Landsretten underkender byretten og omskriver retspraksis: Alle ’mistænkte’ personer må nu offentligt kaldes forbrydere , også selvom deres uskyld er dokumenteret .
Den antikommunistiske historiker Bent Jensen er frikendt af landsretten for at beskylde journalisten Jørgen Dragsdahl for at være russisk agent i 80erne.
Dermed er byrettens dom omgjort, og Dragsdahl står til at betale sagens omkostninger på 600.000 kr.
Landsretten har fældet sin tom, uden at der på noget tidspunkt blev fremlagt skyggen af et bevis for påstanden om, at Dragsdahl skulle være russisk agent.
Men, siger landsretten, det er heller ikke nødvendigt …
Retten finder, at når det er faktuelt, at enkelte agenter fra politiets efterretningstjeneste fandt Dragsdahl mistænkelig, og derfor fandt tid til at overvåge ham under den kolde krig – så er det helt rimeligt, at en sort højrefløjshistoriker i nutiden fremdrager disse fakta
Så er det ligegyldigt, at de pågældende PET-agenter aldrig fandt noget på Dragsdahl, endsige anklagede ham for noget. Og det betyder intet, at det tydeligt fremgår af alle efterfølgende officielle undersøgelser, at mistanken var ubegrundet.
Da den uberettigede mistanke var et faktum, finder landsretten, at beskyldninger med baggrund i mistanken er ok, da den er en tilstrækkelig faktuel begrundelse.
Og således kan ingen gardere sig mod Verden ifølge Bent Jensen.
En person der måtte blive overvåget af en skummel tjeneste p.g.a. tilfældige internet-søgninger eller anden adfærd, der kan udløse efterretningsvæseners ’mistanke’, er nok til at Bent Jensen, i artikler og foredrag, må bruge hemmeligt-stemplede arbejdspapirer og løse mistanker som de facto sandheder.
Med det andet anklagepunkt – at Bent Jensen havde løjet og injurieret, da han påstod at Dragsdahl spredte desinformation, måtte landsretten en tur i sproghjørnet.
Den har nu afgjort, hvordan udtrykket ’desinformation’ kan forstås:
”Udtrykket desinformation kan forstås på flere måder, herunder i snæver og bred forstand. I snæver forstand kan desinformation forstås som en person, der bevidst og mod bedre vidende gengiver urigtige og vildledende oplysninger som led i et samarbejde med en fremmed stats efterretningstjeneste. I bred forstand kan desinformation forstås som formidling af oplysninger, der ud fra en objektiv betragtning er urigtige eller vildledende, og som tjener en fremmed stats efterretningstjenestes interesser.”
Det Bent Jensen mente var altså den sidste og ikke det første, efter landsrettens tolkning, og en generel tilsmudsning er helt ok.
Man må forstå, at i bagklogskabens klare lys er det sejrherrernes ret at beskrive historien, som de ønsker den fremstillet.
Så selv om landsretten faktisk erklærer, at Bent Jensens påstande om, at Jørgen Dragsdahl spredte desinformation og blev anset for at være en slags agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, faktisk er ærekrænkende, bliver han og hans bestilte defameringsarbejde frikendt, og Dragsdahl dømt til ruin. Injuriesagen har i forvejen kostet ham over 2,5 millioner kroner.
Dommen giver anledning til en rimelig begrundet mistanke om, at landsretten er langt fra objektiv eller på klippefast juridisk grund.
Se også
Sorte kort, sorte lakajer
Kommunistisk Politik 20, 2010
Afsløret: Neocon-mænd bag Jyllands Postens storpolitiske provokation
Netavisen 8. februar 2006
“Den historiske sandhed” med eneret
Netavisen 22. august 2002
Netavisen 25. oktober 2013
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
