25. oktober 2008: En tur til Sandholmlejren

Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik/Netavisen

Alle fotos: GBe

Kl. 11.16 kører det tog fra Ny Ellebjerg station, der skal bringe mig til Allerød kl. 12. Omkring Nordhavn station meddeles det over højttaleren at der er problemer med togdriften fra Holte til Hillerød. Passagerer, der skal videre end Lyngby skal skifte i Hellerup, hvorfra der kører tog til Holte, hvorefter der skal skiftes til togbus. Beskeden gentages med mellemrum, hver gang afsluttet med en forklaring om at det skyldes ”øhhh …, problemer med it-styringen af driften” eller det centrale edb-anlæg eller bare problemer mellem Holte og Hillerød.

Efter hjemkomsten læser jeg på Modkraft at ”Ifølge Banedanmarks teknikere blev en fiberledning omkring middag klippet over nord for Lyngby, hvilket resulterede i at al togdrift mellem Lyngby og Hillerød måtte aflyses”.

Efter en ret lang ventetid på Hellerup station sammen med mange andre, der er på vej til Allerød  ankommer der et tog til Holte.
På Holte station fordobles antallet af ventende passagerer, da toget ankommer med sin ladning. Jeg når jeg lige ud på busholdepladsen tids nok til at se en DSB-særbus køre, men der er rigtig mange mennesker, så jeg stiller mig til at vente. I ventetiden kommer der henved 10 busser med andre destinationer. De kører videre med få eller ingen passagerer, et stykke henne holder der to blå busser.

De efterhånden mange ventende  passagerer bevæger sig derover, men inden jeg når så langt når rygtet tilbage, at busserne kører direkte til Hillerød. Andre rygter melder om at politiet visiterer buspassagererne. Der kommer en bus med skiltet ”ikke i rute”, men den holder bare med lukkede døre.

Endnu et rygte spredes i mængden, togdriften er ved at komme i gang igen. Jeg går op på perronen. Ganske rigtigt melder skiltet om at der kører et tog om 18 minutter, og efter 10 min. bekræftes det i højtalerne og mængden fra busholdepladsen strømmer op på perronen. Omkring kvart over et kommer så toget. Det fyldes til randen i god ro og orden og med godt humør.

Senere på dagen hører jeg fra en, der har taget en taxa, at der blev givet meddelelse over radio’en, at der ikke skulle køre nogen taxa’er til Holte station, uanset om de blev bestilt.

På pladsen ved Allerød station går demonstrationen i gang med taler mv., da toget med de mange forsinkede deltagere ankommer. Der er en god stemning og den fortsætter med lidt gøgl og en del musik på vejen gennem den smukke efterårsskov ud mod Sandholmlejren. Aldersspredningen er fra de ufødte i gravide maver til dem der har rundet de 80.

I Blovstrød er der mange familier, der har stillet sig op for at se, hvad der går for sig. Der er nærmest feststemning og enkelte går med os videre mod Sandholmlejren.

I toget var der en der havde hørt at politiet ville stoppe demonstrationen 1½ km før lejren. Det kom ikke til at holde stik, men jeg holdt mig bagerst, da jeg ikke er god til at løbe og min astma sikkert ikke har godt af tåregas. Derfor gik jeg glip af de fleste meddelelser fra højtalervognen. Til gengæld hilste jeg på et par af beboerne fra Sandholmlejren. De gav hånd og sagde mange tak, fordi vi var kommet: ”Vi er glade fordi i tænker på os”.

Kort før lejren er der en åben mark med en bakke på højre side af vejen. Det er en del af militærets arealer. Her bliver det åbenlyst at politiet har taget kamp-opstilling. Øverst på bakken står det beredne politi og til venstre spredt i terrænet 3-4 grupper kampklædt politi. Der undslipper de mindre demonstrationsvante et gisp og fotograferne stiller sig op på stribe, det er som et scenarie taget ud af optagelserne til en film. Det virker absurd her midt i den virkelige, varme, dejlige efterårssol og den smukke natur.

Det rygtes helt ned til de bagerste geledder, at der har været nogen få anholdelser. Nu kan jeg se Sanholmlejren og de gitre der er stillet op i behørig afstand fra lejren samt geleddet af politibiler, der spærrer for adgang til lejren gennem kontrolposten. Lige efter ser jeg nogen skud med røg og ild  ovre på den anden side, føsrt tror jeg der er nogen der leger med fyrværkeri, men det går op for mig at det er tåregas. En gruppe forsøger åbenbart at komme ind og klippe hegnet.

