En ok-forhandling der havde en hel aktivistisk bevægelse med alle offentlige ansatte på tværs af forbund i ryggen og massiv opbakning fra hele befolkningen, kunne have opnået så meget mere. Det er ikke nok. Derfor stemmer jeg nej.
Af Marie Herget Christensen
Bededag kom de sidste udkast til forlig for de offentligt ansatte. De kom ovenpå uger med en fremvoksende og solidarisk bevægelse af offentligt ansatte som blev stærkere for hver dag der gik. Ovenpå hundredvis af skulder ved skulder aktioner.
Ovenpå fanevagt i døgndrift ude foran forligsinstitutionen, der holdt forhandlerne fast på vores krav. De kom i en situation hvor der var massiv opbakning i befolkningen til vores krav, hvor solidariteten fra de privatansatte også var massiv og hvor bevægelsen var klar til en konflikt for at komme igennem med vores krav.
Fagtoppen var lynhurtigt ude med at udråbe forligene til en klar sejr for den nye bevægelse. Men spørgsmålet er – har vi sejret? Og skal vi stemme ja til de forlig? Jeg mener klart vi skal stemme nej.
Da vi startede denne her OK-kamp, der lovede vi hinanden at vi ville stå skulder ved skulder og kæmpe indtil der var en løsning for alle offentligt ansatte. Først og fremmest: vi har ikke en ordentlig løsning for lærerne. Alene det er grund nok til at stemme nej.
Læs hele indlægget på KPnetBlogs
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 4. maj 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
