Journalist Bo Elkjær på møde i Tribunalforeningen: Chilcot rapporten er nyttig i dansk sammenhæng

Journalist Bo Elkjær var d. 23. oktober oplægsholder på et offentligt møde afholdt af Tribunalforeningen. Emnet var Irak-krigen, den britiske Chilcot rapport og dens mulige danske vinkler. Det var et yderst spændende møde der gjorde det klart, at rapporten giver vigtige oplysninger til brug i en kommende undersøgelse af Danmarks krig i Irak. Særligt hvad angår det lys den kaster på det tidsmæssige forløb. Først kom beslutningen om krigen – derefter kom opbygningen af de begrundelser der skulle få krigen til at fremstå som ‘den nødvendige krig’.

Bush – Blair – Fogh: Med en koordineret plan for krig og med hver sin rolle

Bo Elkjær er kendt for sit dybdeborende arbejde med at komme bag om de beslutninger og hændelser der ledte frem til Irak-krigen – og som journalisten der i 671 dage i træk skriftligt bad Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller om et interview og en forklaring på Danmarks deltagelse i krigen.

Chilcot-undersøgelsens sigte var at afdække om krigen havde været nødvendig ud fra de kendte faktorer og om man burde have været bedre forberedt på den følger.
Forbindelserne til andre lande er ikke en del af undersøgelsens emne, men alligevel optræder danske oplysninger og særligt hele dokumentationen af tidsforløbet vil være meget værdifuld i en dansk undersøgelse, da Bush, Blair og Fogh agerede i en fælles plan.

Meget omkring Irak-krigen er allerede fremlagt og dokumenteret. Alligevel fremhævede Bo Elkjær, at Chilcot rapporten er skræmmende læsning, og bl.a. kaster den lys over forløbet op til krigens start, hvor USA havde besluttet at gå i krig uanset hvad, og rækkefølgen hed:

1) Krigsbeslutning og 2) konstruktion af begrundelser og ‘dokumentation’.

Det var planen, at man først konstruerede krav til Iraks regering der var så skrappe at Iraks regering i sidste ende måtte afvise dem, og herefter – når denne forventede afvisning kom – ville man have sit krigsmandat.

Bo Elkjær fremlagde også en sammenstilling af data, der viser at de underretninger omkring masseødelæggelsesvåben som krigen byggede på, ikke alene var falske og konstruerede, USA vidste også på det tidspunkt hvor de brugte dem, at dette var tilfældet.

Tony Blairs rolle – og Anders Fogh Rasmussens

I maj 2002 lovede Blair Bush, at ‘vi er med jer, no matter what’. Det samme havde Fogh Rasmussen gjort allerede i marts, hvad der tidligere er fremført i Politiken ud fra lækkede dokumenter som avisen er i besiddelse af.

Blairs rolle i forhold til krigen var at advare Bush ifht krigens legitimitet. Blair sagde til Bush: ‘Vær nu lidt forsigtig’, der skal først skaffes et mandat fra FN. Det var Blair der fik Bush til at fremsætte forslag i FN med krav om, at ‘Irak blev afvæbnet’, at kræve at landets formodede lagre af masseødelæggelsesvåben skulle findes og destrueres. FN vedtog resolution 1441, der dog ikke indeholder nogen form for mandat til krig som konsekvens, hvis kravet ikke gennemføres. Det angives blot at repræsentanterne i FN skal samles igen, hvis Irak ikke levede op til kravet.

Anders Fogh Rasmussen fik en vigtig rolle, særlig på grund af Danmarks formandskab i EU, som vi havde på tidspunktet for forberedelsen af Irak-krigen. Bo Elkjær beskrev hvordan Blair helt bevidst udnytter brikken Fogh Rasmussen i forhold til samlingen af en krigskoalition.

Og Fogh Rasmussen vaklede ikke, dansk udenrigspolitik under VK-regeringen var i 100 % overenstemmelse med USA’s.

I marts 2002 melder Fogh Rasmussen Danmarks opbakning til USA’s krig til Bush, dvs før Tony Blair gjorde det samme i maj. Dette var et klart og massivt brud på den danske grundlov, hvor en beslutning ikke kan videreformidles udadtil før en Folketingsbeslutning er vedtaget og underskrevet. Her lå der et slip på næsten et år fra Fogh gav håndslag på Irak-krigen til Bush og til dette blev besluttet i Folketingssalen.

I 2002 kunne man også konstatere på luftfotos, at der var heftig byggeaktivitet i Qatar, hvor USA opførte en stor luftbase. Elkjær bad Udenrigsministeriet om en kommentar, og fik det svar fra Per Stig Møller at der var tale om ren spekulation fra Elkjærs side, når han forsøgte at forbinde dette med en kommende krig. Basen i Qatar blev senere, da Irak-krigen var igangsat benyttet som luftbase.

Kom FN mandatet?

