Folkeafstemninger i ’rødt’ og blåt

Leder
Kommunistisk Politik 13, 2011

Da den nuværende valgkamp for alvor blev skudt i gang, lancerede statsministeren et rigtigt tabertema: Afskaffelse af efterlønnen. Det kan muligvis så splittelse mellem S,SF, R og Enhedslisten, men kan ikke sikre VKO genvalg.

Nu har de alle sammen valgt et nyt solidt tabertema, der kun kan begejstre de allermest trofaste blandt de unionsbegejstrede og lokale funktionærer i europæiske monopoler eller EU-administration: Alle forbeholdene skal væk, siger V & K. Danmark skal helst være med i euroen, inden Danmark overtager formandskabet 1. januar 2012, tilføjer den konservative partiformand Lars Barfoed.

Hvis VK genvinder regeringsmagten, skal der med andre ord afholdes en folkeafstemning om forbeholdene ganske kort efter den igen sætter sig på taburetterne. De danske undtagelser kaldes nu i medierne for ’de tre danske forbehold’. Oprindeligt var der  fire, som blev til ved det såkaldte nationale kompromis, som havde SF som en hovedaktør,  efter det danske Nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Det resulterede i omafstemningen i 1993 om tilslutning til traktaten med fire danske undtagelser – unionsborgerskab, retsligt samarbejde (nu Schengen), militært samarbejde og tredje fase i den økonomiske og monetær union (nu euro’en).

Alle undtagelserne er undervejs blevet mærkbart undergravet, men det forhindrer ikke samtlige unionsglade partier, SF indbefattet, at forlange alle forbehold annulleret.

Drømmen om at være med i euromagtens inderste snirkler bliver stadig mere tillokkende for EU-regeringen og EU-oppositionen.

– Hvis vi får et nyt flertal, får vi også et flertal, som vil tage opgøret med forbeholdene alvorligt, udtalte Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt i medierne før de markante meldinger om hurtig folkeafstemning fra VK. Hun blev selvfølgelig bakket op af SF’s Villy Søvndal.

Deres udmelding på baggrund af Margrethe Vestagers erklæring om, at hun vil se undtagelserne afskaffet i en ny regerings første valgperiode, gerne inden det danske formandskab. Men S og SF vil i første omgang nøjes med at afskaffe de retslige og militære undtagelser.

Både regering og opposition fører med andre ord igen valgkamp på en tabersag – den hurtigst mulige afskaffelse af de danske undtagelser. Lige meget hvem af dem, der sidder på taburetterne ved en folkeafstemning, og sandsynligvis uanset hvornår den bliver udskrevet, og om den handler om to, tre eller fire undtagelser, bliver det mere end vanskeligt at hale et ja hjem.

For EU og euro’en har ikke ligefrem vundet i opbakning i de sidste mange år. Tværtimod er det efter krisens udbrud i 2008 gået støt ned ad bakke, og mistilliden til eurolands velsignelser formindskes hurtigt med accelerationen af eurokrisen, som der ikke ser ud til at være nogen ende på.

Til gengæld tjener begge regeringsalternativers folkeafstemningsplaner til at understrege, at forskellene ikke er så store endda: De er begge garanter for europolitik, europagt+-politik og unionspolitik, indbefattet dens nykoloniale politik over for Nordafrika, Mellemøsten, Afrika o.s.v.

Og først og fremmest er de garanter for, at den neoliberale minus-reformpolitik vil blive fortsat. Deres tilslutning til ’Europagt+’ og deres accept af, hvad der nu betegnes som ’EU’s økonomiske regering’, er et løfte om at den katastrofale nyliberale politik vil blive videreført til punkt og prikke.

Forbehold og undtagelser har i øvrigt aldrig været nogen hindring for at føre EU-politikken igennem. Danmark er simpelthen med i euroen alligevel, uden at være det, med i Schengen, uden at være det, og med i alle EU’s og NATO’s krige, og med stor officiel entusiasme.

Nu har VKO brugt hele det danske bombelager på at dræbe Gadaffi, hans militær og masser af civile i Libyen, med tilslutning fra S/SF – og de vil alle sammen igen være parat, og i forreste linje, hvis USA, stormagterne i EU og NATO skulle finde på at overfalde Syrien og udvide de stadig mere omfattende sanktioner til en regulær krig.

På de græske gader og i andre kriseramte lande formuleres en helt anden politik: Ud af euroen, ud  af EU og Unionen, ud af krigene, ud af nyliberalismens og monopolernes kløer.

Netavisen 24. juni 2011