Styrk den folkelige krigsmodstand

Retningslinjer for APKs aktiviteter under Irak-krigen og den danske krigsdeltagelse

Det irakiske folk (bedraget og forladt af FN og ‘verdenssamfundet’ og overladt til en barbarisk supermagt) har som helhed besluttet sig til at kæmpe mod aggressions- og besættelsesmagten.
Det politiske grundlag for vores indsats

STOP DEN FORBRYDERISKE AGGRESSIONSKRIG MOD IRAK!
Øjeblikkelig stop for krigen!
Fuldstændig amerikansk og allieret tilbagetrækning fra Irak og regionen!
Stop dansk krigsdeltagelse!
Støt det kæmpende irakiske folk!
Bekæmp imperialismen!

USA’s aggressivitet og stædige opfølgning af Bush-doktrinen og Project for a New American Century – for verdensherredømme, kontrol med alle verdens rigdomme, forhindring af at imperialistiske rivaler bliver stærke nok til at udfordre dem, og kamp mod ‘slyngelstater’ og ‘terrorisme’ – det vil sig mod hvem som helst, hvor som helst det passer USA – under militærdoktrinen om ‘forebyggende krig’ (et andet ord for aggressionskrig) har splittet de kendte alliancer. FN har vist sig ude af stand til at forhindre en aggressionskrig, begået af verdens største terrorstat. NATO og EU er splittede. Den danske regering og opposition søger at finde frem til en ny konsensus: i planen for at fordele rovet i Irak – under dække af humanitær hjælp og genopbygning. Det er kvalmende, og vi skal gøre hvad vi kan for at afsløre dette dobbeltspil.

Antikrigsbevægelsen kunne sagtens være kommet til at demonstrere mod også Socialdemokratiet, De radikale og Kristeligt Folkeparti, hvis FNs Sikkerhedsråd havde begået den forbrydelse at vedtage den foreslåede krigsresolution. Nu udtrykker socialdemokratiet og ‘oppositionen’ det fromme ønske, at ‘krigen må blive kortvarig’. Det vil sige de ønsker, at Bush, Blair og Fogh må få en hurtig og nem SEJR i deres ulovlige krig.

Men Irak kæmper og vil ikke gøre det nemt for aggressorerne. Det kæmper en national befrielseskamp mod en kolonikoalition, der vil kontrollere landet politisk, økonomisk og militært. Irakerne forsvarer deres suverænitet, uafhængighed og deres rige ressourcer, som kan danne grundlag for velstand og en uafhængig udvikling.

Vi kræver øjeblikkelig stop for dansk krigsdeltagelse og at de danske soldater sendes hjem. Selvom de danske militærstyrker ikke ser imponerende ud i den store sammenhæng, er det dog et reelt bidrag til en uretfærdig og ulovlig krig.

Den eneste faktor som fortsat bekæmper lovløsheden er den globale fredsbevægelse (især dens antiimperialistiske del). Den er ikke blevet svækket af krigsudbruddet, men har manifesteret sig med globale aktioner og mange nye kampmetoder. Ikke mindst er en ny generation af unge gået ind i en kamp. Det får langtrækkende konsekvenser.
Den danske fredsbevægelse er kommet et pænt stykke i mobiliseringen. Tre dages uafbrudte manifestationer i forbindelse med krigsudbruddet var imponerende, landsudbredelsen imponerende, bredden i sammensætningen imponerende. (Og ‘fagbevægelsen’ er en skandale, ikke míndst LO-toppen og i København: Den var ikke med).
Torsdag: Protest mod krigsudbruddet. 35 byer i aktion. Fredag: Protest mod dansk krigsdeltagelse. Permanent fokus i København. Unge-aktionsdag. Lørdag: Massemanifestationer (den næststørste, dre har været i Kbh., kun overgået af 15. februar).
At krigen ikke føres i det danske folks navn var et hovedbudskab.
At den strider mod folkeretten og er en ulovlig aggressionskrig et andet.