Der fandtes ikke et reelt FN mandat for Irak-krigen, selvom dette er grundlaget for argumentation for Danmarks og de øvrige landes krigserklæring mod Irak. Man diskuterede i FN situationen i Irak, og et flertal mente at man skulle give våbeninspektørerne mere tid, og man mente ikke at resolution 1441 indeholdt et mandat til at starte en krig. På trods af at udenrigsminister Colin Powell her havde aflagt en rapport, hvor man fra amerikansk side påstod at have efterretninger der beviste tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben, var der ikke et udbredt ønske om krig, tværtimod. I medierne herhjemme kørte skræmmekampagnen på fuldt tryk. Som udenrigsminister Per Stig Møller bl.a. advarede: ”Det er for sent når giftgassen driver i gaderne”.

Mht efterretninger dokumenterer Chilcot-undersøgelsen, at efterretningerne om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben var falske, men også at dette var kendt af USA’s regering på tidspunktet for krigens start.

USA, Storbritannien og Spanien stillede efter en positiv rapport fra våbeninspektørerne forslag om, at hvis Irak ikke inden for 10 dage kunne bevise, at alle masseødelæggelsesvåben var destrueret, kunne en krig blive svaret. Forslaget om et nyt FN-mandat blev afvist af et flertal og blev veto’et af Frankrig. Bo Elkjær kunne fortælle, at USA’s udenrigsminister endda havde argumenteret overfor Syrien, der stemte for, at der ikke var tale om et egentligt krigsmandat.

Herefter trak man forslaget tilbage, og USA og Storbritannien erklærede i fællesskab, at de nu fortolkede den gamle FN resolution som et mandat til at gå i krig. Og d. 20. marts erklærede USA, Storbritannien, Australien og Danmark i krig mod Irak.

Rapporten der forsvandt – USA har de bedste kopimaskiner

Irakerne var pålagt at udarbejde en udførlig og dækkende rapport omkring deres beholdning af nervegas mm, deres evt. destruktion mm, hvilket de også gjorde. Den nåede blot ikke langt i systemet, for USA tilbød FN at bruge de amerikanske kopimaskiner – da de angiveligt var af langt bedre kvalitet end FN’s! Under kopieringen forsvandt imidlertid 3/4 af indholdet fra rapporten.

Våbeninspektørerne fandt heller ikke masseødelæggelsesvåben, hverken kemiske våben eller atomanlæg, og bad om mere tid.

Blair udtalte senere, at Iraks regering undergravede våbeninspektørernes arbejde. På dette tidspunkt er det hans begrundelse for krigen – ikke længere at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Blair udtalte senere, at Iraks regering undergravede våbeninspektørernes arbejde. På dette tidspunkt er det hans begrundelse for krigen – ikke længere at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Således er forklaringen og fortællingen om krigens årsag skiftet gennem krigsårene. Op til krigens start centrerede alt sig omkring faren for Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben. Da det hurtigt kunne konstateres efter invasionen, at der ingen var ændredes begrundelsen til ‘at befri landet fra en grufuld diktator’. Dette kom dog også hurtigt til at stå i kontrast til en befolkning der på ingen måde følte sig eller opførte sig ‘befriet’.

Senere blev det det manglende samarbejde med våbeninspektørerne man gav som årsag til denne ‘nødvendige krig’.

Fra krig til politimission under FN

Krigen i Irak startede 20. marts 2003 og blev fra maj 2003 for Danmark ændret til en politimission i det besatte Irak, der varede frem til 2007. Baggrunden for dette var at FN anerkendte USA og Storbritannien som besættelsesmagt i Irak frem til dannelsen af en ny regering, og herefter som en mission under FN hidkaldt af landets regering, der var sat ind af besættelsesmagten.

Et af motiverne var fra starten at tjene penge på krigen, og her var det en fordel ikke længere at være i krig, men på politimission. Da man fra koalitionens side fik stablet en irakisk regering på benene, var landet var ikke længere beskyttet af konventioner for krigsførelse, herunder beskyttelse af landets værdier. Og de soldater der herefter faldt i Irak faldt ikke i krig. Sager blev ikke undersøgt under krigens regelsæt, hvad der bl.a. fik konsekvenser for sagen mod efterretningsofficer Annemette Hommel, hvor dommen blev meget mild. Og Mærsk kunne få sit havneanlæg til udskibning af olie. Senere blev Mærsk dog smidt på porten af et folkeligt oprør.

Omkring Mærsk særlige rolle og interesser i krigen kunne Bo Elkjær oplyse, at der intet findes på skrift der har været tilgængeligt for aktindsigt.

I oplægget kom Bo Elkjær både med oplysninger der er dokumenteret i Chilcot-undersøgelsen, gennem læk fra andre kilder og i øvrigt de slutninger han har draget ud fra den eksisterende viden.

Konklusionen i forhold til Chilcot-undersøgelsen og dens danske vinkel er, at rapporten vil have en vigtig betydning for en kommende dansk undersøgelse. Særligt i afdækningen af tidsforløbet, der afslører komplottet for at starte krigen, beslutningen der kom først og opbygningen af de efterfølgende løgne der kom herefter.

Tribunalforeningen har stillet sig opgaven, at skabe muligheden for et folkeligt Tribunal til undersøgelse af Danmarks krige i Afghanistan og Irak –  “Når Folketinget ikke vil”

Artiklen har været bragt på Tribunalforeningens hjemmeside Iraktribunal.dk

KPnet 25. oktober 2016