Søndag d. 11. januar blev der demonstreret i København i solidaritet med Charlie Hebdo og mod fanatisme og racisme. Anne Marie Helger var en af talerne.
Foto fra demonstrationens facebookside
Kære medmennesker
Hvor modigt og hvor engageret af jer at troppe op til denne Charlie Hebdo-demonstration for fællesskab – mod fanatisme og racisme, og så oven i købet på Sankt Hans Torv.
Det her er en lovlig anmeldt demonstration, så jeg håber, vi slipper for at blive sat i futtogsformation denne gang.
Skal du nu til demo igen? At du gider! Tror du selv på, det nytter noget?
Der bliver jo dræbt uskyldige mennesker hver evig eneste dag i tusindvis over hele kloden. I Afrika har de ryddet en hel landsby bare sådan, men det er måske alt for langt væk til, at I kan tage jer af det eller hvad? Kendte du måske nogle af de Charlie Hebdo-tegnere på det blad i Frankrig?
Overhovedet ikke, jeg kendte ikke engang bladet. Da jeg kom ud om morgenen og søvndrukkent så forsiden på den avis, vi holder, var den helt hvid, bare med en tegnet knækket blyant nede i bunden. Jeg vidste med det samme, det var Roald Als, der havde tegnet den blyant, det er nærmest hans skyld, jeg holder avisen endnu, ja, og så heltene bag ”At tænke sig”.
Tænk at gå ind maskeret, med koldt blod, og plaffe nogle uskyldige kunstnere ned – fordi de tegner noget, man synes, er forfærdeligt. Kunne man ikke tage et viskelæder eller en fed speedmarker og strege det ud, eller tegne nogle skrækindjagende, naragtiggørende modtegninger?
Man kan jo ikke fatte, hvordan noget tænkende menneske kan føle sig berettiget til at dræbe andre mennesker, hvor overbevist man end er om sin egen tro eller sin egen sags eviggyldige sandhed.
I min dybeste grundvold tror jeg ikke på, at vold nogensinde vil kunne føre andet med sig end mere vold, krig, død, nød og elendighed. Dengang jeg selv som barn stak den største dreng i klassen et par læterlige, velfortjente flade på skrinet, vidste jeg jo ikke endnu, at jeg var pacifist.
Der er en klog medpaciføse, Michelle Lyngsdal, inde på min FB-side, der mindede mig om en hjertegribende ordveksling i Brødrene Løvehjerte, som jeg her vil slutte med:
”Jeg kan ikke dræbe nogen,” sagde Jonatan.
”Ikke engang hvis det gælder dit liv?” spurgte Orvar.
”Nej, ikke engang da,” sagde Jonatan.
”Hvis alle var som du,” sagde Orvar, ”så ville ondskaben jo få lov at regere i al evighed!”
Men så sagde jeg, at hvis alle var som Jonatan, så ville der slet ikke findes nogen ondskab.
Nej, det er så sandt, som det heldigvis så smukt af Astrid Lindgren er skrevet.
Til slut vil jeg sige tak til alle jer, der er kommet her i dag for at deltage i denne demonstration for Charlie Hebdo – for fællesskabet og mod fanatisme og racisme.
Når det nedtrådte ros byder magten trods – er det nødvendige demonstrationer til gavn for kommende generationer.
De tegnere gjorde jo ikke andet end med deres fredelige kunst at byde magten trods, de gjorde det for det nedtrådte ros’ skyld – for kommende generationers skyld.
Det må vi aldrig glemme: Med godt skal ondt fordrives!
Tak for jeres solidaritet og tak for ordet, kære venner!
Længe leve freden, friheden, ligheden, fælleskabet og kunsten!
Kærlig hilsen
Anne Marie Helger
Netavisen 12. januar 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