Nu må der sættes fokus på opbygning og udbredelse af antikrigsbevægelsen (organisering, lokale og netværksaktiviteter); fokus på dansk krigsdeltagelse og dødens købmænd; demo og aktiviteter i Odense lørdag/landskonference Odense søndag. Lørdag den 5. april: Kæde omkring de krigsførende ambassader (massedemo København).
Og en lang række efterfølgende aktiviteter: krigsmagerne må ikke få ro. Af særlig betydning er det at forstætte ungdommens modstand – og ikke mindst at få arbejdspladserne til at sige fra over for Fogh-regeringens kriminelle krig og politik.

APK og maleraktionen

I Danmark har maleraktionen i Folketinget op til krigens start skilt vandene på et rigtigt grundlag. Det var en utrolig flot timet aktion. Den fik det borgerlige Danmark, reformister og revisionister op på mærkerne i en fælles rygmarvsreaktion af fordømmelse. SF og Enhedslisten begge afslørede deres parlamentariske senilitet. Enhedslisten har skadet sig selv ved at tage afstand. Partiet har givet Pernille Rosenkrantz en censurtrøje på og har – fuldstændigt sygt – offentligt beskyldt APK for at stå bag aktionen for at genere dem! Hovedbestyrelsen har bakket hele fadæsen op.

Den unge antikrigsbevægelse opfatter aktionen som sit værk – og det er lige præcis det, den er. Aktionen fandt sted tirsdag, netop som Fogh skulle meddele regeringens beslutning om at ville gå i krig. Og fik nationalt og internationalt sat fokus på denne. Den satte spørgsmålet om at den danske regering var i færd med at drage landet ind i en kriminel krig lige i centrum – og på en langt mere udtryksfuld måde, end den samlede vattede oppositions argumenter ville have gjort. Selkvfølgelig fik den hele det borgerlige Danmark til at hyle. Det gør det altid: Når arbejdere strejker er det en trussel mod folkestyret. Husk RiBus! Den er blevet modtaget med fryd i den globale fredsbevægelse. Den gjorde betydeligt indtryk også i den arabiske verden som en opmuntring. Som aktion var den et fint supplement til det grundlæggende: Den store folkelige mobilisering, som er blevet opbygget bl.a. af initiativet INGEN KRIG MOD IRAK, og var med til at udvikle de unges fantasi og dristighed i antikrigskampen.

Da denne aktion fandt sted, havde Fogh endnu ikke blod på hænderne. Det var en symbolsk advarsel. I dag har han det. Alle dræbte irakere – soldater og civile – er han medansvarlig for. Alle ødelæggelser. Den ulovlige udplyndring og besættelse af landet. Landets statsminister er krigsforbryder – og vil til syvende og sidst blive stillet til regnskab.

Aktionen afslørede også den parlamentariske oppositions impotens: På et tidspunkt hvor regeringen vil træffe en ULOVLIG beslutning om at deltage i en ULOVLIG krig er oppositionens grundlag at acceptere et snævert folketingsflertals beslutning som ‘legal’. Den er ULOVLIG. Den danske stat og regering og folketingsflertal er med beslutningen blevet KRIGSFORBRYDERE. Og det er legalt og retfærdigt at modsætte sig krigsforbrydelser. I stedet for at sige dette larmede hele den parlamentariske ‘opposition’ op om, at beslutningen godt nok er forkert, men den er ‘demokratisk’ og i overensstemmelse med spillereglerne. Gu’ er den ej – den er kriminel.

De to krigsmodstandere Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen er nu indsat i Vestre Fængsel. Varetægtsfængslingerne er grove, forkerte og et politisk signal til krigsmodstanden: Vi vil slå hårdt ned.
Vi støtter den kampagne der nu organiseres af den unge krigsmodstand til deres forsvar under parolerne:

Fogh! Du har blod på hænderne!
Nej til dansk krigsdeltagelse!
Løslad Lars og Rune nu!

Vort lille parti har gjort en fin indsats i at udvikle og styrke antikrigsbevægelsen. Vi skal fortsætte med at styrke den og forbinde os med alle de sunde kræfter, med ungdommen, med arbejdspladserne, med de titusinder af nye aktive krigsmodstandere, der udtrykker flertallets klare standpunkt:
Denne krig skal bringes til ophør. Aggressionen skal stoppes. Danmark skal ikke være besættelsesmagt.

APK
Arbejderpartiet Kommunisterne
Sekretariatet 23.03.2003

Netavisen 24. marts 2003