Lidt efter ankommer endnu en større gruppe demonstrationsdeltagere. Fra højtalervognen understreges med jævne mellemrum at det er en lovlig, ikke-voldelig demonstration, at vi skal passe på hinanden og ingen må komme til skade. Jeg holder mig på vejen på nogen afstand ikke langt fra en række betjente, der står op over marken op til det midlertidige hegn.

Da ser jeg en gruppe unge anført af den lilla fane komme løbende foran mig op imod hegnet. Det får politiet til at skyde mere tåregas af i retning af den del af demonstrationen, der befinder sig på vejen foran mig. Den del hvor der er rigtig mange børn og ældre. Jeg trækker baglæns med jakken for næse og mund og tager et sug af inhalatoren, da tåregasskyen, heldigvis hurtigt, er drevet væk med vinden.

Mange bliver vrede på politiet og der bliver råbt en del. Fra højtalervognen opfordres politiet til at opføre sig fornuftigt. Det lyder som om politiet råber et eller andet i en lille megafon helt oppe ved indgangen til Sandholmlejren, men hvor jeg er, kan ingen høre, hvad der bliver sagt.

Her hvor der er lidt ro bliver nogen telefonsamtaler klaret. Der forhandles med politiet om tilladelse for en bil til at køre frem til demonstrationen med kaffe og kager. Efter flere forsøg på forhandling bliver det  afvist, – hvor små sko kan man gå i?

Den medbragte madpakke bliver fortæret, jeg får taget nogen billeder … mobilen løber tør for strøm. Solen står efterhånden lavt, der er sikkert grupper, der forsøger at klippe mere hegn og nogen flere er blevet anholdt.

Nu stiller vi op til hjemmarch. Bedsteforældre for asyl skal gå forrest, der mangler en hånd til det ene banner. Så får jeg lidt at tage mig af. Vi går stille og roligt. Af og til må vi stoppe op for at der ikke skal opstå huller i rækkerne. Vi hilser på Blovstrød-beboerne igen og mine fødder bliver ømme, men hvor er skoven dog smuk og hvor er det godt at have været med.

Nu er vi kommet til det store kryds lige før Allerød station. Vi må igen stoppe op i længere tid, men kommer da i gang igen frem til rundkørslen. Så råbes der igen stop. Højtalervognen er nået lige forbi det store kryds, derfra opfordres politiet til at gå ud af demonstrationen, vi venter tålmodigt, vi holder sammen. Til sidst går de ud og vi går videre, 10 meter og så fremdeles.

Det tager lang tid, men nu øjner vi kaffevognen, desværre kun med kage. Igen bliver alle opfordret til at tage sig af hinanden, til at følges ad, til at holde sammen på vejen hjem. Jeg går hurtigt ind på stationen og ser derfra hvordan politiet stiller sig op ved den snævre trappe alle skal passere for at komme ind på stationen. Jeg håber på, at ingen kommer til skade.

Så kommer toget hjemad. Det bliver propfyldt. Til allersidst kommer nogen grupper kampklædte betjente med omkring 7 i hver gruppe. De maser sig ind i toget, skønt der ikke er plads. Ved den nærmeste indgang bliver de skubbet ud igen af de mange mennesker. Så tager en af dem fat omkring hovedet på den nærmeststående. Hele toget hujer, fotograferer og skubber dem ud. Der kom de ikke ind.

Ved den næste indgang står 7 betjente klemt helt op ad dørene, de kommer ikke længere, mens jeg er i toget. En finder en mundharpe frem og stemningen stiger. Vi har gjort det godt. Vi har gjort det rigtige. Der må være en grænse. Hertil og ikke længere.

Jeg tror der kommer mange til Krystalnatten og der kommer helt sikkert nye aktioner. Ungdommens handlekraftige energi og opfindsomhed forbundet med de ældres vedholdenhed, besindighed og erfaring er ikke en ringe cocktail. Næste gang ser vi også gerne bygningsarbejdere, pædagoger, lærere og sygeplejersker og alle de andre fra arbejdspladserne.

Netavisen 26. oktober 2008