1918-2018: 100-året for udbruddet af den ‘spanske syge’ i kølvandet på den første imperialistiske verdenskrig

Af Interpress

I foråret 1918 har arbejderklassen og folkene i Europa gennemlevet og kæmpet sig igennem et næsten fire års imperialistisk blodbad. Arbejderklassens protester og oprør mod krigen, forarmelsen og nøden tvinger de borgerlige og socialdemokratisk-revisionistiske politikere, til at afslutte krigen i 1918.

Første Verdenskrig var en imperialistisk røverkrig som officielt har krævet 10 millioner menneskeliv, de fleste unge mænd, som de borgerlige og socialdemokratiske politikere uden at tøve ofrer, for at tilfredsstille de storkapitalistiske imperialistiske interesser, som var den egentlige “Godfather” til krigen.

Det er Europas og Ruslands kulturbærende revolutionære og demokratiske klasser,  først og fremmest arbejderklassen, de arbejdende bønder og den progressive intelligens i Rusland, Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien, der sætter en stopper for det imperialistiske blodbad. Især efter omstyrtelsen af det bloddryppende imperialistiske tsarregime og det social-revolutionære Kerenski-regime, som efter tsarens fald i marts 1917 fortætter krigen helt frem til regimets fald.

Det reaktionære krigsførende Kerenskij-regime bliver styrtet i november 1917 hvor arbejderklassen i alliance med de arbejdende bønder under ledelse af det marxistiske Ruslands Socialdemokratiske Arbejder Parti erobrer magten under parolerne om BRØD, JORD og FRED og ‘AL MAGT TIL RÅDENE’  af arbejder-, bonde- og soldater-deputerede (sovjetter på russisk).

Arbejderklassens og de arbejdende bønders magtovertagelse i Rusland udløser en revolutionær bevægelse og forstærket kamp fra arbejderne i mange andre lande.

Arbejderklassen og andre arbejdendes levestandard var under krigen faldet med 48 procent i Tyskland, op imod 25 procent i Frankrig, omkring 20 procent i England og 10- 15 procent i Italien og Japan.

Kejserrigets Tysklands industriproduktionen var i efteråret 1918 faldet til 57 % af niveauet inden krigsudbruddet i 1914. I Kejserriget Østrig-Ungarn og Bulgarien er det sociale og økonomiske forfald endnu dybere.

I foråret 1918 når en sygdoms epidemi det neutrale Spanien. Det er en virus som allerede i 1917 kræver tusinder af liv på begge sider af skyttegravene. Men i de krigsførende landes borgerlige og socialdemokratiske medier eksisterer denne sygdomsepidemi ikke.

Selvom den dødelige “spanske syge allerede i 1917 kræver tusinder af menneskeliv i de krigsførende imperialistiske lande skriver pressen  i disse lande  intet om denne dødelige virus, som allerede i slutningen af krigsåret 1917 har fået et epidemisk omfang.

De imperialistiske staters herskende klasser frygter at offentlighedens kendskab til den dødelige virus skal øge den folkelige modstand til det imperialistiske blodbad som i efteråret 1917 er inde på sit fjerde år. Det kan resultere i en udhuling af “krigsmoralen”.

For at opretholde den chauvinistiske krigs-“moral” bliver ‘nyheden’ om epidemien censureret væk i de krigsførende staters borgerlige og socialdemokratisk-revisionistiske medier. (radio og aviser)

For den “spanske syge” er ikke nogen ‘spansk’  sygdom, sådan som det bliver påstået, men sygdommen er en følge af den imperialistiske krig, som har påført arbejderklassen og folkene social-økonomisk og sundhedsmæssig forfald og dermed forringet immunforsvar.

Men da sygdomsepidemien når det neutrale Spanien svømmer de imperialistiske medier i de krigsførende lande over med “nyheden” om “udbruddet af den spanske syge”.

Imperialismens “fake news” medier brugte allerede dengang censur og spredte forvirring for at tilsløre imperialismens morderiske karakter.

Den “spanske syge” rammer en tredjedel af jordens mennesker og kræver flere end 50 (nogle kilder siger 70) millioner menneskeliv. Det er den alvorligste epidemi som har ramt menneskeheden siden pestepidemien, der  med 25 millioner døde slog en fjerdedel af Europas daværende befolkning ihjel.

Når denne virus, som direkte udspringer af de forringede sundhedsforhold, sulten og underernæringen under den imperialistiske krig, når sit dræbende klimaks mister 180 tusind (180.000) mennesker livet hver eneste dag og nat.

Den “spanske syge” når også de neutrale skandinaviske lande. Godt 14 tusind (14.000) mennesker mister livet i Danmark som en følge af den pandemi,  som følger i den første verdenskrigs bloddryppende kølvand.

Oprindelig artikel: https://interpres.wordpress.com/author/interpres/