Ja-partierne lukker øjnene for kendsgerningen: EU-grundloven er død  

Storbritannien, Irland og Sverige har erkendt nederlaget, men de danske ja-partier holder krampagtigt fast i en dansk afstemning til september. Folkebevægelsen mod EU fører Nej-kampagnen videre ved mindst otte arrangementer Grundlovsdag.

‘Den europæiske stats forfatning’ er DØD

Regeringspartierne, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF har besluttet, at de endnu ikke vil aflyse den danske folkeafstemning om EU-grundloven, som det franske og det hollandske folk har afvist med henholdsvis 55 pct. og 62 pct. nej. Samtidig viser de seneste meningsmålinger herhjemme en markant voksende modstand.

– Når ja-partierne holder krampagtigt fast i afstemningen er det respektløst overfor de demokratiske afgørelser i Frankrig og Holland. Den eneste mulighed for at få EU-grundlov igennem er at manipulere med nye afstemninger i de to lande – om den samme tekst. Er det hvad Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt, Marianne Jelved, Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen forstår ved demokrati? spørger Ditte Staun talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– Ja-sidens beslutning virker helt paradoksal , når man ser signalerne fra Storbritannien, Irland og Sverige, hvor regeringerne ser ud til at trykke på stopknappen. Det er useriøst at lukke øjnene for kendsgerningen: EU-grundloven er død, siger Ditte Staun og tilføjer:
– Det ville klæde de danske ja-partier at gå foran i EU ved at holde demokratiets fane højt og også i handling at respektere det franske og hollandske folks dom over EU-grundloven.

Folkebevægelsen mod EU på Grundlovsdag

Ved mindst otte arrangementer rundt om i landet – i København, Århus, Odense, Esbjerg, Aabenraa, Haslev og Borbjerg – tales der for afvisning af EU-grundloven, når den danske Grundlov fejres søndag den 5. juni 2005.

– 5. juni har i mere end 100 år været det danske folkestyres festdag. I de senere år har Grundlovsdag tillige været en kampdag. Og i år er kampen mere påtrængende og nødvendig end nogensinde før, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen og EU vil fastholde deres ”Traktat om en Forfatning for Europa” trods det klare franske og hollandske nej. Hvis de kører videre, så står vi over for folkestyrets skæbnetime, et afgørende valg mellem Danmarks Grundlov og den EU-grundlov, som den danske og europæiske EU-elite med vold og magt vil pådutte os”, lyder det i den tale, som Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, vil holde i morgen på Grundlovsdag.

– Er det da et enten-eller? Enten Dansk Grundlov eller EU-grundlov? Kan de to grundlove ikke trives side om side? Nej! De to systemer er slet og ret uforenelige. Og det er de af den simple grund, at EU-grundloven vil indebære en så voldsom udvidelse af EU’s magt over vores samfund, at det danske folkestyre ikke kan fungere, eftersom vi mister vores vitale politiske værktøjer. EU’s grundlov rummer alle de elementer, der tjener til at reducere Danmark til en delstat i EU-forbundsstaten: EU udstyres med både præsident og udenrigsminister – samtidig med at der skabes grundlag for at opbygge et selvstændigt EU-militær, EU-straffesystem og EU-politi med nærmest ubegrænset adgang til overvågning og kontrol af borgerne. Den voldsomme magtoverførsel til den kommende EU-superstat indebærer en så omfattende national afmagt , at Danmarks Grundlov vil være tømt for indhold”, siger Ole Krarup i sin tale.

Folkets opråb til eliten

– Som et fælles mantra lyder det fra de danske ja-politikere, at “vi skal respektere det franske og hollandske nej, men…”. Det er dette “men”, som er ildevarslende. At respektere befolkningens dom over EU-forfatningen i Frankrig og Holland kan kun betyde, at stats- og regeringscheferne lader denne grundlov for Den Europæiske Union falde. Alle lande skal godkende teksten, før den kan træde i kraft.. At køre videre er at blæse på de demokratiske spilleregler, unionens egne regler og ikke mindst – med tanke på i dag – reglerne i den danske grundlov om suverænitetsafgivelse”, siger Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, i sin tale på grundlovsdag, hvor hun også siger:

– Det kan kun undre, at man trodser de klare resultater i vore nabolande og ønsker at foretage en ren meningsmåling om en død sag. Men det er naturligvis et udtryk for en bestemt type mod, hvis man tænker på de sidste dages meningsmålinger. De viser en tydeligere og tydeligere modstand mod at sætte en EU-forfatning – altså en grundlov for unionen – over danske love og den danske grundlov.
I stedet bør vi alle glæde os over, at vi nu kan få en åben europæisk debat uden for de lukkede møderum i Bruxelles om, hvad folkene i de europæiske lande vil. En debat, som aldrig var kommet uden dette, som Jyllands-Posten ganske betegnede kalder, “folkets opråb til eliten”.

Mere viden har bragt nej-siden i førersædet

Meningsmålingerne taler om et klart flertal blandt danskerne for et Nej til unionsforfatningen efter afstemningerne i Frankrig og Holland. Dagbladet Børsen har bragt i dag en meningsmåling, som viser stor fremgang for et dansk nej til  EU-grundloven. For en måned siden førte ja-siden med 34,3 pct. mod 26 pct. til nej-siden. I dag vil 39,5 pct. stemme nej og kun 30,8 pct. ja. Tre andre nye meningsmålinger viser samme tendens: TV”‘s Megafon: 42 pct. nej og 36 pct. ja. Berlingskes Gallup: 38 pct. nej mod 34 pct. ja. oG Politikens Vilstrup: 34 pct. nej mod 31 pct. nej.

– De to nej-afstemninger i Frankrig og Holland har sat EU-grundloven på dagsordenen i danskernes bevidsthed. Folk er for alvor begyndt at sætte sig ind i det, det drejer sig om. Det har vi mærket meget klart i Folkebevægelsen mod EU. Ved tidligere afstemninger har vi oplevet, at danskerne bliver mere kritiske, når de bliver mere bevidste om det reelle indhold, udtaler Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– Budskabet fra befolkningerne i Frankrig og Holland er desuden klart: De har ikke vendt ryggen til Europa, de har stemt nej til EU-grundloven. Franskmændene har fået EU-grundloven husstandsomdelt og begge befolkninger har i stor udstrækning sat sig ind i indholdet. De har afvist den retning, EU-grundloven anviser for fremtiden af gode grunde. Danskerne ved nu, at vi ikke vil stå alene, men tværtimod blive del af et fælles nej sammen med ikke kun det franske og hollandske folk, men efter alt at dømme i hvert fald også det britiske.

Netavisen 5. juni 2005