Fra småstat til vasalstat

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 17, 2006

Det har nok engang været årsdagen for 11. september 2001, og den er blevet behørigt blevet fejret af tilhængere af ‘krigen mod terror’ fra den amerikanske præsident til den danske statsminister.

- Krigen mod terror er vor generations kald, erklærede krigsforbryderpræsidenten George W. Bush. Han opfordrede amerikanerne til at lægge uenighederne til side og kæmpe for sejren:
– Vi kan se frem til vanskeligheder i fremtiden. At vinde denne krig vil kræve hele nationens dedikerede indsats. Vi må lægge vores uenigheder til side og arbejde sammen for at imødegå denne prøvelse, som historien har stillet os .

Kampen mod terror “er en kamp for civilisationen” og skal kæmpes til enden, sagde den torturglade amerikanske præsident, som kontrollerer et større antal masseødelæggelsesvåben, hvoraf nogle bliver brugt i ulovlige krige, end nogen anden mand på jorden.
Et nederlag i ‘krigen mod terror’ ville overgive Mellemøsten til yderligtgående diktatorer bevæbnet med atomvåben, skræmte Bush.

Næsten samtidig lod hans danske beundrer Anders Fogh Rasmussen sig interviewe under lidt mere beskedne forhold til ugebrevet Mandag Morgen.

”Vi er (…) stillet over for en ny trussel. Og det er den internationale terrorisme,” ekkoede den danske statsminister:
“Den terrorisme, der viste sit ansigt 11. september, afspejler virkelig en værdikamp i verden. En global værdikamp mod nogen, som bekender sig til, rent ud sagt, formørket middelaldertænkning om menneskets rolle og status. Hvis det livs- og menneskesyn, som terroristerne repræsenterer, blev realiseret, ville det efter min opfattelse føre til en formørket verden. Sådan ser jeg på det. Og i kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke forholde sig neutral. Man må bekende kulør og vælge parti – for demokratiet og mod diktaturet.”

– Uanset hvilke fejl der er begået i Irak, vil den største fejl være at tro, at hvis vi trak os ud, ville terroristerne lade os være i fred , sagde Bush.
– Hvis vi overlader Irak til folk som bin Laden, vil vore fjender fatte mod. De vil få en sikker havn, og de vil bruge Iraks ressourcer som brændstof til deres ekstremistiske bevægelse. Vi vil ikke lade dette ske, sagde Bush.

Bugtaler Anders Fogh Rasmussen:
”Det er jo farligt, hver gang nogen får lidt ondt i maven. Det giver terrorister og andre potentielle fjender en fornemmelse af, at hvis bare de går hårdt nok til os, bliver vi svage i koderne og rejser. Og så opmuntrer vi dem til at fortsætte deres morderiske forehavende. Og det er igen et af de punkter, hvor det kræver erkendelse af den nye virkelighed, vi står i. Når Danmark spiller en rolle globalt – og det gør vi – så skal vi også indrette vores lokale tænkning på det. Og hvad vi går og siger her, det bliver altså også hørt i de fjerne bjerge. Det er store lande vant til. Når først man har engageret sig, står man last og brast og bakker op om de soldater, man har sendt ud. Det bliver vi også nødt til at indse.”

Der findes et historisk fortilfælde, som man kan sammenligne George W. Bush og hans politik og ideologi med – den enorme teknologiske modernitet, det mest avancerede militær, parret med dyrkelse af middelaldermetoder som tortur og religiøs eller ideologisk tågesnak. Det er Adolf Hitler og hans Nazityskland.

De fem års ‘krig mod terror’ har nu varet næsten lige så længe som hele 2. verdenskrig. Alene krigen mod Irak har nu været længere end den amerikanske deltagelse i den sidste globale krig. Den amerikanske krigshøvding betegner også officielt sin ‘krig mod terror’ som en ‘verdenskrig’.
Efter fem års krig mod Afghanistan ligger dette land i ruiner – men modstanden mod den amerikanske-ledede besættelse, der nu foregår i NATO’s navn, har ikke været større.
Sovjetunionen led nederlag som besættelsesmagt dér, og det vil NATO, USA og Danmark også gøre.

Nederlaget i Irak er allerede til at få øje på – og de forbryderiske besættelsesmagter arbejder på højtryk for at undgå katastrofen ved at forvandle den til en borgerkrig.

Nu følger Libanon … og så Syrien og Iran?
Anders Fogh har lovet den amerikanske krigsforbryderpræsident at sende danske soldater til Darfur i Sudan og viser i det hele taget en ubehagelig påfaldende interesse for Afrika:
“Når vi f.eks. taler om Afrika, er der i visse lande en begyndende konflikt mellem en ekstremistisk udgave af islam og de traditionelle, mere moderate afrikanske strømninger. Der har vi en vital interesse i at forebygge den ekstremistiske islamisme, der nu marcherer fremad i en række afrikanske lande,” siger Fogh.

Fogh siger også, at ”Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten” og føre en ‘aktivistisk’, ‘offensiv’, ‘fokuseret’ og ‘højprofileret’ udenrigspolitik.

Fogh forbinder således minimalstat med maksimalstat og vil lade den såkaldte ‘småstatsmentalitet’ afløse af sin egen vasalmentalitet.
Det er en krigsforbryders opskrift på fiasko og national katastrofe. En Scavenius i 2006.

Netavisen 14. september 2006