ”Hvis man vælger at blive syg”
Det er to udsagn som Stemmer Fra Dybet hurtigt gør op med.
Der er ingen af de ti der har valgt at ende der hvor de er.
Kunne de komme videre ville de alle gøre det.
Hvem ville vælge et liv hvor der ikke er penge til mad den sidste uge på måneden?
Hvem ville vælge et liv hvor man må prioritere mellem hvilken medicin der er mest livsvigtig og så vælge det andet fra, fordi der ikke er råd til alt hvad der står på recepten?
Der er mange grunde til at de ti personer i bogen er endt hvor de er.
Sygdom er et gennemgående tema, men også opvækst og miljø spiller ind.
I flere tilfælde er det oplagt at det offentlige kunne (burde) have grebet ind tidligere.
Var det sket, var en nedtur ikke nødvendigvis endt med et frit fald mod bunden af samfundet.
I flere af historierne bliver systemet beskrevet som en vridemaskine, en syltekrukke eller en affaldsspand.
Det er tydeligt at forstå at systemet ikke er til for at hjælpe syge og arbejdsløse.
Det er til for at kontrollere dem, indføre sanktioner ved den mindste anledning, og så ellers fastholde mennesker på den lavest mulige ydelse.
Det er barsk læsning. Men det er nødvendigt læsning.
Derfor er det godt at bogen er delt op i ti historier.
Jeg læste en historie af gangen for så at holde en pause. Det var jeg simpelthen nødt til. Mellem hvert afsnit er der i øvrigt citater, der afspejler hvor modbydelig retorikken er mod folk på kontanthjælp.
Og det er altså ikke udtalelser som kommer fra højredrejede internettrolle.
Nej det er fra ledende politikere og ministre.
Det fungerer rigtigt godt for det afspejler virkeligt forskellen mellem den verden som privilegerede politikere befinder sig i, og så den hverdag man kan læse om i bogen.
En hverdag der ofte er en simpel kamp for at overleve.
I deres udtalelser, og i resten af velfærdsdebatten, udskammes og generaliseres syge og arbejdsløse som dovne stereotyper. Jævnfør Dovne Robert.
Derfor rammer den her bog plet.
Den sætter ansigter på ti skæbner og fortællinger.
Ikke to af dem er ens. De har hver deres unikke fortælling, hvilket viser at man ikke kan generalisere når det handler om mennesker.
Dovne Robert findes ikke. Man kan ikke ligge hjemme på sofaen og hæve sin bistand.
Man ryger i aktivering og praktik med det samme. Og siger man nej, så ryger kontanthjælpen øjeblikkelig.
Men de ti skæbner man møder i bogen. De findes. Og de bliver flere og flere.
Man kan tydeligt fornemme at syge mennesker, bliver mere syge i systemets vridemaskine.
Med andre ord kræver det et godt helbred, at være syg på kontanthjælp.
Som læser sidder man tilbage og føler sig lidt uforløst.
Der er ingen afslutning på historierne, for deres sager kører stadigvæk.
Hvornår de får en afslutning ved ingen.
Som jeg tidligere skrev så er det en barsk med nødvendig bog.
Men hvem er egentlig målgruppen?
Ja dem som jo burde læse den er jo først og fremmest dem som ser syge og arbejdsløse som en homogen gruppe, og dem som tror på den negative stereotype fremstilling der sker i pressen og i den politiske debat. Paradoksalt nok er det jo nok desværre netop denne gruppe der har mindst sandsynlighed for at ville læse en bog som den her.
Velfærdsdebatten er ensidig og udtalelser man ikke er enige i fejes af bordet. En anden målgruppe er den politisk aktive der kan erhverve sig en masse argumenter til de fremtidige debatter. Især når man tænker på at der snart er valg. Under en valgkamp er sloganer om velfærd godt spin.
Generelt kan man sige at alle der tror at fattigdom ikke findes i Danmark burde læse den.
Man kunne også gøre den til obligatorisk pensum for alle der studerer til socialrådgivere, sagsbehandlere og ansatte på landets jobcentre.
Andre der kunne have glæde af den her bog, er dem som er velmenende, men som ikke selv har prøvet at være på bunden.
”Du skal bare” – Det er en udtalelse jeg ofte er stødt på, især på nettet.
”Spis sådan her” så bliver du rask – ”Gør sådan” det hjælper på din økonomi.
Mange mennesker kommer hurtigt med, det de ser som værende gode råd.
De har måske siddet stramt i det økonomisk engang, eller døjet med fysiske eller psykiske problemer som de er kommet over. Her vil en tur igennem Stemmer Fra Dybet være en god ide.
For de ti personer (og de mange tusinde i samme situation som dem) kan ikke ”Bare” lige gøre noget for at få problemerne til at løse sig.
Vi taler om kroniske sygdomme, ydelser der er så lave at regningerne ikke kan betales og en nedtur der ofte har taget årtier.
Der er ikke noget quick fix der hjælper her.
Den sidste gruppe jeg vil anbefale bogen til er folk der er i samme situation som de ti skribenter.
Jeg har (igen på nettet) set mange der reagerede positivt, når ligesindede satte ord på deres problemer.
Det er umenneskeligt at skulle igennem jobcentrenes vridemaskine, men man er ikke alene.
Så læs bogen og hvis man ikke allerede er medlem, så find en af de mange grupper der er på nettet hvor folk hjælper hinanden.
Om man køber den virtuelle udgave eller papir udgaven, så er ens penge givet godt ud.
Stemmer Fra Dybet er en af de vigtigste bogudgivelser i mange år.
Stemmer fra dybet, red. af Dorte Hummelshøj Jakobsen, på gaden siden 1. oktober 2018.
De ti fortællinger leveres af: Maria Busch, Rie Grenaa, Charlotte Holm, Mette Kjærulff, Claus Larsen, Line Lazarus, Lasse Lillevang Vesterholt, Carina Martinus, Rikke Petersen, Mette Sejrbo, Dorthe Skriver Nielsen, Heidi Stephansen.
Priserne kan variere lidt afhængig af hvor man køber den.
Man kan få den som E-bog for cirka 85kr eller i boghandlen for 179,95kr.
Forlag: Candied Crime 198 sider.
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 24. oktober 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
