Fortsæt kampen mod finanspagten

Kommunistisk Politik 6, 2012

På EU-topmødet den 1.-2. marts underskrev den danske statsminister ”Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære union”. Også kaldet Finanspagten. Den endelige tekst blev vedtaget i EU den 30. januar.

Den 22. februar kom justitsministeriets redegørelse om, at traktaten ikke betyder afgivelse af dansk suverænitet. Selvom der i traktaten beskrives, at Den Europæiske Unions medlemsstater forpligter sig til at betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse.

Landene binder sig til en dagsorden om at fremme betingelserne for en stærkere økonomisk vækst, og at udvikle en stadig tættere samordning af de økonomiske politikker i euroområdet.

Justitsministerens juristers konklusion ser også bort fra den kendsgerning, at den danske euro- undtagelse, ud over at undgå omveksling fra danske kroner til euro i sedler og mønt, specifikt er en undtagelse fra netop samordning og overvågning af eurolandenes budgetdisciplin og økonomisk-politiske retningslinjer.

Med udgangspunkt i deres egne juristers notat afviste Thorning-regeringen med solid støtte fra den tidligere regering at afholde en folkeafstemning.

Kendskabet til hvad der blev skrevet under på skulle begrænses mest muligt. Først en uge før dokumentet skulle underskrives i Brusseles, forelå det i en officiel dansk version.

Hastværket er i sig selv en indikation af¨, at dette er et helt igennem illegitimt projekt. Det handler om at gøre en bestemt økonomisk tænkning til en del af de enkelte landes forfatningsbestemmelser. Derved åbnes også op for muligheden af at gøre alle andre typer af økonomisk tænkning forfatningsstridige.

Allerede nu koordineres dansk økonomisk politik kraftigt med EU. Budgetterne skal nu forhåndsgodkendes. Der skal ikke være slinger i den nyliberale vals. Der skal ikke skabes ekstraordinære jobs – der skal skæres ned på alt andet end profitter og forøgelse af de riges formuer.

Kampen mod Finanspagten og for en folkeafstemning om traktaten i Danmark har indtil videre været ført ved at samle underskrifter og stille spørgsmål i folketinget.

Nu er selve traktaten underskrevet, og næste fase er, at folketinget skal vedtage den som en lov, samt vedtage en lov om budgetdisciplin, som traktaten kræver.

Den fortsatte kamp skal udvides fra kampagne og underskrifter til en bevægelse. Det handler om landets fremtidige økonomiske politik, i al evighed, et spørgsmål, som det er værd at vælte regeringen på.

Det vil f.eks. ikke være muligt at fortsætte regeringens økonomiske ’kickstart’. Det såkaldt strukturelle underskud vil i løbet af 2013 overstige det, som er angivet af EU som ønskeligt. ’Kickstart’ bliver til ’kickstop’.

Den ny finanspagt forudsætter en national lovgivning med en indbygget automatisk mekanisme der regulerer budgettet ned, så det overholder EU’s besluttede uunderskudsgrænser. Landenes budgetter beskrives som var de en maskine. At det handler om mennesker ignoreres totalt.

Kun et muligt underskud gøres til genstand for nidkær opmærksomhed, mens alt hvad der fører til manglende penge i kassen tilskyndes. At ’fremme betingelserne for en stærkere økonomisk vækst’ er således EU nysprog for liberalisering og privatisering.

Endnu er der ikke kommet et udkast til den budgetdiciplinlov, som Danmark officielt har forpligtiget sig til at få skruet sammen indenfor relativt kort tid, som et led i ratifikationen af finanspagten. Traktaten foreskriver, at reglerne skal have virkning i de enkelte landes nationale love senest et år efter ikrafttrædelsen af finanspagten.

Det skal ske i form af bindende og varige bestemmelser, helst i forfatningen, eller eventuelt på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces. Det må forventes,  at der kommer en lov til behandling i løbet af foråret.

Det vil så vise sig,  hvordan Finansministeriet vil formulere den konkrete lovgivning i form af bindende og varige bestemmelser. Dette begreb findes ikke i almindelig dansk lovgivning; og en sådan lovgivning kan ikke stå over den danske grundlov. Men så har man jurister og politikere til fifleriet..

De nationale regeringer vil uanset deres EU begejstring også have interesse i at trække egne budgettal i en positiv retning. Finanspagten er en videreførelse og skærpelse af de økonomiske krav, som EU tidligere har udstukket. Det viste sig at flere lande fandt veje til at omgå dem.

Der findes ikke en fuldstændig objektiv måde at definere statens strukturelle underskud, og landene har selvfølgelig nogle interesser i at tage sig bedst muligt ud. Det giver en usikkerhed, der vil være et spillerum for skøn.

Derfor er hele retningen for euro projektet, at centralmagten skal overtage hele styringen af landenes økonomi og finanspolitik. Nationale interesser ses som en forhindring. Konsekvensen er, at den reelle magt over medlemslandenes økonomiske politik kommer på hænderne af EU’s økonomiske stormagter.

Finanspagten er kun det seneste led i rækken af traktater for en ’stadig snævrere’ Europæisk Union. Og nye tiltag, der kan overføre magt fra de nationale regeringer til Bruxelles er på vej. Efter finanspagten forlanger Tyskland, at der udarbejdes en egentlig EU-forfatning med en folkevalgt præsident.

Netavisen 17. marts 2012