Støt oprøret i Danmark

Leder
Kommunistisk Politik 7, 2011

Den rådne og rådnende imperialismes kriser er i voldsomme udbrud globalt i denne tid, og folkene går på gaden i gigantiske massedemonstrationer. Kriserne eksploderer, bogstavelig talt.

Miljø- og klimakrisen rullede sig ud med jordskælvet, der fik det japanske atomkraftværk Fukushima til at nedsmelte ukontrollabelt. Der er nu fundet plutonium fra en nedsmeltet reaktor-kerne. Bomber med forarmet uran med uberegnelige, men ødelæggende langtidsvirkninger er regnet ned over Libyen i den nye krig, som en lille håndfuld imperialistmagter har indledt i strid med folkeretten.

Den økonomiske verdenskrise, der væltes over på folkene af kapitalisternes nyliberale politik med tårnhøj arbejdsløshed og enorme prisstigninger på fødevarer, eksploderede i 2008 og er fortsat siden.

Sammen med den brutale undertrykkelse fra de royale eller militære diktaturer, der blev og bliver holdt oppe af de vestlige imperialistmagter, er denne krise baggrunden for de folkelige opstande i de arabiske lande og Mellemøsten. Fra nogle enkelte lande i starten, Tunesien og så Ægypten, har den udvidet sig til at omfatte hele regionen, hvor imperialistmagterne føler deres interesser truet, og sætter ind med alle midler, krig indbefattet, for at forhindre den revolutionære situation i at falde ud til folkenes fordel.

De enkelte kriser griber ind i hinanden, skærper de andre og accelererer dem. Deres udbrud tydeliggør, at kapitalismens almene krise fortsat eksisterer, som en systemkrise, der først vil blive løst med kapitalismens og imperialismens undergang.

Stadige kriser og krige, skærpet undertrykkelse og udbytning: Imperialismen betyder reaktion over hele linjen, som Lenin understregede. I de krigsførende imperialistiske lande – fra USA til EU, med Danmark som en lille aggressiv brik i spillet – bliver krisen ledsaget af krig og et hidtil uset nyliberalt angreb på arbejderklassen og dens tilkæmpede rettigheder, med angrebene på den offentlige sektor og de offentligt ansatte som spydspids.

Det er hvad man nu ser i USA under Barack Obama, hvor delstaten Wisconsin er gået i spidsen for at fratage fagforeningerne forhandlingsretten, og dermed åbne for et generalangreb på løn og pensioner. Det er hurtigt blevet fulgt op i andre stater.

Og i EU gennemføres brutale nyliberale nedskæringer overalt i den offentlige sektor, med massive fyringer, lønnedgang og beskæring af pensionerne som faste punkter. Det er nu fulgt op med at beslutte en ny traktat, som ikke kaldes en traktat, men vil have samme gyldighed som traktaterne: Europagten, som også den danske regering og den socialdemokratiske opposition har tilsluttet sig. Den vil presse de offentligt ansattes lønninger, harmonisere pensionsalderen opad osv.

Det hele foregår i lyntempo: de økonomiske kriser rykker frem med tsunami-styrke, krigene er en realitet over night, betydningsfulde traktater besluttes uden nogen som helst diskussion i de berørte befolkninger, endsige folkeafstemninger. Hvor er demokratiet henne? vil nogen spørge. Lenin svarede: Imperialisme betyder politisk reaktion, over hele linjen.  Det borgerlige demokrati er yderst begrænset; og det kan til enhver tid suspenderes af den herskende klasse.

Arbejderne – ungdommen – folkene vil ikke finde sig i den rådende tilstand og ikke acceptere de konstante nyliberale angreb og forværringer af deres kår. Derfor sætter masseprotesterne nye rekorder.

I Tyskland gennemførtes for en uge siden de største protester nogensinde for at stoppe og afvikle atomkraften. I London demonstrerede en halv million mod de nyliberale angreb på den offentlige sektor. I USA er en ny kæmpende arbejderbevægelse ved at manifestere sig. I Bruxelles og andre hovedstæder protesteres der med fagforeninger som arrangører mod Europagten. En fornyet antikrigsbevægelse er dukket op over hele verden, og ikke mindst i de krigsførende og krigsramte lande, med overfaldet på Libyen.

Revolutionære situationer udvikler sig. Og klassekampen skærpes til et i årtier uset niveau på globalt plan.

På den første demonstration mod Libyen-krigen og den danske krigsdeltagelse i København den 26. marts havde nogen taget et skilt med, hvor der stod ’STOP KRIGEN I LIBYEN – STØT OPRØRET I DANMARK’.

Det er den rigtige vej rundt.

Netavisen 1. april 2011