Vildledninger om Nej-kampagnen – Af Nej til 42 timer OK17

Sidste frist for at sige Nej til OK17 og 42 timers arbejdsuge er den 18. april. Der har allerede været en usædvanlig stor stemmeafgivning – og det betyder at der er rigtig mange Nej-stemmer. Derfor er tilhængerne af OK17 begyndt at give vildledende information om Stem Nej-kampagnen, der her forklarer hvad der er rigtigt og forkert.

De landsdækkende medier har endeligt fået øjnene op for at storkonflikten truer. Det samme har ja-siden..

Du vil derfor møde en del (bort)forklaringer i medierne omkring de 42 timer og hvem der står bag kampagnen for et nej:

Ifølge LO-forkvinden på Fyn (som også er socialdemokratisk politiker) er ”nejtil42timer” er en partipolitisk kampagne iværksat af Enhedslisten. Hendes indlæg er siden blevet spredt bl.a. af Dansk Metal.

Forkert: Kampagnen blev besluttet og sat i gang på Stilladsarbejdernes Landsmøde d.11. & 12. marts. Her blev følgende initiativer startet helt konkret:

– Facebooksiden Nej til 42 timer OK17 gik i luften

– Hjemmesiden www.nejtil42timer.com blev sat op.

– Den lille grønne sure OK-mand blev tegnet.

– Løbesedlen om 42 lå færdig dagen efter.

Siden har kampagnen samlet tillidsfolk, klubber, fagligt aktive medlemmer og valgte og ansatte i lokale fagforeninger i en fælles indsats for et nej.

Omkring de 42 timer så genopfrisker vi lige vores svar her:

Ja-siden: “Arbejdsgiverne kan i forvejen iværksætte varierende ugentlig arbejdstid, altså intet nyt under solen..”

Forkert: Varierende ugentlig arbejdstid kræver lokal enighed, hvilket betyder at arbejdsgiveren skal lave en aftale med fx. tillidsrepræsentanten. Ønsker kollegerne ikke at indgå en sådan aftale har tillidsmanden hidtil kunne afvise at indgå denne aftale (hvilket er grunden til at denne paragraf hidtil hovedsageligt er blevet brugt på udenlandsk arbejdskraft der ikke har kunnet sige fra…).

Ja-siden: ”Arbejdsgiverne kan allerede nu sige I skal levere 1 – 5 eller 8 timers overarbejde om ugen, altså intet nyt under solen.”

Forkert: Arbejdsgiverens mulighed for at kræve overarbejde har hidtil været bundet op på force majeure, ”arbejdets tarv” el. lign. Hidtil har vi som fagforening kunnet gøre indsigelse og behandle det fagretsligt, hvis vi kunne påvise at firmaet havde iværksat systematisk overarbejde over en længere periode uden baggrund i en særlig situation. Den ret til at gøre indsigelser fraskriver vi os nu med forslaget om ”systematisk overarbejde”. Endelig har vi altid haft muligheden for at kunne sige fra hvis vi har haft en god grund på den pågældende dag. Vil vi også kunne det fremover?

Ja-siden: “I har krav på en forhandling om systematisk overarbejde inden arbejdsgiveren sætter de 42 timer i værk.”

Forkert: I har krav på en forhandling om varierende ugentlig arbejdstid. Og ønsker I forståeligt nok ikke det (ifølge denne OK paragraf ikke betales overtid for timerne ud over 37), ja så kan arbejdsgiveren umiddelbart iværksætte systematisk overarbejde med 4 arbejdsdages varsel.

Ja-siden: “Med systematisk overarbejde udvider man ikke arbejdsugen fra 37 til 42 timer, vi lander jo på 37 timer i gennemsnit.”

Forkert: i de perioder hvor det systematiske overarbejde er iværksat hedder arbejdsugen 37+5=42 timer. At de 5 overtimer skal afspadseres inden for 12 måneder ændrer ikke ved, at du skal stå til rådighed for arbejdsgiveren i 42 timer i de “lange uger”. Det er for os at se en udvidelse af arbejdsugen!

Ja-siden: “Det er ikke noget arbejdsgivernes kan bruge i vores branche.”

Mon dog: Arbejdsgiverne har holdt hårdt på at få præcis dette krav igennem på stort set alle områder. Så mon ikke det er med tanke på at paragraffen skal udnyttes?!?

Men som skrevet tidligere: Find teksten om “systematisk overarbejde” i den overenskomst du hører under og døm selv! Har du ikke fået materialet, så find det på vores hjemmeside: www.nejtil42timer.com.

Det er teksten vi skal stemme om – ikke “bort”forklaringerne…

Herunder kan du læse hvad Allan Riise, professor og tidligere arbejdsretsdommer har skrevet om arbejdsret & overarbejde.