COP-enhagen – og hvad vi kan gøre

Af www.cop-enhagen.net

Kommunistisk Politik 1, 2010

Klimabevægelsen har oprettet en international engelsksproget hjemmeside – www.cop-enhagen.net – for at følge op på den brutale politirepression og forfølgelse af aktivister og demonstranter ved COP15.

FN’s klimakonference (UNFCCC) i København, også kendt som parternes 15. konference (COP15), sluttede fredag den 18. december som en fiasko. Trods en udtalt bevidsthed om krisens akutte karakter og dens størrelse førte måneders forberedelse og to ugers taler kun til Københavns-”aftalen” (The Copenhagen Accord), en ikke-bindende, ikke-detaljeret tekst på to en halv side, som blev afhandlet uden for UNFCCC’s forhandlingsproces i konferencens afslutningsdage og støttet af et mindretal af magtfulde nationer.

Til trods for navnet er denne tekst ikke blevet besluttet eller underskrevet af delegerede, og nogle lande har allerede truet med at forkaste den.

Vores såkaldte ’ledere’ opfyldte ikke deres historiske og livsvigtige ansvar for at tackle klimakrisen. Deres (manglende) handling rummer også en betydelig etisk dimension. I særdeleshed har de dømt talrige sårbare mennesker, som allerede er hårdt ramt af krisen. 300.000 mennesker dør allerede på grund af klimaforandring og på grund af manglende politiske vilje og utilstrækkelige foranstaltninger.

Det var imidlertid ikke kun COP15, som endte som en ynkelig fiasko. Dette topmøde, dets organisatorer og de fleste af dets parthavere har, bogstavelig talt, massakreret demokratiet. Fra hele verden var der kommet observatører fra det civile samfund for at varetage og fremme borgernes interesser over for de delegerede fra de forskellige lande i COP15, i almindelig konkurrence med erhvervs- og industriorganisationer og lobbyer. Observatørerne sikrer en grundlæggende gennemsigtighed i forhandlingsprocessen og udgør en afgørende mekanisme til fremme af ikke-merkantile interesser i diskussioner med delegerede.

Til trods for dets allerede begrænsede indflydelse i processen lukkede UNFCCC det civile samfund yderligere ude ved fortløbende at reducere antallet af observatører, og ved at ekskludere folk og endog hele organisationer. Under COP15’s sidste dage blev kun 90 observatører tilladt indenfor, hvilket illustrerer, hvor uigennemsigtig, ekskluderende og udemokratisk den proces var, som UNFCCC gennemførte.

Talrige borgere og aktivister havde også planlagt at komme til Danmark for at deltage i det alternative klimatopmøde, KlimaForum, for at udveksle og koordinere med andre folk og organisationer samt for at deltage i demonstrationer og aktioner på gaderne.

Med en påstand om risiko for optøjer gennemførte den danske regering massive forberedelser med juridiske, teknologiske og logistiske elementer. I november gennemførtes en lov, der gav udstrakte beføjelser til politiet, på trods af udbredt kritik (’lømmel’- eller ‘uropakken’, KP). Særligt bemærkelsesværdigt blev forebyggende anholdelser alene på basis af mistanke gjort lovlige.

I december genoptog Danmark også intern grænsekontrol ved de interne Schengen-grænser. Og endelig forberedte det danske politi sig på den største operation i dets historie. Det foretog indkøb af bl.a. nye vandkanoner og bure til at bygge et midlertidigt fængsel udelukkende til topmødet. Dette var kimen til COP-enhagen.

I praksis blev aktivister i første omgang forhindrede i at komme ind i Danmark. Over for dem, der nåede frem til København, engagerede politiet sig i vedvarende og stadig mere intensiv chikane, ved gentagen id-kontrol, undersøgelse af tasker og kropsvisitering og ved razziaer af kollektive sovesale.

Den 12. december – under verdenshistoriens største march til støtte for miljøet – spaltede politiet en hel blok ud af demonstrationen og foretog 968 præventive arrestationer, hvoraf de fleste var fuldstændig vilkårlige. Efter at være tilbageholdt i timevis i fri luft, tvunget til at sidde på frostkold jord, blev folk overført til det specialbyggede klimafængsel (som politifolk smagfuldt gav øgenavnet ’Guantanamo junior’) og låst inde i bure og nogle gange oversprøjtet med peberspray i disse bure. Næsten alle blev løsladt uden sigtelser inden for 12 timer.

Den 16. december planlagde både folk i og uden for COP15-processen at afbryde de officielle forhandlinger og samles for at afholde en ’People’s Assembly’ (folkeforsamling). Formålet var at åbne et rum for stemmer og alternativer, som var marginaliseret i COP-processen. En dag før denne aktion bortførte civilklædte politifolk en af talsmændene for aktionen, da han skulle forlade Bella Centret. Den følgende dag, i den lovlige demonstration, som gik til Bella Centret, blev en aktivist bortført af politifolk forklædt som demonstranter.

Da både folk indefra og udefra forsøgte at komme henholdsvis ud og ind ved forhandlingerne og samles fredeligt, blev de slået og tåregasset af politiet. Mange blev arresteret, og nogle er nu anklaget for at råbe “Skub” under Reclaim Power-aktionen. Nogle er stadig fængslede.

Til trods for den brutale undertrykkelse og eksklusion af borgere, som har vist den danske stats og UNFCCC’s totalitære tendenser, reagerede danske politiske partier, danske parlamentarikere eller udenlandske regeringsfolk ikke.

Vi har derfor virkelig brug for, at I (hjemmesidens læsere, KP.) handler nu!

Over for sådanne hensynsløse forsøg på at bringe til tavshed og kriminalisere, hvad der ikke er andet end borgeres deltagelse i politiske processer – hvad enten det er i form af kritik af en udemokratisk og fiaskodømt COP-proces eller gennem forsøg på at bringe forslag og alternativer frem – så må vi skride til handling nu, ikke bare for at forsvare demokrati, borgerlige rettigheder og menneskerettigheder, men også for at forsvare det politiske rum, vi har brug for til at fremme rigtige løsninger til at tackle klimakrisen og sikre klimaretfærdighed.

I kan bidrage på forskellige måder:

– Ved at støtte aktivister, som er fængslede og retsforfølges.

– Ved at hjælpe os med at dokumentere, hvad der skete. Det vil hjælpe os til at forbedre hjemmesiden, skabe en bred bevidsthed om repressionen og styrke den juridiske sag. Send os jeres billeder, videoer eller links. Skriv et vidnesbyrd om, hvad der skete med jer.

– Protester ved at demonstrere foran en dansk ambassade eller et dansk konsulat i nærheden af, hvor I bor, og ved at skrive til den danske ambassadør i jeres land.

– Ved at dele andre relevante ideer og initiativer.

– Ved at hjælpe denne hjemmeside til at vokse. Spred den; giv den jeres ideer og tid, om muligt.

Oversat af Kommunistisk Politik

Netavisen 11. januar 2010