Ny sejr for Günter Wallraff over Springer-pressen

“Wallraff ist kein Stasi-IM” – Det er overskriften i flere tyske aviser efter dommen over Springer-koncernens injurerende hetz-kampagne mod forfatteren Günter Wallraff. Flere af medie-koncernens aviser skrev i 2003, at Wallraff i 1960erne- og 70erne var Stasi-IM: inofficiel medarbejder for den østtyske efterretningstjeneste.

Af Nyhedsbureauet Interpres

Sensommeren 2003 blev Günter Wallraff i flere Springer-blade hængt ud som Stasi-medarbejder – ”inoffizieller Mitarbeiter” (IM) mellem 1968 och 1971.
Die Welt og Berliner Morgenpost har ført en nærmest Goebbels-lignende hetz-kampagne mod Wallraff. Wallraff stævnede forlaget og fik medhold i den første retssag i december 2004.

Günter Wallraff

Medie-koncernen Axel Springer AG accepterede ikke dommen, men ankede. Landsretten i Hamburg har nu igen fastslået dommen og dermed afvist Springer-appellen. Bliver dommen respekteret, er det nu slut med at hænge den tyske forfatter og journalist Günter Wallraff ud som agent for DDR-statens efterretningstjeneste Stasi.
Den berømte og populære tyske forfatter og journalist har nu ikke bare hans egne ord, men for anden gang en tysk domstols ord for at han ikke – som det gentagne gange er påstået i Springer-pressen – var nogen Stasi-meddeler.

Dermed får cheferne på Wallraffs tidligere arbejdsplads – Bild Zeitung -skriftligt forbud mod at kalde ham “Stasis inofficielle medarbejder.
Springer-avisen Die Welt hævdede i 2003, at man havde fundet et kartotekskort i Stasis arkiv som beviste at Wallraff arbejdede som angiver for Stasi under årene fra 1968-1971 under dæknavnet ”IM Wagner”.

Den myndighed, som har ansvaret for de gamle arkiver, bekræftede senere, at der findes en akt på Wallraff. Også Tysklands tidligere ”kristligt-demokratiske” statsminster Helmuth Kohl var registreret i Stasi-arkiverne. Kohl viklede sig ind i en årelang retsstrid for at forhindre offentlig adgang til hans stasi-akt.
http://www.netzeitung.de/deutschland/331082.html

Wallraff hævder, at han gennem det journalistiske arbejde med at skaffe information over gamle nazistiske krigsforbrydere havde kontakt med Stasi-officerer i DDR for at at få adgang til forskellige arkiv. Frem for alt indgik Wallraff aldrig nogle aftaler med Stasi. Det slås også fast i dommen, hvor det også fremgår, at der ikke findes nogle afgørende beviser.
Ifølge den aktuelle dom vil Axel Spinger AG blive staffet med bøder på 250.000 euro eller seks måneders fængsel for de ansvarlige udgivere, hvis deres medier igen betegner Wallraff som Stasi-IM.

Selv er Wallraff dog overbevist om at sagen ikke er ovre i og med dommen: ”Springerkoncernens forfølgelsesmani vil fortsætte langt efter min død. Det må jeg leve med” , skriver forfatteren i en pressemeddelelse. Wallraff måtte en tid leve under jorden på flugt fra fascistiske dødstrusler, Blandt andet blev hans hjem brændt ned.

Retsstriden afgjort?

At den kapitalistiske Spinger-koncern ikke har tænkt sig at acceptere dommen bekræftes af, at koncernens advokater efter gennemlæsningen af dommens præmisser igen har appeleret domstolens afgørelse.

Den kapitalistiske Axel Springer-familie – som er vore dages svar på mellemkrigstidens avis-konge Alfred Hugenberg – kan idag bedst sammenlignes med Murdoch (The Times, Sky News, Fox News o.a.) og Italiens Berlusconi – ejer og kontrollerer en stor del af Tysklands og Polens medier,rækkende fra aviser og blade til radio- og fjernsynskanaler. Bild-Zeitung – det mest berygtede Springer-medium – er den største avis i de kapitalistiske Nato-stater.

I Bild-Zeitung – som bedst kan sammenlignes med BT i Danmark – bruger man de metoder som sensationsavisens fader, den amerikanske avis-konge William Hearst, gjorde berygtet. Hearst-pressen stod bag spredningen af den nazistiske propaganda mod det socialistiske Sovjet i 30`erne.

Sensationsaviserne, boulevard-pressen eller den gule presse (som den også kaldes) er kendetegnet ved en sensations-drivende og opsøgende journalistik. Gennem de daglige reportager om vold,mord,blod og terror piskes stemningen op. Sker der ingen brutale voldepisoder eller mord at “fortælle” om må journalisterne og fotograferne “fikse” det.
Det er denne vulgaritet, hensynsløshed og det minimale hensyn til sandheden, som er de borgerlige sensations-mediers kendetegn.

Bag facaden

Bag facaden og de skrigende overskrifter om vold , mord og terror gemmer sig forsvaret for den bestående kapitalistiske orden, som bedst illustreres af Bild Zeitung i Tyskland, The Sun i England og BT i Danmark.

Det var Günther Wallraff , der som ‘Manden der var Hans Esser på Bild’ afslørede de brutale nazi-lignende metoder på Bild Zeitung i halvfjerdserne. Den storkapitalistiske Springer-familie kontrollerer stadig store dele af nyhedsformidlingen i EU og Nato-landet Tyskland. Efter “karrieren” på Bild udkom bogen “Manden som var Hans Esser på Bild“. “Hans Esser” afslørede de rå brutale metoder, kynismen og de konstante brud på – ikke bare presse-etiken – men også den borgerlige lovgivning i den stadige jagt efter nye “sensations-historier” på Europas største avis.

”Hans Esser” blev ikke bare bestseller der afslørede arbejdsmetoderne på Tysklands største avis. Wallraffs reportage blev en skole for progressive journalister og begrebet at “wallraffe” blev kendt verden over. Wallraff fik en række priser, mens græsrods-journalister planlagde hvordan man kunne bruge Wallraff-metoden til at afsløre kapitalister,fascister og borgerligt-reformistiske politikere og fagpampere.

Wallraff som tyrkisk arbejder i Vest-Tyskland

Senere begyndte Wallraff at træne til hans næste rolle. For at klare rollen – ofte arbejdsdage på tolv timer i den tunge mine– og stålindustri – trænede han hård fysisk træning i fem år, inden han ”spillede” rollen som den muslimske indvandrer: ”gæstearbejderen Ali”. I de to år som ”Ali ” oplevede Wallraff hverdagen på krop og sjæl for en illegal muslimsk indvandrer i den tyske industri. Behandlingen af muslimske Ali bringer tankerne tilbage til nazisternes behandling af Jehovas Vidner, jøder og andre religiøse mindretal i 30`ernes og 40`ernes Europa og Sovjetunionen.
I bogen Ganz Unten (dansk udgave: På Bunden ) beskriver Wallraff alias Ali disse to år som ”muslimsk indvandrer” i det ‘demokratiske’ Tysklands kapitalistiske industri.

Kilder:
Nyhedsbureauet Interpres/AP/DR/Ritzau
Hamburger Abendblatt: Günter Wallraff ist kein Stasi-IM

Netavisen 23. januar 2006