Danmark har en unik politisk organisation. Et parti, som ikke et parti. En samling af EU-modstandere bredt og på tværs af partiskel. Den eneste af sin slags, som er repræsenteret i EU-parlamentet – og som vil have Danmark ud af EU og gerne unionen opløst.
Kommunistisk Politik 6, 2016
Folkebevægelsen mod EU har konsekvent støttet en britisk udtræden – her fra dens landsmøde i marts 2016
Det er selvfølgelig Folkebevægelsen mod EU, en bevægelse og en organisation, som EU-modstandere i mange andre unionslande godt kunne tænke sig. For den har enkeltsagsbevægelsens evne til at samle kræfterne på tværs af alle mulige politiske og andre skel, samtidig med at sagen – kampen for at komme ud af EU – ikke bliver overskygget eller forplumret af partitaktiske hensyn.
Siden der blev afholdt valg EU-parlamentet for første gang i 1979 har Folkebevægelsen haft plads der fra valg til valg og altid med samme budskab: EU er en udemokratisk organisme og Danmark er bedre tjent med at stå udenfor.
Folketingspartier som SF har forvandlet sig fra modstandere til tilhængere af EU. EU-modstandere er med hård hånd udrenset af næsten alle de folketingspartier, som er for EU. En politisk karriere er utænkelig som konsekvent EU-modstander i et tilhængerparti.
Folkebevægelsen blev også søgt udkonkurreret indefra, af Juni-bevægelsen, som splittede den og afslørede sig som tilhængere af EU, som de mente kunne reformeres til noget bedre.
Folkebevægelsen har stået fast og kan ikke anfægtes som den brede samlende EU-modstandsorganisation. Modsat f.eks. Dansk Folkeparti der i forbindelse med folkeafstemningen om britisk medlemskab har vist sig at stå på Unionens og den konservative premierminister Camerons side.
Enhedslisten er erklæret EU-modstander, og ser gerne Danmark gå ud, som det eneste folketingsparti i dag. Men i en lang periode støttede liste Ø både Junibevægelsen og Folkebevægelsen. Partiet har haft EU-parlamentarikere i begge organisationer.
Efter Junibevægelsens valgnederlag og exit fra EU-parlamentet i 2009 har Enhedslisten prioriteret at stille op på liste N. Folkebevægelsens to seneste medlemmer af EU-parlamentet, Søren Søndergård fra 2009-14, og Rina Ronja Kari fra 2014, har begge været medlemmer af Enhedslisten og tillige MEP’er for Folkebevægelsen.
Samtidig er Enhedslisten medlem af EU-partiet Europæisk Venstreparti, som er imod at der er lande, som træder ud af EU. Blandt andet det græske regeringsparti SYRIZA, det tyske Linke, det franske Parti Gauche og det spanske Podemos er ivrige EU-tilhængere, som drømmer om at reformere unionen til en folkelig og arbejdervenlig institution.
På sit landsmøde i pinsen i maj 2016 besluttede Enhedslisten at stille selvstændigt op som parti ved det planlagte EU-parlamentsvalg i 2019. Det fik en hel stribe borgerlige kommentatorer til at spå Folkebevægelsens død og undergang.
Folkebevægelsens landssekretær Poul Gerhard Kristiansen konstaterede ved den lejlighed: – Der er sådan set afsagt dødsdom over Folkebevægelsen op til flere gange. Blandt andet dengang Juni-bevægelsen brød med os, hvor vi var tæt på at ryge ud, og det er sådan set os, der er tilbage. Selvfølgelig er det en ny situation, men det giver os også nye muligheder for en flerpolitisk bevægelse.
Mange opfatter Enhedslistens beslutning som ikke bare en skadelig splittese af Folkebevægelsen og EU-modstanden, men også som en positionering til at løbe fra kravet om dansk udtræden og komme mere i takt med Europæisk Venstreparti. Hvorom alting er, bliver Enhedslisten en konkurrent til Folkebevægelsen og vil kæmpe for at dens medlemmer og vælgere stemmer på liste Ø i stedet for liste N.
Hvad kan og skal Folkebevægelsen gøre i den situation? Det rent tekniske spørgsmål om evt. listeforbund vil blive afgjort af et landsmøde. Men det afgørende er, at Folkebevægelsen tager en række skridt til at styrke sig selv som organisation og bevægelse i bevidstheden om, at det er den alene, der samler den konsekvente EU-modstand i Danmark.
Det betyder efter APKs mening at Folkebevægelsen må arbejde på at skabe og udvikle en bredere medlems- og aktivistkerne, der først og fremmest slås for Folkebevægelsen og dens politik og ikke er repræsentanter for andre partier der. Det betyder også den skal arbejde på at frigøre sig fra et alt for tæt samarbejde med liste Ø, både på den danske politiske scene og i forhold til EU-parlamentet, og opfattelsen af at Folkebevægelsen i virkeligheden er et redskab for Enhedslisten og et udtryk for ’venstreorienteret’ EU-modstand.
Folkebevægelsen må understrege sin tværpolitiske karakter og sikre inddragelse af folk, der er blevet hjemløse i deres gamle partier, som er opslugt af EU. Den må ikke mindst rekruttere mange partiløse EU-modstandere, unge som ældre, og uddybe sin profil som den samlende EU-modstandersorganisation på alle felter.
Det vil sige udvikle en politik for modstand mod udviklingen til Europas Forenede Stater og supermagtsplanerne, mod militariseringen og den miljøskadelige virksomhed, over EU’s undertrykkelse af medlemsnationernes suverænitet til kamp mod de nyliberale EU-diktater og det indre markeds tyranni. Og udvikle en alliancepolitik med Folkebevægelsen i en central rolle og ikke som vedhæng til et folketingsparti, sådan som nogen har ønsket det , men aldrig haft held med.
Modstanden mod EU er ikke længere en enkeltsag. Den omfatter stort set det hele.
Se også
EU-modstanden står i en gunstig situation – og Folkebevægelsen mod EU er klar
KPnet 13. marts 2016
Dansk Folkeparti i fuldtonet støtte til Cameron – og afvisning af folkeafstemning i Danmark
KPnet 2. marts 2016
DiEM 25 og PlanB: Redningsplanker for det kriseramte EU-projekt
KPnet 10. februar 2016
Denmark: The People’s Movement Against the European Union
KPnet 18. maj 2014
KPnet 16. juni 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
