EU-reformer i Finland: Kollektive overenskomster skal afskaffes og borgerløn indføres

finland generalstrejke

Den finske regering vil gennemføre en EU ‘løsning’ af krisen som deres medlemskab af EURO’en har skærpet. I efteråret fremlagde den et forslag om en ‘samfundspagt’, der betyder at kollektive overenskomster afskaffes, at arbejderklassens levevilkår forringes kraftigt og der gennemføres forsøg med borgerløn. Modstanden mod offentlige besparelser og mod EURO’en vokser til gengæld i landet.

Regeringen har været mødt med store protester. I september blev der organiseret generalstrejke mod de offentlige nedskæringer og de planlagte indgreb i de kollektive overenskomster – de største protester i årtier.

Lovforslaget er stadig under behandling. Det indeholder en samlet ‘forbedring af konkurrenceevnen’ på 15 %, der skal betales af de finske arbejdere. En tænketank har ‘beregnet’, at den finske befolkning arbejder mindre end tyskere og svenskere, og med EURO retningslinjer i ryggen sætter regeringen nu hårdt ind på at øge udbytningen.

Det er planen i lovforslaget, at når de nuværende overenskomster udløber vil de blive afløst af statslige/EU diktater for løn- og arbejdsforhold. Kollektive overenskomster vil ikke længere være tilladt.

Forhandlinger skal kun foregå lokalt og decentralt, og aftalerne der indgås her må gerne være dårligere end de centrale aftaler/diktater. Den finske statsminister Juha Sipilä efter lyser en mere ‘tysk ånd’ i befolkningen. Og hermed mener han en ‘større samarbejdsvilje’ og forståelse for arbejdsgiverne.

Lovforslag i høring – skal vedtages i maj

Alle lønmodtagere skal have fjernet to fridage, og de offentligt ansatte får skåret deres ferie ned med otte dage. Løn fjernes på første sygedag (karensdag) og sygedagpengene nedsættes til 80 % af lønnen.

Alt i alt et tyveri på umiddelbart godt og vel 7 milliarder kr.

Udover dette vil der blive skåret i tillægget for overarbejde og arbejde om søndagen.

Arbejdsmiljølovgivningen forringes, der indføres mere fleksibel arbejdstid og individuelle lønninger.

Lovforslaget har været i høring, men høringssvarene er kun offentliggjort på finsk ikke på svensk, selvom Finland er to-sproget.

Den finske fagtop har allerede sat deres medlemmer på udsalg, da de i trepartsforhandlinger tilbød løntilbageholdenhed med nul-overenskomst og lettelse af arbejdsgivernes sociale udgifter, som delvis dækning ved sygdom og arbejdsløshed. Men deres bud var ikke nok for regeringen, der afbrød forhandlingerne og dermed sagde stop for klassesamarbejde og forhandling og satte direkte EU-diktater i stedet.

I øjeblikket forsøger regeringen at få deres lovforslag til at se mere spiseligt ud og bløde lidt op, men de holder fast i retningen hen imod at nedbryde de kollektive og centrale overenskomster. Lignende ‘reformer’ har allerede været brugt i andre kriseramte EURO-lande som Grækenland og Portugal, hvor det har betydet at en meget stor del af arbejderklassen er røget ned på mindsteløn, større fattigdom og med en endnu dybere krise, gæld og totalt udsalg af landets værdier til private til følge.

Dansk kapital følger godt med i den finske udvikling. Jan von Gerich, chefstrateg i banken Nordea udtalte til Politiken:

– Det er et skridt i den rigtige retning… der vil være omkostninger. Men Finlands fremtid kan kun sikres, hvis den gamle model reformeres, og fagbevægelsens magt mindskes.

Borgerløn og forsøg med mennesker

En del af diktatet vil være indførslen af en borgerløn, som man på længere sigt regner med skal sættes i stedet for alle andre overførselsindkomster.

I følge idé-mændene skal borgerlønnen være så tilpas lav, at ‘motivationen til at arbejde’ ikke forsvinder. Der vil altså blive tale om en social ydelse afpasset så det er ’tilpas’ tæt på sulte-niveau.

Planen er at der laves et pilotprojekt i 2017, hvor man vil lave forsøg med udvalgte grupper og give dem forskellige beløb som borgerløn. Man taler om at afprøve tre niveauer fra 400 til 700 EURO.

Den virkning man vil teste er på beskæftigelsen. Dvs, hvor skal niveauet ligge, så presset på den enkelte til at søge et hvilket som helst arbejde er sikret.

Borgerløn bliver ofte fremlagt som et progressivt tiltag, der vil sikre alle en rimelig indkomst uanset omstændigheder. Det kan lyde positivt, men er rent blålys.

For det første vil indkomsten med sikkerhed blive tæt på eksistensminimum og vil blive alt andet end den trygge sikring som begrebet er blevet fremstillet som. Den vil sammen med lønningerne generelt være dikteret af EU. Enhver indflydelse fra en organiseret fagbevægelse vil med et snuptag blive sat ud af kraft. Strejkeretten vil være helt væk.

Fra borgerløn til en statstyret mindsteløn er der ikke langt.

Bliver handels- og investeringsaftaler som TTIP og TISA til virkelighed vil en politisk fastsat mindsteløn henregnes under begrebet ‘handelshindring’, og hvis et multinationalt selskab finder den for høj, vil de kunne lægge sag an mod Finland – eller Danmark, hvis modellen spreder sig.

Det betyder også, at det lønniveau EU vil sætte vil blive clearet af det ‘råd’ der under TTIP skal regulere markedet.

Den finske regering taler om ‘forenkling’ af sociale ydelser, helt i samme stil som den danske, der planlægger at tage dette med i trepartsforhandlingerne. Her skal arbejdsgivernes regering forhandle med arbejdsgivernes organisation og fagtoppen, der er købt til loyalitet gennem deres direktørlønninger.

Social- og sundhedsreform – privatiseringer og dårligere arbejdsforhold

I efteråret gennemførte den finske regering desuden en EU-tilpasset sundheds- og socialreform, der også betyder at den brede befolkning betaler gennem nedskæringer på sundhed, sociale ydelser og gennem en voldsom privatisering.

Der skal indføres ‘frit sundhedsvalg’, hvor den enkelte kan vælge mellem offentlige sygehuse og private. Regeringen truede dengang med at gå af, hvis reformen ikke gik igennem.

Flere siger Nej til EURO’en og dens virkninger

At EURO medlemskabet blot skaber mere krise, arbejdsløshed og fører til politiske diktater og undergravning af demokratiet står klart for flere og flere finner. En underskriftsindsamling har krævet at en folkeafstemning for udmeldelse af EURO’en skal tages op i Rigsdagen. Finland har en regel om at dette er muligt hvis man kan samle 50.000 underskrifter, og dette mål er for længst nået.

I følge meningsmålinger er der stadigt et flertal i befolkningen for EURO’en, men det er på vej ned.

Læs også

Finnerne hamrer løs på EURO’en
ABCNyheder 21. januar 2016 (no)

Finland: Frontalt EU-angreb på retten til kollektive overenskomster
KPnet 11. december 2015

 

KPnet 29. januar 2016


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater