Leder
Det antifascistiske blad Håndslag 3, 2018
August er en betydningsfuld og uforglemmelig måned i den danske historie. Det var i den måned den mest skelsættende begivenhed i nyere dansk historie fandt sted.
Den 29. august 1943 tvang den danske befolkning ved sit modige oprør regeringen til at gå af og satte dermed en rød slutstreg under den samarbejdsvillige politik, som havde bastet og bundet det tyskbesatte Danmark til Hitler-Tyskland og nazisternes folkemorderiske krig. Det startede Esbjerg i begyndelsen af august og bredte sig til Odense og andre byer, hvor folkestrejker og rygende sabotager lukkede byerne.
Det er præcis 75 år siden og derfor en rigtig god lejlighed til lige præcis at sætte fokus herpå ikke mindst overfor de opvoksende generationer.
Det har forfatteren Lars Ulrik Thomsen forsøgt. Ved læserbreve, på sociale medier og med åbent brev til folketingets præsidium har han fremført kravet om, at det officielle Danmark sætter fokus herpå.
Folketingets præsidium ved formanden eller forkvinden Pia Kjærsgaard svarede at kalenderen for længst var fyldt, hvorfor man ikke kunne tage sagen op.
Men altså gives her en praktisk afvisning af behandlingen af det sejrrige oprør, der førte til regeringens afgang den 29. august 1943 og at Danmark, da nazismen var slået kunne træde ind som fuldgyldigt medlem og medstifter af de Forenede Nationer.
Det står i skærende modstrid med at det selvsamme præsidium i januar havde travlt med at tage til Finland for at sætte en sten over de danske finlandsfrivillige, der under stærk nazistisk indflydelse og tilskyndet af den danske regering meldte sig til kamp mod bolsjevikkerne. De kom nu aldrig i kamp, men mange gik senere ind i det forbryderiske SS-korps, Frikorps Danmark. Nævnes skal det dog at også nogle af de finlandsfrivillige gik ind i modstandsbevægelsen og var bl.a. med til at stifte modstandsgruppen Holger Danske.
Men det var altså lige præcis ikke modstandsfolkene blandt de finlandsfrivillige, der blev hyldet af folketingets præsidium. Nej. Det var derimod kampen mod det daværende Sovjetunionen.
Nu kan man jo så synes, at det var dengang for så mange år siden, og at det ikke betyder noget i dag. Men så må man dog gøre sig tanker om, hvorfor folketingets præsidium og dermed det politiske flertal prioriterer, som de gør i denne sag?
Måske har det noget at gøre med den kraftige oprustning, som Danmark i forening med NATO er i færd med at gennemføre. Og som koster milliarder og atter milliarder. Derfor er det også afgørende at få tegnet et trusselsbillede af Rusland, der kan begrunde bruge de enorme summer, der spenderes på nye kampfly, på bevæbning af de danske fregatter med angrebsmissiler osv.
De svimlende summer, der kastes efter militært isenkram og militariseringen af Østersøen og Baltikum, sker naturligvis på bekostning af velfærden. Og det må der skabes opbakning til, hvilket langt fra er en let sag. For om noget viste de netop overståede overenskomstforhandlinger på det offentlige område, at den danske befolkning generelt ønsker en offentlig sektor med varme hænder og af høj kvalitet.
Måske har det noget at gøre med, at begivenhederne for 75 år siden med kulminationen den 29. august 1943 og fyringen af den danske regering på gråt papir satte stop for de forenede politiske samarbejdspartners og de nazistiske medløberes to et halvt års intense forsøg på at vildlede befolkningen.
Det var en styrkeprøve, som viste, at det er muligt for en befolkning at gribe fat i historiens hjul, at vende en udvikling og udstikke målene for en folkevilje.
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 29. august 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
