Valg i EU: Nedskæringsregeringer væltet

Leder
Kommunistisk Politik 10, 2012

Vælgerne i Grækenland og Frankrig talte på vegne af befolkningerne hele EU, da de gav et utvetydigt nej til EU’s finanspagt og sparekrav.

For eller imod finanspagten var et hovedtema i valgkampen i begge lande, og konklusionen er klar:

I Grækenland blev den tidligere koalitionsregeringen mere end halveret og mistede deres absolutte flertal i parlamentet. Det konservative Nyt Demokrati, gik fra 33,5 procent i 2009 til 18,9 procent af stemmerne. Mens Socialdemokratiet, Pasok, tabte to tredjedele og gik fra 44,9 til blot 13,2 procent.

I Frankrig blev den forhadte præsident Sarkozy sat fra bestillingen af en kæmpe fremgang til den forende venstrefløj.

I Frankrig er venstrefløjen gået massivt frem gennem de seneste års massekampe. 4 millioner stemte på Venstrefronten ved første runde af præsidentvalget. I anden runde gav de den socialdemokratiske kandidat Francois Hollande deres opbakning med et løfte om at fortsætte med at kæmpe for deres egen platform, der afviser illusionen om et acceptabelt kompromis med de finansielle markeder.

Første punkt på programmet var at slippe af med Sarkozy og bryde hans faktiske alliance med Marine Le Pens Front National, som var det værst tænkelige scenarie for de franske arbejdere og det franske folk. Næste skridt er at bryde den tysk-franske akse, der har pålagt Europas befolkninger krisens byrder i form af massive nyliberale nedskæringer.

I Grækenland var 32 grupper stillet op på 4 valgliste i et tilsyneladende politisk kaos, der afspejler det faktiske sammenbrud for det græske politiske system, som har fungeret siden militærjuntaens fald i 1974.

Det betød at alle farver var på paletten: De borgerlige og deres afspaltninger, de reaktionære, fascistiske og åbent nazistiske partier – og de  socialdemokratiske.og reformistiske –  og til sidst gruppen af venstreorienterede med allehånde trotskistiske, anarkistiske, maoistiske og såkaldte kommunistiske strømninger. Der er ingen mangel på sekteriske kræfter også på venstrefløjen, der kun tænker på at høste maksimalt udbytte af krisen til sig selv.

Der er ingen massekraft med en konsekvent og fuldstændig modstand mod EU ogeuroen. Det er utvivlsomt sammen med det politiske kaos en grund til, at valgdeltagelsen kun var på 64 procent.

Venstrefløjspartiet Syriza forsøger efter de to gamle regeringspartiers fald at danne en ny regering. Det vil ikke forlade euroen og eurozonen, men genforhandle de barske græske aftaler med EU. Heller ikke KKE repræsenterer en konsekvent modstand mod EU og euro.

Fra borgerskabets side bliver der råbt op om,  at valgresultatet i Grækenland er lig med kaos, og at ikke mindst de vælgere, der stemmer blankt, eller bliver hjemme, er de skyldige idioter, der overlader scenen til de yderligtgående partier. Men det er ikke andet end en nem og bekvem undskyldning for det sammenbrud i det parlamentariske demokrati, som de selv har dirigeret.

Først ved at tillade at staten overtog al den gæld, som ganske få spekulanter var årsag til, dernæst ved at binde landet til urimelige afdragsordninger, der udelukkende skulle betales af den almindelige befolkning, mens rigmænd og svindlere stadig kunne beholde de milliarder de havde stukket til side. Og sidst, men ikke mindst ved at tvinge regeringslederen fra bestillingen og indsætte deres egen marionet, da det blev foreslået at sende sparekravene til folkeafstemning.

Valgresultaterne er ikke kaos, men et signal om at kampen mod finanspagten og EU-dikterede nedskæringer skal fortsættes. Fremgangen giver blod på tanden til massebevægelsen i Spanien og mange andre EU-lande til at fortsætte og styrke kampen. Og det giver også en klar anvisning til, hvordan kampen mod nedskæringer og Finanspagten kan flytte sig i Danmark.

Vi skal ikke overlade beslutningerne til den unionsbegejstrede regering, vi vil have en folkeafstemning og lade det være op til befolkningen at tage stilling om den økonomiske politik skal være pantsat i EU.

Netavisen 11. maj 2012